Karaktertræk og årsager til knuder i brysterne
Brystkræft er en af de mest frygtede sygdomme hos kvinder i alle aldre. Så det er ikke besynderligt, hvis de er bekymrede, hvis de finder ud af, at de har knuder i brysterne. De fleste af disse er godartede, men hvordan dukker de op? Læs med for at finde ud af det.
For det første vil vi slå fast, at bryster er sammensat af forskellige typer af væv: Kirtler, fedt- og bindevæv. Bestemte knuder og klumper er normale i et bryst.
Hvad er knuder i brysterne helt præcis?
Det er en hyppig grund til gynækologiske undersøgelser, eftersom blot tanken om en knude skaber angst og bekymring. Knuder i brysterne er dybe læsioner med en anderledes tekstur end de omgivende væv, og de varierer i diameter.
En knude ændrer sig derudover ikke gennem menstruationscyklussen og skaber som regel assymetri med hensyn til det kontralaterale bryst. Det kan være smertefuldt til tider, og der kan også være sekreter fra brystvorten.
Mange personer forbinder knuder i brysterne med brystkræft. Det er på en måde en ubegrundet tanke, eftersom studier trods alt har afsløret, at de er godartede i over 80% af tilfældene. Mange af dem kan faktisk være på grund af hormonelle ændringer under menstruationscyklussen eller amning.
Typer af knuder i brysterne
På nuværende tidspunkt kan mange lidelser manifestere sig som enten godartede eller ondartede knuder i brysterne.
Godartede knuder
Disse er ikke tegn på tilstedeværelsen af kræft, og knudens kanter er definerede, bløde, smertefulde, og der er få ændringer på huden.
Dette er blandt de mest gængse årsager:
- Hormonelle ændringer under menstruation.
- Brystbylder.
- Fibroadenom.
- Cyster i brysterne.
- Lipomer eller papillomer i kirtlerne.
- Udvidede kirtler.
Ondartede knuder
I de fleste af disse tilfælde begynder knuder i brysterne først som godartede og udvikler sig derefter til kræft. De føles hårde, har uregelmæssige kanter, er immobile, ikke smertefulde og ændrer huden eller brystvorten.
Denne type knude er mere hyppig hos kvinder omkring 40-års alderen. En læge skal udføre adskillige undersøgelser for at kunne diagnosticere dem ordentligt. De kan inkludere en ultralydscanning af brystet, mammografi eller en biopsi.
Måske denne artikel også vil interessere dig: BRCA-1 og BRCA-2 generne og brystkræft
Mulige årsager til knuder i brysterne
Vi har nævnt nogle af de patologier, som kan føre til denne type lidelse. Det er dog på tide at dykke dybere ned i de tre mest gængse årsager. De kræver alle en medicinsk tilgang.
1. Bylder i brysterne
Denne lidelse er hyppig hos unge kvinder, som er enten gravide eller ammer. Bylder i brysterne manifesterer sig som smertefulde, betændte knuder. Området kan være rødt, hævet og varmt at røre ved.
De er resultatet af en bakteriel infektion, og det starter som regel som brystbetændelse. Det kan resultere i en superinfektion, hvor purulent væske ophober sig, hvis det ikke behandles, og det fører derfor til en byld.
Behandlingen af denne lidelse er ikke anderledes end den for bylder på andre steder på kroppen. Med hensyn til det kan væsken, der er i dem, drænes – afhængig af deres størrelse. De er ret smertefulde, men kan forsvinde indenfor nogle uger med den rette behandling.
2. Cyster i brysterne
Det er den mest gængse årsag til knuder i brysterne. Skøn indikerer faktisk, at 90% af kvinder har dem på et eller andet tidspunkt. Denne type misdannelse er gængs hos unge personer i alderen mellem 20 og 40. De kan være på grund af hormonelle ændringer, selvom årsagen ikke er helt afgjort endnu.
Disse ophobninger af væske, som er i en blød kapsel, der kan bevæges og varierer i størrelse, kan ramme begge sider. Ulig bylder i brysterne er væsken sjældent inficeret, så der er ingen betændelse.
Nogle cyster i brysterne kan dog være smertefulde og forårsage smerter i brysterne under menstruation. Der er ingen studier, som relaterer denne ændring til risikoen for brystkræft, men regelmæssige undersøgelser anbefales.
