Kan kanel hjælpe med at kontrollere diabetes?

Kanel har måske en indflydelse på blodsukkeret. Noget forskning indikerer en sammenhæng mellem kanel og lavere blodsukker, men det er ikke endegyldigt slået fast endnu.
Kan kanel hjælpe med at kontrollere diabetes?

Sidste ændring: 26 august, 2022

Kanel har i århundreder været brugt i forskellige kulturer. I dag bruges det som krydderi i hele verden. Der har for nylig været en del forskning omkring kanel. Forskerne prøver at finde ud af, om det kan bruges til at kontrollere diabetes.

Forskningen er stadig i sine tidlige stadier, så det er for tidligt at sige med sikkerhed, hvor stor en effekt kanel har på diabetes. Nogle studier tyder på, at det kan reducere blodglukose hos patienter med diabetes. Andre studier fandt ingen sådan sammenhæng.

Der er behov for mere forskning. Men du kan altid prøve kanel som et tilskud til den kost, som din læge har anbefalet dig. Har din læge sagt god for at prøve kanel, så er der ikke noget i vejen for det.

Hvad er diabetes?

hvad er diabetes

Der findes to former for diabetes: Type 1 og type 2.

Diabetes 1

Type 1 diabetes er en kronisk sygdom, der hverken kan helbredes eller forebygges. Har du først fået diagnosen, er det derfor desværre en sygdom, du bliver nødt til at leve med resten af livet. Sygdommen rammer oftest børn og unge, men ældre mennesker kan også få den.

Ingen ved, hvorfor type 1 diabetes opstår. Det er en autoimmun sygdom, hvilket vil sige, at kroppens immunforsvar går til angreb på sine egne raske celler i bugspytkirtlen. Disse ødelagte celler kan ikke længere producere det livsvigtige hormon, insulin.

Insulin fungerer som en slags dør på cellerne, der lader sukkeret i blodet komme ind i cellen for at blive brændt af som energi. Uden insulin kan sukkeret ikke komme ind. Blodsukkeret forbliver derfor højt, og det gør dig syg.

Det er derfor, du selv er nødt til at give din krop insulin, hvis du har type 1 diabetes.

Diabetes 2

Type 2 diabetes er en helt anden sygdom, som er langt mere almindelig. Sygdommen er både arvelig og livsstilsbetinget. 80% af diabetes 2 patienter er overvægtige.

Type 2 diabetes skyldes, at du udvikler insulinresistens over tid. Din krop producerer ikke nok insulin og kan heller ikke kan udnytte insulinen lige så godt som før. Det betyder, at blodglukosen ikke kan få adgang til cellerne og dermed ikke kan laves om til energi i kroppens celler.

Sådan forebygger du diabetes

Måske er du også bekymret for, om du er i risikogruppen for at udvikle diabetes 1 eller 2.

Diabetes 1 kan ikke forebygges

Diabetes 1 er en autoimmun sygdom, der ikke kan forebygges. Men der er en vis sammenhæng mellem sygdommen og miljø. Her er nogle af de faktorer, der forbindes med en større risiko for at udvikle diabetes 1:

  • Miljø
  • Arvelighed
  • Psyke
  • Tarmflora og kejsersnit

Sådan forebygger du diabetes 2

Diabetes 2 skyldes som regel en blanding af arvelighed og livsstil. Her er nogle af de faktorer, der kan øge risikoen for, at du kan udvikle diabetes 2:

  • Arvelighed (andre i familien, der har diabetes)
  • Overvægt
  • Mangel på motion
  • Rygning
  • Usund kost

Selvom du har en familiehistorie med diabetes kan du stadig godt forblive sund. Du kan forebygge sygdommen ved at:

Kan kanel kontrollere diabetes?

kanel

Kanel har måske en indflydelse på blodsukkeret. Noget forskning indikerer en sammenhæng mellem kanel og lavere blodsukker, men det er ikke endegyldigt slået fast endnu.

En af de undersøgelser, der viser kanel måske kan hjælpe med at kontrollere diabetes, blev offentliggjort i 2003. I undersøgelsen deltog 60 patienter med type 2-diabetes. Hver enkelt fik mellem 1-6 gram kanel i deres daglige kost.

  • Efter 40 dages behandling var blodglukosen faldet mellem 18% og 29%.

Et andet studie udgivet i 2013 i Journal of Traditional and Complementary Medicine, der gjorde brug af mere strikse fremgangsmåder og inkluderede et større antal forsøgspersoner, fandt dog ingen sammenhæng.

En undersøgelse fra 2016, der blev udgivet i the Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics, sammenlignede al eksisterende forskning om kanels effekt på blodglukose. Der var i alt 11 studier, og de viste alle en vis reduktion i blodsukkeret hos forsøgspersonerne.

Desværre faldt blodsukkeret ikke nok til at kunne være effektivt, ifølge den amerikanske diabeteforenings behandlingsplan.

Så måske kan kanel være brugbart som et tilskud til konventionel behandling, men ikke som et middel, der kan stå alene til at kontrollere diabetes. Kanel har på den anden side ingen negativ effekt på blodsukkeret – så der er ikke noget i vejen for at bruge det som et sundt krydderi, der kan erstatte sukker og salt.

Opskrift på kanelinfusion til at kontrollere diabetes

kanel te

Der er mange typer kanel. Vi anbefaler du bruger Ceylon kanel (Cinnamomum Zeylanicum).

Undgå at spise for meget kanel, for store mængder kanel kan i nogle tilfælde ikke være godt for dig.

  • 3 eller 4 gram kanel hver dag er tilstrækkeligt for at få noget ud af det.

Du kan spise din daglige dosis kanel, som du selv har lyst. Du kan for eksempel drysse det på dine havregryn, blande det i en smoothie eller drysse det over frisk frugt. Det kommer helt an på, hvad du selv foretrækker. Du kan også  drikke det som en te. Vi viser dig hvordan du laver en lækker kanelinfusion her:

Ingredienser

  • 1/2 tsk kanel (2 g)
  • 250 ml vand

Fremgangsmåde

  • Kog vandet, og hæld det i et krus. Bland kanelpulveret i vandet. Dæk kruset med en tallerken eller et låg.
  • Lad det trække i 5-10 minutter. Si kanelet fra.

Sådan drikker du teen:

  • Drik teen på en tom mave om morgenen og gentag igen om eftermiddagen.

Bemærk: Kontakt din læge før du prøver dette middel, hvis du allerede følger en behandlingsplan for din diabetes.

Diabetes er en kompleks sygdom. Men du kan føre et normalt liv og kontrollere diabetes, hvis du lever sundt, bevæger dig hver dag og undgår tobak, fedt og sukker.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Khan, A., Safdar, M., Ali Khan, M. M., Khattak, K. N., & Anderson, R. A. (2003). Cinnamon Improves Glucose and Lipids of People with Type 2 Diabetes. Diabetes Care. https://doi.org/10.2337/diacare.26.12.3215
  • Khan, A., Safdar, M., Ali Khan, M. M., Khattak, K. N., & Anderson, R. A. (2003). Cinnamon Improves Glucose and Lipids of People with Type 2 Diabetes. Diabetes Care. https://doi.org/10.2337/diacare.26.12.3215
  • Qin, B., Panickar, K. S., & Anderson, R. A. (2010). Cinnamon: Potential role in the prevention of insulin resistance, metabolic syndrome, and type 2 diabetes. Journal of Diabetes Science and Technology. https://doi.org/10.1177/193229681000400324

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.