Hvordan er livet for en dement?

5. maj 2019
Den demente person skal føle sig støttet og modtage hengivenhed. Familien skal gøre en indsats for at prøve at sætte sig selv i den dementes sted og forstå, at situationen er vanskelig for alle.

Livet for en dement er ikke nemt for hverken dem selv eller for deres pårørende. I dag vil vi se nærmere på de problemer, en person med demens oplever, og hvordan man kan forbedre deres livskvalitet.

En patient med demens kan lide af andre sygdomme også: Alzheimers, Parkinson og Binswangers blandt mange andre. De har alle demens til fælles, det vil sige et gradvist tab eller svækkelse af mentale faktorer.

De sygdomme, der giver demens er vanskelige at udholde for både patienten og deres pårørende. Hukommelse og opfattelse kan sammen med en del andre adfærdsmæssige forandringer gøre situationen irriterende.

I dag vil vi komme nærmere ind på de aspekter, der skal overvejes, når man har med en demens person at gøre.

Læs også: 7 tips til at forebygge neurodegenerative sygdomme

Depression hos den demente

Depression er en tilstand, som ofte rammer den demente person. Det faktum, at de ikke forstår, hvad der er der sker med dem, hukommelsestab, som forvirrer dem og den taktløshed, der rammer dem af folk omkring dem, vil føre til nedtrykthed og melankoli.

Mange demente blive isolerede

Mange familier ved ikke, hvad de skal stille op med en dement person. Det er derfor de begår nogle af disse fejltagelser:

  • De behandler dem som et barn. De taler med dem, som om de ikke var der og ikke kan høre noget. De fører heller ikke en voksen samtale med dem.
  • De råber og skælder ud på dem. At råbe efter en person med demens fordi de er ved at gøre noget, som de endog ikke selv er klar over, de er i gang med at gøre, vil få dem til at føle sig skyldige og hjælper dem ikke med at forstå, hvad der sker med dem.
  • De ignorerer dem. Ved ikke at snakke med dem som en voksen, råbe efter dem og ignorere mange af de ting, de siger, vil få den demente til at føle sig alene. Denne ensomhed kan føre til depression.

Den demente person skal føle sig støttet og modtage hengivenhed. Familien skal gøre en indsats for at prøve at sætte sig selv i den dementes sted og forstå, at situationen er vanskelig for alle.

Livet for en dement kan være svært, fordi de har brug for at føle sig uafhængig

Den dementes tilstand betyder ikke, at de har brug for alt for at kunne klare sig i livet. Der er mange ting, som de godt kan klare selv, men deres familie er nødt til at hjælpe med at finde ud af det.

Hvis de for eksempel har svært ved at knappe knapperne i deres skjorte, så forsøg at købe tøj til dem uden knapper. Hvis de ikke kan binde deres snørebånd, så find nogle sko uden.

I de tilfælde hvor personen begynder at lide af svære hukommelsestab, kan du gøre mere for dem. Du kan for eksempel fortælle dem, hvor badeværelset er uden at sige det direkte ved at sætte et skilt op med en pil på døren, hvor der står “badeværelse.”

Personen med demens kan føle sig desorienteret og forvirret på grund af deres hukommelsestab og pludselige manglende evne til at gøre simple ting som at binde deres sko. Derfor vil det gøre dem godt at hjælpe dem med at udføre disse ting for dem, så de føler sig mere selvhjulpne.

Læs også: Overflodsinfluenza: Når rige forældre ikke sætter grænser

De er nødt til at komme ud

Mange gange ønsker de pårørende til en dement person, at de ikke vil have dem udenfor huset af frygt for at de kan blive væk. Men løsningen er ikke at holde dem indenfor i døgnets 24 timer, fordi det kun vil føre til en depression.

Mange demente får en depression

I det tilfælde, at ingen kan tage sig af den demente fuldtids, kan du hyre en, som kan gøre det. Den demente kan let forvilde sig væk, og hvis vedkommende er alene i huset, kan de finde på at gå ud uden at kunne finde vejen tilbage.

Men det er vigtigt for den demente person at tilbringe tid sammen med deres familie. Gå en tur med dem i parken eller solbade i haven er aktiviteter, de vil nyde meget.

Den demente person er nødt til at føle, at deres familie støtter dem. Det vil hjælpe med at forebygge isolation og ensomhed.

En anden god mulighed er, at tage dem med til en gruppe, som hjælper denne type af patienter med det problem, at de glemmer så let og forbedre deres adfærdsmæssige mangler.

Der findes også specialiserede centre, hvor demente kan være sammen med andre. Du kan tage dem med til disse steder fra tid til anden, så de kan føle sig med selskab, bruge tid sammen med folk, der forstår deres problemer og frustrationer og på den måde lave nye venskaber.

Livet for en dement person er ikke let. De har mange begrænsninger, som de ikke kan kontrollere og endnu mindre forstå. Af den grund er det vigtigt at kunne støtte dem og gøre alt for dem, som kan hjælpe dem videre.

  • Rankin, K. P., Gorno-Tempini, M. L., Allison, S. C., Stanley, C. M., Glenn, S., Weiner, M. W., & Miller, B. L. (2006). Structural anatomy of empathy in neurodegenerative disease. Brain. https://doi.org/10.1093/brain/awl254
  • Krueger, C. E., Laluz, V., Rosen, H. J., Neuhaus, J. M., Miller, B. L., & Kramer, J. H. (2011). Double Dissociation in the Anatomy of Socioemotional Disinhibition and Executive Functioning in Dementia. Neuropsychology. https://doi.org/10.1037/a0021681
  • Barba, A. L., Kelly Changizi, B., Higgins, D. S., Factor, S. A., & Molho, E. S. (2012). Dementia. In Parkinson’s Disease, Second Edition. https://doi.org/10.1201/b12948
  • Curran, E. M., & Loi, S. (2013). Depression and dementia. The Medical Journal of Australia. https://doi.org/10.5694/mjao12.10567