Hyperdonti - årsager og behandlinger

Hyperdonti er en tilstand, hvor der er ekstra tænder. Estimater indikerer, at det rammer omkring 3% af befolkningen. Hvad er dog årsagerne? Og hvad der de tilgængelige behandlinger? Læs alt om det i denne artikel.

Hyperdonti er en tilstand, hvor en person udvikler ekstra tænder, udover den standard mængde (32 hos voksne og 20 hos børn). Estimater indikerer, at tilstanden er tilstede hos mellem 2 og 3% af befolkningen. 

Men hvad er det helt præcis? Vi vil forklare det i detaljer nedenfor. Derudover, vil vi fortælle dig, hvad dets primære årsager og behandlinger er.

Hvad er hyperdonti?

Hyperdonti, som vi nævnte ovenfor, er et for stort  antal af tænder. De ekstra tænder i et kranie med denne tilstand er “overtallige”. De fleste af disse tænder er i overmunden, mere specifikt i midten mellem hjørnetænderne.

Tænder mellem de to øverste fortænder er de mest gængse. De har som regel en form, der minder om formen på deres tilstødende tænder, selvom der er forskellige typer:

• I form af en spids eller kegle.
• Bredformet – det er ligesom kindtænderne.

Disse tænder kan forårsage ændringer, enten ved at optage plads for andre tænder eller ved at forsinke, at de andre tænder bryder igennem. Der er tre typer af hyperdonti:

• Simpel: Denne indeholder kun en tal i overtal.
• Multipel: Her er der flere tænder i overtal, og de er sværere at finde.
• Forbundet med syndromer: For eksempel Cleidocranial dysplasi, Ehler-Danlos syndrom og læbe-ganespalte.

Årsager til hyperdonti

Det unormale antal tænder i vores mund kan findes ud fra standarden. Hyperdonti er et for stort antal tænder, hvor hypodonti er fravær af tænder. De kan findes i både det midlertidige og permanente tandsæt. En person har denne lidelse, når antallet er højere end 20 i det midlertidige tandsæt og 32 i det permamente tandsæt.

Den præcise årsag er stadig ukendt, men der er en genetisk komponent involveret i hyperdonti, der ikke er forbundet med et syndrom. For mange tænder er på grund af hyperaktivitet i embryonale stamceller, der danner tænder, og dette kan være på grund af flere årsager:

• Lokal: Motiveret af infektioner, skader, osv.
• Generel: Indenfor disse finder vi dem, der er et resultat af et syndrom.

Denne tilstand er mere hyppig hos mænd, med en ratio på 2-1, når det sammenlignes med kvinder. Det er også mere gængst i permanente tandsæt frem for det midlertidige tandsæt.

Behandling af hyperdonti

Diagnosen af denne lidelse sker ved at udføre en røntgenscanning for at evaluere tænderne. Dette kan vise symptomer, såsom forsinket fremkomst af tænder, ugunstig placering af tænder og diastema, blandt andet. Behandlingen bør passe til hver patients behov og typen af overtallig tand.

Hvordan kan man behandle hyperdonti?

Der er flere behandlinger til hyperdonti. En læge skal dog udføre flere tests, før man træffer en beslutning om, hvilken man bør fjerne.

Fjerne tanden

Den anbefalede behandling er som regel at fjerne den overtallige tand for at kunne undgå mulige problemer i fremkomsten af tænder eller i erstatning af tænder i tandsættet.

Fjernelse af tænderne tidligt, især hos børn, kan dog skade toppen af tilstødende tænder, der endnu ikke er dannet. På grund af det, skal en professionel lave en individuel undersøgelse for at afgøre, hvornår det er bedst at fjerne den.

Tandregulering

Normalt, efter at have fjernet tanden på en patient med hyperdonti, kan personen måske have brug for tandregulering for at være i stand til at balancere tandsættet og holde pladsen tilgængelig for de sidste tænder, der skal bryde igennem, som den ekstra tand optog pladsen for.

Erstatte en anden tand med agenese

Der er nogle tilfælde af hyperdonti forbundet med fravær af nogle andre tænder, og det resulterer i tænder med usædvanlig form. I disse tilfælde, kan de overtallige tænder erstatte den manglende tand og en tandlæge kan forbedre dets udseende ved at bruge en krone.

Konklusion

Hyperdonti opstår, når en person har flere tænder, end de burde. Det er en tilstand med genetiske komponenter, men kan også være på grund af andre faktorer, såsom skader. Den valgte behandling afhænger af tilstanden for hvert individ. En fuldkommen undersøgelse af tilfældet er derfor nødvendig.