Klorhexidin - et desinficerende middel til mange ting
Klorhexidin er et meget udbredt middel hele verden over, især til brug i munden. I denne artikel kommer vi nærmere på dets generelle og mere specifikke brug.
Klorhexidin er et antiseptisk middel, der forhindrer, at bakterier formerer sig, og de er jo hovedårsagen til infektioner. Det, det gør, er at forebygge, at bakterierne vokser på menneskers kropsvæv.
Forskellen på desinficerende og antiseptisk er, hvilken overflade eller materiale de virker på. Førstnævnte hæmmer bakterievækst på inaktive materialer, hvorimod antiseptiske midler reagerer på levende kropsvæv såsom huden.
Formålet med at bruge klormidlet på mundens slimhinder er at fjerne og forebygge bakteriernes vækst. Dermed reducerer det risikoen for, at et sår får betændelse, uden at være for voldsom ved det område, hvor du bruger det.
Klor sætter sig på mundens slimhinder og frigives langsomt over cirka otte timer. Derfor anbefaler eksperterne, at man bruger det to til tre gange om dagen.
Dette anbefales klorhexidin til
Dette antiseptiske middel bruges ofte til tandpleje, især til behandling af mindre skader på mundens slimhinder. Behandling med midlet kan ske enten generelt eller på specifikke områder, afhængig af hvor egnet stedet er til det.
Generel behandling
Du har sikkert brugt klorhexidin, hvis du har tendens til at lide af blister eller lignende problemer. Eksperterne anbefaler det til brug som mundskyl efter tandbørstning. Dertil tilføjes, at stoffet også er til stede i visse typer af tandpasta.
Lokale sår
Du kan bruge det som spray, hvis du skal behandle lokale sår. Midlet er nemlig egnet til lokal og præcis anvendelse. Faktisk anbefales brug af dette antiseptiske middel til lokalt brug i følgende tilfælde:
- Infektioner i munden.
- Sår på tungen.
- Efter operationer.
Mundskyl med klorhexidin er gavnligt til generel rensning af munden.
Du vil måske også være interesseret i: 6 naturlige midler mod blister i munden
Klorhexidin til brug i munden
Midlet er ved brug i munden som regel fortyndet til koncentrationer af 0,2%, 0,12% eller 0,10%. Det kan fås i forskellige former, såsom gels, spray og tandpasta. Du skal bruge mundskyllet 30 minutter efter tandbørstning, og rense med en lille mængde i 30 sekunder.
Til at behandle sår, for eksempel ved operationer i munden, anbefaler fagfolk som regel spray. Det skyldes, at den har to vigtige fordele:
- Virkningen er mere præcis
- Den antiseptiske virkning er større
Du bør ikke bruge dette antiseptiske middel i længere perioder ad gangen, da det kan give pletter på tænderne, og misfarve dit tandkød. Du skal dog ikke bekymre dig, hvis det sker, da sådanne bivirkninger forsvinder igen, når du holder op med at bruge midlet.
Anbefalet anvendelse
De fleste mennesker, der bruger klorhexidin, gør det lige efter tandbørstning, som om det var et almindeligt mundskyl. Men det er en fejl. Faktisk er det bedst at vente mindst en halv time efter tandbørstning.
Grunden til denne anbefaling er, at midlet ikke bør kombineres med visse af de komponenter, der findes i mange slags tandpasta. Det gælder for eksempel natrium lauret sulfat og sodium monofluorofosfat.
Til antiseptisk udvortes brug
Midlet kan også bruges antiseptisk udvortes. Det er nemlig effektivt mod et bredt spektrum af mikroorganismer. Det har flere fordele, for eksempel at det ikke er skrapt eller lokalirriterende. Derudover går det ikke i forbindelse med blodet.
Samtidig er midlet sort set ikke giftigt, og det kan bruges på åbne sår, såsom hudafskrabninger, forbrændinger, eller hvis man har skåret sig.
Udover at bruges i munden kan midlet også benyttes til at rense sår.
Bivirkninger ved klorhexidin
Brugen af denne kemiske forbindelse medfører ikke væsentlige bivirkninger. Dog kan en lille procentdel af brugerne opleve allergiske reaktioner og udslæt i området hvor det er påført.
Som vi nævnte tidligere, kan længerevarende brug som mundskyl forårsage pletter på tænderne, og forværre misfarvning fra kaffe og tobak.
Klorhexidin er essentielt
Der er tale om et antiseptisk middel, som er særligt effektivt mod bakterier og svamp. Det bruges bredt hele verden over, i en grad så det er kommet med på WHOs liste over essentielle medikamenter.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Chicharro Luna, E., Pertegal Vázquez, F., Pérez Prieto, M., Baño Ruíz, L., & Pérez Saura, I. (2008). Clorhexidina vs povidona iodada como antiséptico de la piel. Revista Española de Podología.
- Torres, M., Díaz, M., & Acosta, A. (2009). La clorhexidina, bases estructurales y aplicaciones en la estomatologia. Gac Med Espiritual.
- Bascones, A., & Morante, S. (2006). Antisépticos orales: Revisión de la literatura y perspectiva actual. Avances en periodoncia e implantología oral, 18(1), 21-29.
- Beraún, A. P. (2011). Acción antimicrobiana del digluconato de clorhexidina al 0.12% en Estreptococcus del grupo mutans después del uso de una pasta dental que contiene Lauril Sulfato de Sodio. Revista Científica Visión Dental, 14(2-3), 770-776.
- Ayala, G., Álvarez, M., & Nuñez, M. (2016). Efecto de la combinación de clorhexidina y fluoruro de sodio sobre Streptococcus mutans en preescolares con manchas blancas. Revista Estomatológica Herediana. https://doi.org/10.20453/reh.v26i3.2956
- Morante Mudarra, S. (2018). Valoración cruzada ya doble ciego, mediante el modelo de gingivitis experimental, de la eficacia de tres colutorios de clorhexidina sin alcohol frente a la prevención de gingivitis ya la neoformación de placa supragingival. Ene, 9, 15.
- Urquet, A. O., & Spada, V. A. (2022). Clorhexidina y la Odontología. In V Jornadas de Actualización en Prácticas Odontológicas Integradas PPS-SEPOI (La Plata, 3 de noviembre de 2022).
- Bustamante, O. C., Troncos, L. G. P., de Zebrauskas, A. P. P., Leandro, K. C. R., & Sime, C. L. D. C. H. (2020). Antisépticos Orales: Clorhexidina, flúor y triclosán. Salud & Vida Sipanense, 7(1), 4-16.
