Karaktertræk og behandling af savlen

I dag vil vi diskutere karaktertrækkene og behandlingen af ufrivillig, passiv savlen.
Karaktertræk og behandling af savlen

Sidste ændring: 20 december, 2020

Savlen er selvfølgelig en meget normal tilstand blandt børn i alderen mellem 15 og 36 måneder. Det anses dog som unormalt, hvis det finder sted efter fire-års alderen. I dag vil vi se nærmere på karaktertrækkene og behandlingen af det.

Selvom savlen lader til at være en lidelse, der kun påvirker udseendet, kan det også være relateret til alvorlige helbredslidelser. Disse inkluderer for eksempel cerebral parese eller Parkinsons sygdom. Det kan også stamme fra graviditet eller fra at tage bestemte lægemidler.

Hvad er savlen og hvad forårsager det?

Det er en tilstand, der er kendetegnet ved mangel på evne til at holde spyt indeni munden og rette det mod fordøjelseskanalen. Det er en stor produktion af spyt eller en abnormitet i bearbejdningen af det.

Den mest hyppige årsag til savlen er neurologiske lidelser. Blandt dem er cerebral parese og Parkinsons sygdom, som vi har nævnt. Det finder dog også sted hos personer, der lider af amyotrofisk lateral sklerose (ALS), Riley-Day syndrom og effekterne af hjerneinfarkt.

Derudover er denne lidelse også gængs hos dem, der tager antipsykotiske, hypnotiske eller beroligende midler. Ligeledes er det gængs, at der finder en pludselig øgning i produktionen af savl sted under graviditet mellem den anden og fjerde uge i graviditeten.

Baby savler

Savlen hos små børn er en del af udviklingen og anses som normalt.

Karaktertrækkene for denne lidelse

Spytkirtlerne er ansvarlige for at producere spyt. Der er tre af dem: Ørespytkirtlerne, kæbespytkirtlerne og tungespytkirtlerne. Den første producerer vandig spyt, mens de andre to vedvarende skaber en tykkere væske. Det er den type spyt, som ofte fører til kvælning.

Hver dag producerer de omkring 14 dl spyt, hvoraf 70% kommer fra kæbespytkirtlerne og tungespytkirtlerne. Savlen er dermed ikke en sygdom, som udvikler sig til en mere alvorlig tilstand. Den påvirker dog personens livskvalitet meget.

Der er ingen specifik læge, der specialiserer sig i behandlingen af savlen. Hvis du mistænker denne lidelse, bør du derfor gå til en almen læge. Han eller hun vil henvise dig til en specialist afhængig af årsagen, som har ført til problemet.

Klassificeringen af savlen

Når man ser på det baseret på dets oprindelse, er der to typer af savlen:

  • Forrest savlen: Det stammer fra forringelse i de neuroner, der påvirker musklerne, sammen med for stor produktion af spyt. Det fører til, at væsken løber ud fra mundvigerne eller den øverste læbe.
  • Bagerst savlen: Når problemet har oprindelse i spyttets strømning fra tungen til svælget.

Ifølge Thomas-Stonell og Greenberg skalaen er det også muligt at klassificere det ud fra dets grad eller hyppighed. Fra det synspunkt er er graderne som følger:

  • Tør mund.
  • Mild (våde læber).
  • Moderat (våde læber og hage).
  • Alvorlig (vådt tøj).
  • Voldsom (tøj, hænder og genstande er våde).

Afhængig af hyppigheden er skalaen som følger:

  • Aldrig at savle.
  • Lejlighedsvis savlen.
  • Hyppig savlen.
  • Konstant savlen.
  • Konsekvenser af savlen.

Savlen er et relevant medicinsk problem. Det forårsager ikke blot bemærkelsesværdig invalidering, men også yderligere problemer i håndtering af patienter med neurologiske problemer. Generelt har denne lidelse konsekvenser.

For eksempel kan det inkludere, at læberne skaller, udmattelse af muskler, dermatitis, ændringer i smagssansen og problemer med stemmen.

Fra et fysisk synspunkt er den største risiko dog aspirationspneumoni på grund af problemerne med at synke mad. Disse patienter er også mere modtagelige over for infektioner i munden.

