Hvad kan man se i en urinprøve?
En urinprøve er en test til at stille en diagnose, som sundhedsfagfolk anvender til at opdage forskellige typer af sundhedsproblemer. I denne analyse, evaluerer den professionelle udseendet, koncentrationen og indholdet af urinen.
Resultaterne kan tyde på tilstedeværelsen af en sygdom. Derefter vil sundhedspersonalet bekræfte diagnosen med andre metoder.
Det er også vigtigt at nævne, at i sig selv giver en urinprøve ikke en definitiv diagnose. En læge skal faktisk fortolke implikationerne af resultaterne. Disse former for tests bliver udført for at fastslå tilstedeværelsen af en sygdom, men også for at forebygge eller holde øje med den.
En urinprøve opdager substanser, som kroppen er ude af stand til at holde på eller som den skal udskille. Med kun 10 ml urin kan sundhedsfagfolk få beviser for en række af sygdomme. For eksempel, diabetes, myelomatose og nyresvigt.
Hvornår beder en læge om en urinprøve?
Generelt, kan en læge bede om en urinprøve for at:
- For det første, at evaluere nyrernes funktion. Urinens koncentration kan afgøre, om nyrerne fungerer ordentligt eller ej.
- For det andet, opdage bakterier. Hvis der mistænkes en urinvejsinfektion, beder sundhedspersonalet om en urinprøve for at kunne spore tilstedeværelsen af bakterier og/eller den præcise type af bakterier, der er til stede.
- Derudover, spore tilstedeværelsen af andre substanser. Under normale omstændigheder, bør nogle substanser ikke være til stede i urin. Hvis de er, kan de være tegn på et sundhedsproblem.
- Som det sidste, vurdere indvirkningen af bestemte sygdomme eller lægemidler. Tilstedeværelsen eller niveauet af nogle komponenter kan slå fast, hvor vidt en sygdom er blevet bedre eller forværret eller om medicinen har forårsaget en uønsket bivirkning.
Gå ikke glip af: Hvad farven på din urin siger om din sundhed
Typer af urinprøver
Der er forskellige typer af urinprøver, baseret på den procedure, som den professionelle anvender, og dets formål. De mest sædvanlige analyser er de følgende:
- Med det blotte øje. Dette består af visuelt at analysere urinens udseende ved at kigge på det. Farven, konsistensen og lugten giver vigtige, dog ufyldestgørende, informationer.
- Test stix. Denne test består af at hælde en lille mængde urin på en speciel stix, der har nogle kemiske komponenter. Disse stix reagerer derefter på tilstedeværelsen af bestemte substanser i urin og ændrer farve.
- Urinens bundfald. Dette udføres i et laboratorie og består, først og fremmest, af at adskille væsken fra det faste materiale i urinen. Det sidstnævnte bliver derefter undersøgt under et mikroskop for at afgøre, om der er bestemte partikler eller celullære elementer.
- Biokemisk studie. Denne test bliver også udført i et laboratorie og giver en professionel mulighed for at vide, om der er bestemte substanser eller elementer, der kan indikere en sygdom. Det er en mere krævende analyse, som sundhedsfagfolk udfører med særlige biokemiske teknikker.
- Mikrobiologisk studie. Denne test er i stand til at slå fast, om der er en infketion, og navngive den bakterie, der forårsager den.
Læs også: Lær alt om unormal urin
Resultater fra en urinprøve
I princippet, vil sundhedsfagfolk typisk lave en generel vurdering af urinen for at kunne spore usædvanlige karaktertræk. Normal urin er gennemsigtigt og lugter ikke for kraftigt. Når det er grynet eller har en meget stærk lugt, kan der derfor være noget galt.
Det, der kommer bagefter, er en test med en stix. Når sundhedsfagfolk kommer en smule urin på en stix, ændrer den ikke farve, hvis urinen er normal. Den ændrer farve, hvis der er et substans, som ikke bør være der.
Denne enhed kan spore:
- For det første, syre og pH-værdi. Hvis det er unormalt, kan det være tegn på problemer i urinvejen eller nyrerne.
- Koncentration. Meget koncentreret urin kan være symptom på dehydrering.
- Protein. Høje niveauer af protein er tegn på nyreproblemer.
- Glukose. Hvis urinen indeholder glukose, kan det være tegn på diabetes.
- Ketonlegemer. Det indikerer også diabetes, især ved dekompensationer, der kan være seriøse.
- Bilirubin. Tilstedeværelse af dette substans tyder på muligheden for leversygdomme eller leverskade.
- Blod. Det kan være tegn på en infektion, nyreskade, nyresten eller kræft i nyrer eller blære. Det er et tegn, som har brug for yderligere undersøgelser for at kunne stille en diagnose.
- Som det sidste, nitritter eller leukocytesterase. Tegn på en infektion.
Tilstedeværelsen af nogle komponenter i urin kræver yderligere analyser i laboratoriet, såsom analyse af bundfald, biokemisk studie eller mikrobiologisk studie. Sundhedsfagfolkene vil afgøre de næste trin.
Det er essentielt, at du følger din læges instrukser og undgår at springe trin over, samt at du går til din læge, hvis du har nogen symptomer forbundet med urinen og vandladning.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- del Carmen Laso, M. (2002). Interpretación del análisis de orina. Archivo argentino pediatría, 100(2), 179.
