Hypothalamisk amenoré: Hvorfor sker det?
Hypothalamisk amenoré er en af de mest overraskende sundhedsmæssige abnormaliteter, fordi det ofte opstår hos kvinder med en tilsyneladende sund livsstil. Det kan selvfølgelig ramme enhver kvinde.
Ifølge nogle skøn kan op til 30% af alle kvinder have hypothalamisk amenoré på et tidspunkt i deres liv. Mange af dem indser det ikke engang, indtil de beslutter sig for at blive gravide. På det tidspunkt stopper de med at tage p-piller, men kan ikke få deres menstruation igen.
Generelt er hypothalamisk amenoré en sygdom, som læger kan behandle med succes, i det mindste i de fleste tilfælde. Du kan overvinde denne lidelse ret simpelt. Du bør dog ikke undervurdere nogen abnormaliteter i din krop.
Hvad er hypothalamisk amenoré?
Hypothalamisk amenoré er en gængs lidelse. Det er en sygdom, der er kendetegnet ved fravær af menstruation hos kvinder i den frugtbare alder. Det er forårsaget af en abnormalitet i hypothalamus, som er en del af hjernen, der kontrollerer funktionen af nervesystemet og hypofysen.
Specialister anser det som amoneré, når en kvinde ikke har menstruation i tre måneder eller mere i træk, eller når en kvinde er 15 år gammel og ikke er begyndt at have menstruation endnu. Under normale omstændigheder bør menstruation kun stoppe under graviditet eller i overgangsalderen.
Hvorfor sker det?
Hypothalamisk amenoré opstår, når hypothalamus meget langsomt frigiver eller helt stopper med at frigive gonadotropin-releasing hormon (GnRH). Det er hormonet, der er ansvarliget for at starte menstruationscyklussen. Der er tre primære årsager til, at det sker:
- Stress.
- Ekstremt vægttab.
- For meget motion.
Hypothalamisk amenoré er en fysiologisk reaktion på disse begivenheder. Både stress, vægttab og for meget motion får hypothalamus til at øge produktionen af corticotropin releasing hormone (CRH).
Dette fører til en øgning i adreno-kortikotropt hormon (ACTH), som bliver produceret i hypofysen, og i kortisol, som bliver produceret i binyrerne. Alle disse ændringer hæmmer produktionen af GnRH i hypothalamus og stopper menstruationscyklussen.
Effekterne på kroppen
Den første effekt af hypothalamisk amenoré på kroppen er åbenlyst mangel på evne til eller stort besvær med at få børn. GnRH hormonet spiller dog ikke kun rollen med at begynde menstruationscyklussen, men den deltager også i andre funktioner.
Gonadotropin-releasing hormone eller GnRH stimulerer frigivelsen af andre essentielle hormoner, for at ægløsning opstår:
- Luteiniserende hormon (LH).
- Follikelstimulerende hormon (FSH).
Hvis der ikke er nogen ægløsning, er der selvfølgelig ingen frugtbarhed. Hvis en kvinde med denne lidelser bliver gravid, er der en øget risiko for abort og tidlig fødsel.
Når hypothalamisk amenoré opstår i en ung alder, kan der være ingen korrekt udvikling af de sekundære seksuelle karaktertræk. En kvinde kan derfor for eksempel få hår på brystet eller i ansigtet og få en dybere stemme.
Ligeledes bidrager hypothalamus og GnRH også til regulering af søvn, sult og kropstemperatur. Af den grund er hypothalamisk amenoré ofte ledsaget af udmattelse, søvnløshed, mindsket sexlyst og depression.
Du vil måske være interesseret i at læse: Aseksualitet: Når du ikke føler seksuelt begær
Ting, man bør overveje omkring hypothalamisk amenoré
Hypothalamisk amenoré er blevet forbundet med tab af knoglemasse. Det er grunden til, at kvinder med det har større sandsynlighed for at udvikle knogleskørhed og andre problemer med knoglerne. Der er også en øget risiko for problemer med hjertet og fordøjelsen.
Når man kender til faktorerne, som fører til denne lidelse, bør man bemærke det følgende:
- Motion: Det er skadeligt, når det kombinerer høj intensitet i aktiviteten med ikke en stor nok energiforsyning for det niveau.
- Vægttab: Det er et problem, når man taber mere end 5 kilo på kort tid og/eller har en BMI på 20 eller mindre. Vi anbefaler ikke en meget striks diæt.
- Stress: Hvis du har kronisk stress, bliver det en risikofaktor. Nogle gange fortolker kroppen det store behov for fysisk motion som en stressfaktor.
Kvinder, som har en familiehistorik med hypothalamisk amenoré, er også kendt for at have større sandsynlighed for at udvikle denne lidelse. Genetik spiller dermed også en rolle i dette problem.
Hvis du har disse risikofaktorer i baghovedet, kan du dog forebygge og behandle problemet i de fleste tilfælde. Hvis du er mistænksom, så tøv ikke med at tale med en specialist og følg deres instrukser.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rodríguez-Fernández, J. M., García-Acero, M., & Franco, P. (2013). Neurobiología del estrés agudo y crónico: su efecto en el eje hipotálamo-hipófisis-adrenal y la memoria. Universitas médica, 54(4), 472-494.
- Barros-Delgadillo, J. C., Trejo-Castañeda, H., Christopher, E., & Gaviño-Gaviño, F. (2010). Diferencia de respuesta a los antagonistas de GnRH en ciclos de hiperestimulación ovárica más inseminación intrauterina. Ginecología y Obstetricia de México, 78(01), 15-28.
- Fiszlejder, L. (2008). Etiopatogenia de la amenorrea hipotalámica funcional: Interacción de las respuestas hormonales del sistema nervioso central y neuropéptidos periféricos. Revista argentina de endocrinología y metabolismo, 45(2), 75-88.
