Sådan kan du bruge mundskyl korrekt

13 marts, 2020
Du kan bruge mundskyl hver dag som en forebyggende foranstaltning, men du kan også bruge det til at behandle visse tilstande i munden. Der findes mange forskellige typer mundskyl, som skal anvendes på forskellige måder.

At bruge mundskyl er et godt supplement til tandbørstning, men det kan ikke erstatte det. Hvis du bruger dette redskab til mundhygiejne sammen med tandtråd, så vil du holde din mund rigtig sund.

Du skal spørge din tandlæge til råds, når du skal vælge det rette produkt til dine behov. De kan anbefale det rette produkt og informere dig om, hvordan du anvender det.

Mundskyl med eller uden alkohol

Når man skal vælge mundskyl, er det vigtigt, at man først tager højde for alkoholindholdet. Hvis det indeholder alkohol, må du under ingen omstændigheder sluge det eller bruge det kontinuerligt. Et produkt med alkohol kan påvirke mundslimhinden. Der findes dog også alkoholfrie produkter på markedet.

Nogle produkter indeholder CPC (cetylpyridiniumchlorid), som er sikkert og effektivt. Det er en ingrediens, der hjælper med at forhindre ophobningen af bakterier. 

Læs også: Fire antibakterielle midler mod halsbetændelse

Kvinde med tandkødsbetændelse

De forskellige typer mundskyl

De er inddelt i to primære grupper: Kosmetisk og terapeutisk. Terapeutiske mundskyl bruges til at løse problemer såsom tandkødsbetændelse, sensitive tænder eller ondt i munden. Kosmetisk mundskyl indeholder ofte afblegningsmiddel.

Man bør generelt bruge produktet en halv time efter tandbørstning, da komponenterne i tandpastaen kan påvirke dets effektivitet. Nedenfor ser vi nærmere på nogle af grundene til at bruge mundskyl.

Man kan bruge mundskyl mod dårlig ånde

Hvis du døjer med dårlig ånde, er det vigtigt at kende til årsagen til det. Dette problem skyldes som regel nedbrydningen af bakterier fra madrester i munden. Mundskyl til behandling af dårlig ånde indeholder ingredienser såsom brintoverilte, zink, klorhexidin eller triclosan.

Eksperter anbefaler, at man skyller med 15 ml ufortyndet mundskyl i 30 sekunder mindst to gange om dagen eller hver gang man har børstet tænder. For en større effekt skal du undgå at skylle efter med vand eller at spise og drikke lige efter brug.

Tandkødsproblemer

Disse problemer opstår, når bakterierne i plakken opbygges i tandkødet, hvilket fører til betændelse og blødning. Det kan medføre knogletab og tab af tænder.

Til behandling af tandkødet anbefaler tandlæger som regel mild mundskyl uden alkohol. Disse mundskyl indeholder blandt andet povidon-jod, fenoler eller æteriske olier. Mundskyl med salt er også egnede til disse tilfælde.

Tandlæger siger også, at klorhexidin er effektivt til at behandle paradentose.

Brug mundskyl mod huller i tænderne

Huller i tænderne er et af de mest almindelige problemer i munden. Hullerne kan dog undgås ved hjælp af korrekt mundhygiejne og fluorbehandling. Flouridering hjælper med at holde tandens overflade intakt og forhindrer, at den bliver porøs ved at blokere indtrængen af bakterier.

Produkter, der indeholder fluor, er nyttige mod huller, da det hjælper med at styrke tandemaljen.

Gå ikke glip af: De mulige årsager til huller i tænderne

Mundtørhed

Hvis du har en tendens til at døje med mundtørhed, fordi du har for lidt spyt i munden, har du en større risiko for at udvikle bakterieinfektioner, da spyttet ikke kan opfylde den beskyttende funktion.

Derfor anbefaler tandlæger, at man anvender et passende produkt, der fungerer som en forebyggende foranstaltning, samtidig med at den genopfrisker din mund. Dette produkt har et højt mineralindhold, E-vitaminer og fluor.

Billeder af hvide tænder som resultat af at bruge mundskyl

At bruge mundskyl, hvis du har bøjle

Hvis du bruger bøjle, skal du bruge mundskyl, da det ikke vil være nok at børste tænder. Når du bruger mundskyl, når du de områder, som tandbørsten ikke kan nå, hvilket sikrer optimal mundhygiejne.

  • Skyl munden med 15 ml ufortyndet mundskyl i 30 sekunder mindst to gange om dagen eller hver gang du børster tænder.

Konklusion om at bruge mundskyl

Når du bruger dette produkt, fjerner du madrester fra de områder, som tandbørsten ikke kan. Det hjælper dig derfor med at opretholde god mundhygiejne, samtidig med at det giver dig friskere ånde. En tandlæge kan hjælpe dig med at vælge det rette produkt til dig.

  • Hábitos de higiene bucal y su influencia sobre la frecuencia de caries dental. (2008). Acta Pediátrica de México.

  • Díaz Soriano, A. M., Pérez Vargas, L. F., Castro Rodríguez, A. F., Montesinos Mateos, A., Montoros Chávez, E., Morales Sauri, W., … Paredes Pérez, H. (2014). Efecto de los colutorios orales con fluoruro de sodio al 0.05% y agua con sal al 5% sobre la placa bacteriana y el ph salival. Odontología Sanmarquina. https://doi.org/10.15381/os.v8i1.2994

  • Gonçalves, É. M., Vasconcelos, Â. M., Maia, C. R. N. P., Freitas, R. A., Carlos, M. X., & Lima, D. L. F. (2009). Investigação dos ingredientes ativos presentes nos consultórios e dentifrícios encontrados no mercado brasileiro. Revista Periodontia.