Der er på nuværende tidspunkt ingen specifik behandling af denne lidelse. Læger kan anbefale at dræne dem, hvis de forårsager meget ubehag eller har en stor størrelse. Der er dog stadig en risiko for, at de vender tilbage.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Er det muligt at forebygge brystkræft? 6 gode råd
3. Fibroadenom
Det er en godartet knude i brystet, som dannes, når mælkekirtlerne vokser uregelmæssigt. Det bliver ofte forvekslet med en ondartet knude, fordi den er hård, smertefri, mobil og kan fortsætte med at vokse over længere tid.
Der er tre typer af fibroadenomer: Simple, komplekse og kæmpe.
- Det første er svulster mindre end 5 cm, hvor alle cellerne, som den består af, har ens karaktertræk. Det vil sige, der ikke er nogen risiko for ondartethed.
- Ligeledes har komplekse fibroadenomer en vis grad af cellulær uregelmæssighed. Det vil sige, cellerne begynder at variere fra hinanden. Ifølge American Cancer Society øges risikoen for at udvikle kræft fra en fibroadenom dog ikke betydeligt.
- Som det sidste er de kæmpe dem, som overstiger 5 cm i diameter. De forsvinder over tid i de fleste tilfælde. Det vil kun være nødvendigt at holde konstant øje med sig selv for at kunne opdage eventuelle ændringer i størrelse og form.
Ekstreme tilfælde kan kræve kirurgisk fjernelse, især når knuden er for generende eller stor. De kan dog komme tilbage – præcis ligesom cyster i brysterne.
Anbefalinger for tilstedeværelsen af knuder i brysterne
Som du kan se, er knuder i brysterne ikke lig med kræft, eftersom de højst sandsynligt er godartede. Du skal dog altid tale med din læge, så de kan udføre tests og give dig en nøjagtig diagnose.
Derudover bør alle kvinder selv undersøge sine bryster mindst en gang om måneden. Det skyldes, at det er den eneste måde at være bekendt med anatomien af sine bryster på og dermed være i stand til at opdage eventuelle abnormiteter.
Tak, fordi du læste med.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Jiménez VX, Rivera HM, García RFM, et al. Nódulo mamario palpable. Abordaje diagnóstico. Revista del Hospital Juárez de México. 2011;78(1):35-40.
- Gallego G. Nódulo palpable de mama. Revista Colombiana de Obstetricia y Ginecología. 2005;56(1):82-1.
- Aznar F, Cortadellas T, Xercavins J. Patología benigna de la mama II: Tumores benignos de mama. Fundamentos de Ginecología. Sociedad Española de Ginecología y Obstetricia SEGO. 2005:483-92.
- Bajo Arenas J, Melchor Marcos J, Mercé Alberto L. Fundamentos de Ginecología (SEGO). Sociedad Española de Ginecología y Obstetricia; 2009.
- Gallego G. Nódulo Palpable de Mama. Revista de Colombiana de Obstetricia y Ginecología. 2005;56(1):82-91.
- Kosir M. Tumoraciones mamarias (nódulos de mama) – Ginecología y obstetricia – Manual MSD versión para profesionales [Internet]. Manual MSD versión para profesionales. 2019.
- Gallardo, María García, et al. “Lesiones papilares intraductales mamarias: nuestra experiencia 2007-2017.” Revista de Senología y Patología Mamaria 33.3 (2020): 88-93.
- Mendoza Salazar, Jennifer Vanessa. Nivel de asociación entre nódulos mamarios en adolescentes y su menarquía. Diss. Universidad de Guayaquil. Facultad de Ciencias Médicas. Carrera de Medicina, 2018.
- Delgado, S., et al. “Mastitis infecciosas durante la lactancia: un problema infravalorado (I).” Acta Pediatr Esp 67.2 (2009): 77-84.
- Loke, Benjamin Nathanael, et al. “Genetics and genomics of breast fibroadenomas.” Journal of Clinical Pathology 71.5 (2018): 381-387.
- Rodríguez López, Pilar, et al. “Fibroadenoma gigante juvenil de mama: Presentación de un caso clínico.” Revista chilena de obstetricia y ginecología 85.4 (2020): 376-382.