Hvilket forhold har du til din partner?

Alle forhold er forskellige - nogle er meget tætte, andre mere formelle, men de består alle af både negative og positive aspekter. Har du et sundt forhold til din partner, der hjælper jer med at gro sammen?
Hvilket forhold har du til din partner?

Sidste ændring: 13 december, 2018

Det er vigtigt at have et godt forhold til sin partner med stærke bånd. Det giver en følelse af sikkerhed, intimitet og højt selvværd. Styrken på båndet mellem jer afhænger udelukkende af jer selv. I denne artikel vil vi snakke om hvilket forhold du har til din partner.

Men ikke alle former for bånd er sunde for forholdet. Nogle af dem skaber negative følelser og bitterhed fremfor at opbygge tillid. Ved du, hvilket slags forhold, du har udviklet med din partner?

Kom med på opdagelse i dit eget parforhold og bliv klogere på dig selv og din partner.

1. Har du et usikkert forhold?

Her er et eksempel på et usikkert parforhold: Du skal ud at spise med en af dine kollegaer. Du er ikke engang nået hen til restauranten, før du bliver overvældet af beskeder fra din partner.

Du har virkelig glædet dig til at ses med din kollega. I har aftalt dette restaurantsbesøg mange dage i forvejen, og din partner har vidst det hele tiden. Han ved, hvor meget du har set frem til det – alligevel bliver han nervøs, så snart du er taget afsted . Han kimer dig ned, for at få at vide, hvem du er sammen med, om du savner ham, og om du ikke hellere ville være hjemme hos ham?

Efter du har læst om hvilket forhold du har til din partner, anbefaler vi:

Kærligheden gør ondt – er der noget galt med mig?

Du tager opkaldet. Svarer på hans beskeder. Giver dig tid til at berolige ham og forsikre ham om, at det jo bare er din kollega fra arbejdet, at du savner ham og snart kommer hjem igen. Du føler måske, at du har tacklet din partner for i aften, men du ved at du ikke kan slappe af endnu. Hvis han bliver nervøs, hver gang du går ud uden ham, har han sikkert også andre lignende karaktertræk:

  • Han har behøv for, at du konstant viser ham din kærlighed. Du bliver hele tiden tvunget til at udtrykke din kærlighed. Når I har sex, føles det næsten som et udtryk for “ejerskab” i stedet for sand kærlighed.
  • Han er ekstremt fokuseret på, hvordan du reagerer på ting. Han er bekymret over uvigtige detaljer, forestiller sig, at der kommer til at ske noget dårligt i forholdet, og at du vil gå fra ham.
  • Hans humør skifter hurtigt. Nogle gange er du det bedste, der nogensinde er sket for din partner, og i næste øjeblik siger han, at du er apatisk eller utroværdig, som om du har gjort noget forkert.
  • Følelsesmæssig manipulation er brugt som et diskret og effektivt våben. Han får hvad han vil have igennem afpresning eller “ultimatumer”, og gør sig selv til offer for at få sin vilje.
Papir dukker

2. Har du et fjernt, koldt forhold til din partner?

Hvilket forhold har du til din partner? Er det fjernt, så ser du måske anderledes på kærligheden end de fleste. Der er ikke så stort et behov for intimitet og et tæt, følelsesmæssigt bånd.

Hvis din partner er fjern overfor dig, betyder det ikke nødvendigvis, at han ikke elsker dig. Det betyder bare, at hans personlighed er anderledes end din. Dog kan det nogle gange være svært at skabe overenstemmelse mellem en person, der har brug for masser af intimitet og en person, der har behov for det modsatte.

Men hvad er de typiske tegn man skal holde øje med?

  • Han ved ikke, hvad han skal gøre med sin partners følelser. Han er ikke i stand til at identificere sin partners behov.
  • Han har også brug for frirum – både fysisk og personligt. Hvis du overskrider denne grænse og krænker hans behov, kan han blive sur, såret og sågar føle sig forrådt. Han kan som regel ikke forstå, hvorfor hans opførsel forvirrer dig.
  • Han foretrækker ofte at være alene. På den måde kan han undgå forpligtelser og nøjes med afslappede bekendtskaber.
  • Selvom han fremstår som værende kold, betyder det ikke, at han ikke har nogle følelsesmæssige behov. I stedet vælger han blot at skjule dem.
  • Denne personlighedstype har ofte sin egen ide om, hvordan forholdet skal være. Han kan sågar have en komplet ide om, hvordan hans “ideelle partner” skal være. Denne partner er desværre ofte langt fra realistisk, hvilket kan skabe mange problemer i forholdet.
Par der skaendes

3. Har du et sikkert forhold til din partner?

Par, der har et sikkert og stærkt bånd, er følelsesmæssigt stabile, og de får personligt mere ud af forholdet. Men hvad er hemmeligheden? Hvad skaber en sikker tilknytning?

  • Dette bånd er baseret på en gensidig tillid. En moden, afbalanceret og selvsikker person er ikke bange for forpligtigelse, eller for at bygge en fremtid med den person, de elsker.
  • Der er ingen jalousi eller mistro. Ingen prøver at kontrollere den anden, fordi forholdet bygger på tillid.
  • Selvfølgelig har du behov for dit eget personlige rum, men du kan anerkende, at din partner også har. I respekterer hinandens behov for afstand såvel som samvær, og forstår vigtigheden af at arbejde sammen som et hold.
  • Du skaber dialog og behandler jeres diskussioner med respekt. Du forstår at alle forhold har sine forskelligheder, men du lærer at give slip på behovet for altid at have ret, og bygger bro, og når frem til enighed på demokratisk vis.
  • Der er ingen manipulation eller egoisme. I lytter til hinanden og mister ikke hinandens tillid og skaber ikke unødvendige konflikter i dagligdagen: I tager jer godt af hinanden, fordi I elsker hinanden.

Du kan også læse denne artikel efter hvilket forhold du har til din partner:

6 forskelle mellem kærlighed og vaner

Det sundeste forhold bygger på et sikker bånd imellem de to parter. Men i praksis vil alle forhold have aspekter, af alle de tre typer, vi har diskuteret ovenover.

For eksempel er det ikke altid en dårlig ting at være jaloux en gang i mellem. Og nogle gange har vi brug for mere personligt og fysisk frirum, bare for at være alene og komme væk. Men hovedsageligt skal dit forhold – lad os sige 80% – være karakteriseret ved den sikre type af tilknytning. Resten af tiden er det normalt af opleve de andre ekstremer.

Så nu kan du fortælle os, hvorfor du elsker på den måde du gør? Og også hvordan din partner elsker dig tilbage? Hvilket forhold har du?


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.