På samme tid kan de psykosociale konsekvenser være alvorlige. Savlen genererer som regel social afvisning, selv hos plejere. Det begrænser også den normale ydeevne i daglige aktiviteter.

Ældre mand hjælpes af plejer

Neurologiske lidelser såsom Parkinsons sygdom inkluderer savlen blandt deres symptomer.

Behandlingen af savlen

Der er tre måder at behandle savlen på: Taleterapi, farmakologisk og kirurgisk. Tilgangen gennem taleterapi involverer at udøve en række øvelser til at hæmme de patologiske reflekser. For at være mere specifik er målet at forbedre, hvordan man lukker munden og sluger spyttet. Vedvarende træning kan føre til forbedring.

Med hensyn til den farmakologiske behandling involverer det antikolinerge midler, som hjælper med at mindske udskillelsen af spyt. Disse lægemidler skal dog gå hånd i hånd med træning. Nogle personer oplever desværre intolerance over for denne type medicin.

Det er også muligt at behandle savlen gennem indsprøjtning af botulinum toksin type A. Dette indføres direkte i spytkirtlerne og reducerer også produktionen af spyt. Det mest positive ved det er, at det har meget få bivirkninger.

Som det sidste, hvis ingen af disse foranstaltninger virker, vil specialisten højst sandsynlig udføre en operation. I ethvert tilfælde er hver patient forskellig og nogle gange er en kombination af foranstaltninger nødvendig for at kunne opnå den ønskede effekt.

Det kan interessere dig ...
10 besynderlige symptomer på syre refluks
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
10 besynderlige symptomer på syre refluks

Syre refluks eller gastroøsofageal reflukssygdom opstår, når maveindholdet, såsom mad, mavesaft eller syrer hæver sig spiserøret mod munden.



  • Hernández-Palestina, M. S., Cisneros-Lesser, J. C., Arellano-Saldaña, M. E., & Plascencia-Nieto, S. E. (2016). Resección de glándulas submandibulares para manejo de sialorrea en pacientes pediátricos con parálisis cerebral y poca respuesta a la toxina botulínica tipo A. Estudio piloto. Cirugía y Cirujanos, 84(6), 459-468.
  • Silvestre Donat, F. J., Miralles Jordá, L., & Martínez Mihi, V. (2004). Tratamiento de la boca seca: puesta al día. Medicina Oral, Patología Oral y Cirugía Bucal (Ed. impresa), 9(4), 273-279.
  • Carod Artal, F. J. (2003). Tratamiento de la sialorrea en enfermedades neurológicas mediante inyecciones transcutáneas de toxina botulínica A en las glándulas parótidas. Neurologia, 18(5), 280-284.
  • Rebolledo, Francisco Aguilar. “Tratamiento de sialorrea en enfermedades neurológicas más frecuentes del adulto.” Plasticidad y Restauración Neurológica 5.2 (2006): 123-128.
  • Cisneros-Lesser, Juan Carlos, and Mario Sabas Hernández-Palestina. “Tratamiento del paciente con sialorrea. Revisión sistemática.” Investigación en discapacidad 6.1 (2017): 17-24.
  • Narbona, J., and C. Concejo. “Salivary incontinence in a child with neurological disease.” Acta Pediatrica Española 65.2 (2007): 56.
  • Almirall, Jordi, Mateu Cabré, and Pere Clavé. “Complicaciones de la disfagia orofaríngea: neumonía por aspiración.” Los peldaños para vivir bien con disfagia: 18.
  • Pelier, Bárbara Yumila Noa, et al. “Empleo de Kinesiotaping como tratamiento de la sialorrea en pacientes con enfermedad cerebrovascular.” Medimay 26.1 (2019): 88-98.
  • Galindo, A. Palau, et al. “Utilidad terapéutica de un efecto secundario para el control de la sialorrea.” Atención Primaria 34.1 (2004): 55.
  • Carod Artal, F. J. “Tratamiento de la sialorrea en enfermedades neurológicas mediante inyecciones transcutáneas de toxina botulínica A en las glándulas parótidas.” Neurologia 18.5 (2003): 280-284.