Hvordan ser en farveblind person?

Farveblindhed er en genetisk sygdom, som ændrer opfattelsen af farver. Personer med farveblindhed kan have forskellige grader af det og forskellige måder, hvorpå farverne opfattes i hjernen. Ønsker du at vide mere om det? Så læs med her!

En farveblind person har en lidelse, som ændrer deres opfattelse af farver. Menneskets øje kan fortolke farven på ting gennem lysbølger, som når nethinden i øjet.

I nethinden er der specialiserede celler, som kaldes synsceller. Synscellerne har pigment inde i sig, og der er tre forskellige typer til at opfatte rød, grøn og blå. Kombinationen af disse tre pigmenter giver en bred vifte af farver, som giver os mulighed for at se verden i farver og ikke sort og hvid.

Når lysbølgernes information når synscellen, fortsætter signalet gennem vores optiske nerve. Man har to optiske nerver. Den ene er bag øjeæblet. Deres veje mødes i den optiske chiasme og når hjernen, så neuronerne kan udføre den sidste fortolkning af informationen.

Indenfor farveblindhed opfatter personen ikke farver normalt. Selvom lysbølgen er den samme, opfattes informationen anderledes hos en farveblind person. Der skønnes, at denne lidelse rammer omkring 8% af mænd og 0,5% af kvinder.

Hvad er farveblindhed?

Lidelsen kendt som farveblindhed er en genetisk sygdom. Den er nedarvet gennem X-kromosomet, som er et af kønskromosomerne. På grund af det er det mere gængs hos mænd end hos kvinder.

Farveblindhed er defineret som mangel på evne til at skelne mellem farver. Under denne definition er der mange variationer af denne sygdom lige fra milde ændringer, som er næsten umærkelige, til at forveksle én farve med en anden.

Der er generelt tre klassiske former for farveblindhed:

• Monokromatisme: Det er den mindst gængse form af denne sygdom. Det er også den, der forårsager de fleste komplikationer for patienten, eftersom det normalt er forbundet med andre symptomer såsom lysoverfølsomhed eller nystagmus. Præfikset mono refererer til det faktum, at ud af de tre typer af synsceller – grøn, rød og blå – fungerer kun den ene.
• Dikromatisme: Ulig den førnævnte type er dette den mest gængse form for farveblindhed. Af de tre typer af synsceller mangler den ene, og de andre to fungerer. De er tre typer af dikromatisme afhængig af farven, man ikke kan se. Det kaldes rødblind, når problemet er den røde synscelle, grønblind, når det er den grønne, og blåblind, når det er den blå.
• Trikromatisme: Det er tilfældet, hvor alle synsceller fungerer, men nogle individuelle celler har ændret sig, hvilket forårsager lav overfølsomhed over for forskelle i farver.

Andre årsager til farveblindhed

Selvom farveblindhed er en genetisk sygdom forbundet med X-kromosomet, kan andre lidelser inkludere det som et symptom. Blandt disse sygdomme er:

• Grå stær: Stær er en gennemsigtighed i hinden på øjeæblet. Denne gennemsigtighed mindsker, hvor tydeligt man ser alt, hvilket betyder, at det kan påvirke ens opfattelse af farver. Det er en lidelse, som kan helbredes kirurgisk.
• Parkinsons: Ikke alle personer, der lider af Parkinsons, er farveblinde, men det kan påvirke nervecellerne i nethinden, som opfanger lysbølger.
• Kallmans syndrom: Præcis ligesom Parkinsons er dette ikke en sygdom, som altid forårsager farveblindhed. For nogle personer er det dog et af symptomerne. Ved Kallmans syndrom er det primære problem i hypofysen.
• Lebers sygdom: Dette er en optisk neuropati, som er genetisk nedarvet. De mest påvirkede farver er rød og grøn.
• Medicin: Farveblindhed kan være en bivirkning ved nogle lægemidler. Lægemidlet, der er mest forbundet med dette problem, er tagabin, som bliver brugt til at behandle epilepsi. Når patienter stopper med at tage det, genvinder de dog deres normale syn.

Hvordan ser en person, der er farveblind?

Vi bliver nødt til at understrege, at en farveblind person ikke blot ser grå, hvide og sorte nuancer. De kan dog se farver, der ikke er særlig mættede.

De vil måske også forveksle farver med hinanden, hvilket ofte misforståes som en forvirring for andre personer, der ikke har ændrede synsceller. For en farveblind person er det dog ikke som en forvirring, men snarere en anderledes måde at opfatte farver på. De har altid set på den måde, sikkert siden fødslen, og det er deres opfattelse af virkeligheden.

De tests, de udfører hos en øjenlæge for at diagnosticere det, er varierede og subjektive. Patienten skal sige, hvad de ser, og farverne, som de mener, at de ser, så de kan sammenligne dem med normerne.

Den mest kendte test er Ishihara testen, der består af kort med tal, som er sammensat af farvede prikker. Farveforskellen på prikkerne er meget lille, og de går ud fra, at en farveblind person vil have svært ved at skelne mellem farverne.

Hvad skal man gøre, hvis man tror, man er farveblind?

Hvis du tror, du måske lider af farveblindhed, så er det vigtigt, at du går til en øjenlæge. Lægen vil udføre de nødvendige tests og afgøre, om du har en afvigelse i din opfattelse af farver. Generelt er der ingen grund til bekymring. Størstedelen af farveblinde personer lever et meget normalt liv.