Det kan dine fødder fortælle om dit helbred

· 22. februar 2016
Ifølge zoneterapien, findes der en direkte forbindelse mellem organerne i kroppen og specifikke punkter på fødderne.

Vores fødder bærer vægten af vores kroppe hele dagen land, så derfor har de også brug for ekstra pleje. Desværre giver vi ofte ikke vores fødder den opmærksomhed, de fortjener.

Vidste du at man kan identificere mange typer af helbredsproblemer, både fysiske og psykiske, ved bare at undersøge fødderne? Dette er mere end nok grund til at give dem den nødvendige pleje og opmærksomhed, de har brug for, for at holde sig sunde. Læs mere i denne artikel.

Forbindelsen mellem dine fødder og dit helbred

exfoliate-feet

En af de nemmeste måder at undersøge sig selv for helbredsproblemer, er ved omhyggeligt at undersøge sine fødder for ændringer. For eksempel:

  • I fødder og tæer findes der kapillærer af forskellig tæthed, hvilket er et tegn på god blodcirkulation og blodtilførsel. Når antallet af disse kapillærer mindskes, eller endda i nogle tilfælde nærmest forsvinder helt, kan det være et tegn på dårlig blodcirkulation. Dette kan være forårsaget af dårligt siddende sko eller stramme strømper.
  • En pludselig og hyppig forekomst af fodsmerter kan være et signal på mangel på næringsstoffer, utilstrækkelig hydrering eller dårligt blodomløb. Her er det vigtigt at se på årsagerne og søge en passende behandling.
  • Hvis man er aktiv eller dyrker sport og får fodkrampe, skyldes det højst sandsynligt dehydrering. Denne tilstand bør behandles så hurtigt som muligt og kan undgåes ved at drikke den anbefalede daglige mængde vand og øge sit vandindtag når man er aktiv. Hvis det ikke er dehydrering som er den ansvarlige, skyldes kramperne højst sandsynligt mangel på en af følgende næringsstoffer: kalium, kalcium eller magnesium.
  • Et andet tegn på, at noget er galt: et sår som aldrig rigtig heles. Dette kan være et tegn på diabetes, da folk som lider af denne tilstand, permanent lider skade på nerverne i hænder og fødder og har sværere ved at hele sår.
  • Konstant kolde fødder er et tegn på, at skjoldbruskkirtlen ikke fungerer som den bør og det kan være, man lider af forhøjet stofskifte. En anden årsag til kolde fødder kan være dårligt blodomløb. Man bør gå til lægen for at finde den konkrete årsag til kolde fødder.
  • Hævede fødder er ofte resultatet af dårligt fungerende nyrer og vandophobning i kroppen. Visse medikamenter kan også forårsage hævede fødder som en bivirkning.

Glem ikke!

Det er vigtigt at være opmærksom på ændringer i fødderne og søge læge når det er nødvendigt, da ændringer i føddernes tilstand kan være tegn på et potentielt helbredsproblem. Som vi alle ved, er det bedre at forebygge end at vente på, at det går galt. Vær opmærksom på dine fødder og din krop. Måske prøver de at fortælle dig, at noget er galt!