Intellektuelle handicap: Grader, karaktertræk og mulige behandlingsmetoder
Der er blevet brugt mange navne gennem årene til at beskrive intellektuelle handicap. Det er en neuroudviklingsforstyrrelse, som manifesterer sig med en kognitiv funktion under gennemsnittet. Det påvirker også områder såsom sociale evner og evnen til at fungere i et miljø.
Der er forskellige niveauer af intellektuelle handicap. Af den grund er det, der afgør dets reelle indvirkning på en persons liv, problemerne med at udføre grundlæggende adaptive færdigheder såsom at læse, skrive, organisere, relatere til andre og passe på sig selv på daglig basis.
Sådan måler professionelle en persons intellektuelle evne
Intellektuelle evner bliver generelt målt gennem standardiserede tests såsom Wechsler Intelligence Scale for Children Fifth Edition (WISC-V). Disse tests genererer en score, der indikerer en persons IQ. Med andre ord er det forholdet mellem mental alder og den kronologiske (fysiske) alder.
Eksperter skønner, at befolkningens gennemsnit er omkring 100, hvilket betyder, at to standardafvigelser under middelværdien (IQ under 70) indikerer et intellektuelt handicap.
Selvom intellektuelle handicap er til stede fra fødslen eller den tidlige barndom, manifesterer mange børn dog ikke tydelige symptomer, indtil de når børnehavealderen. I den forstand hjælper de undersøgelser, læger laver under graviditeten, og de udviklingsrelaterede undersøgelser efter fødslen med at sikre en tidlig diagnose.
Relaterede symptomer
Andre symptomer foruden IQ kendetegner intellektuelle handicap. Dette er de tegn, som kan indikere en udvikling hos børn, der afgiver fra normalen:
- For det første er der problemer med at nå større milepæle indenfor udvikling. For eksempel kan barnet være længere tid end andre om at sidde, kravle eller gå.
- Forsinkelser i sprog og verbale udtryk.
- Som det tredje er der hukommelsesproblemer.
- Mangel på evne til at opfatte konsekvenserne af egne handlinger.
- Problemer med indlæring, logisk tankegang og problemløsning.
- Problemer med at forstå sociale regler og at relatere til andre.
- Som det sidste er der mangel på evne til at fungere selvstændigt på en daglig basis.
Måske denne artikel også vil interessere dig: 6 øvelser til at hjælpe børn med sprogproblemer
Primære årsager
Selvom intellektuelle handicap har mange mulige årsager, findes den præcise oprindelse af denne lidelse kun i omkring 25% af tilfældene. De primære faktorer inkluderer kromosonafvigelser (for eksempel down syndrom) og arvede lidelser.
Problemer under graviditeten, såsom svangerskabsforgiftning eller indtag af alkohol eller stoffer, kan også forårsage det. Ligeledes kan infektioner, underernæring hos moderen under graviditeten eller hos den nyfødte, alvorlige hovedtraumer eller alvorlig følelsesmæssig forsømmelse af babyen øge risikoen.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Sådan opdrager du et barn med Downs syndrom
Niveauer af intellektuelle handicap
Som vi har nævnt ovenstående, kan denne lidelse manifestere sig i flere grader. Eksperter har etableret fire niveauer af intellektuelle handicap ud fra den ramte persons IQ og autonomi:
Lettere
De fleste personer med intellektuelle handicap er i denne gruppe. Deres IQ er mellem 50 og 70.
Selvom deres kognitive evner og indlæringsevner er begrænsede, formår de som regel at tilpasse sig til uddannelsessystemet og tage del i en professionel aktivitet. De fleste har tilstrækkelige sociale evner og har kun lejlighedsvis brug for hjælp til at fungere i deres miljø.
Middelsvær
Med en IQ mellem 35 og 50 har disse personer større kognitive problemer, især når det kommer til at bearbejde komplekse koncepter. De kan træne deres evner og udføre lavtuddannede jobs under opsyn.
Ligeledes er de i stand til at etablere sociale forhold, selvom deres kommunikationsevner er begrænsede. De kan endda rejse alene til velkendte steder, men kan få brug for hjælp i sociale situationer.
Sværere
Med en IQ mellem 20 og 35 kræver personer med svære intellektuelle handicap ofte konstant opsyn og støtte. Deres sprog er forsinket og begrænset.
De kan lære at læse bestemte ord og forstå simpel social kommunikation. Derudover kan de udføre simple opgaver med hjælp. De er dog ikke særlig selvstændige.
Sværeste
Den sværeste grad af intellektuelle handicap finder kun sted i 1-2% af tilfældene. Disse personer har som regel alvorlige kognitive, sociale og praktiske problemer og andre associerede handicap. De kan dog have forhold til andre personer, de kender, og navigere deres hverdag, så længe de får meget støtte.
Tilgængelige behandlinger af intellektuelle handicap
Behandling er mest baseret på at hjælpe den berørte person med at nå deres uddannelsesmæssige, sociale og praktiske potentiale.
Et multidisciplinært team af forskellige fagfolk, inklusiv læger, psykologer, taleterapeuter og ergoterapeuter, udvikler et personliggjort program. Det er baseret på både styrker og svagheder og håndterer behovene for både patienten og deres familie.
Sådan kan man reducere sandsynligheden for intellektuelle handicap
Forebyggelse bør begynde allerede før graviditeten med de nødvendige forbehold såsom ekstra folsyre og de passende vacciner. Gravide kvinder bør undgå underernæring, indtag af alkohol og tobak og eksponering for giftige substanser i miljøet.
Ligeledes hjælper ordentlig medicinsk pleje under fødslen med at reducere risikoen for komplikationer. Efter fødslen bør babyen passes ordentligt, hvilket betyder, at deres fysiske og følelsesmæssige behov bliver mødt. Men du bør vide, at det ikke er muligt at eliminere risikoen fuldstændig.
Betydningen af støtte fra familie og fagfolk i tilfælde af intellektuelle handicap
Intellektuelle handicap er begrænsende, ikke på grund af personens lave IQ, men på grund af mangel på støtte. Af den grund er lægemidler, terapi og tilpasninger af pensum vigtige til at hjælpe patienten med at udvikle sig og nyde en bedre livskvalitet.
Derudover er støtte fra familien essentielt, så disse personer kan relatere passende til deres miljø. Det er vigtigt at give dem praktiske og funktionelle værktøjer, der kan hjælpe dem til at nå deres fulde potentiale, og at deres familie støtter dem, så vidt de kan.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alonso, I. G. (2005). Concepto actual de discapacidad intelectual. Psychosocial intervention, 14(3), 255-276.
- Ke, X., & Liu, J. (2017). Discapacidad intelectual. En Manual de Salud Mental Infantil y Adolescente de la IACAPAP, 1-28.
- Giné, C. (2004). Servicios y calidad de vida para las personas con discapacidad intelectual. Siglo Cero, 35(2), 1-13.
