Kræft i kæben: Symptomer, diagnose og behandling

Kræft i kæben er kendetegnet ved tydelige symptomer, såsom smerter og hævelse i ansigtet. Dette letter diagnosen og behandlingen.
Kræft i kæben: Symptomer, diagnose og behandling

Sidste ændring: 08 august, 2022

Kræft er en ondartet sygdom, der kan ramme alle væv i menneskekroppen. Selv om der er nogle velkendte tumorer, såsom bryst-, prostata- eller livmoderhalskræft, er der andre mindre hyppige, såsom kræft i kæben.

Også kendt som ameloblastisk kæbekarcinom, er dette en sygdom, der påvirker den nederste kæbeknogle. Det er en usædvanlig tumor, der ifølge nogle undersøgelser udgør mindre end 15 % af alle knogletumorer.

Kræft i kæben er mest almindelig hos mænd mellem 30 og 40 år. Heldigvis stilles diagnosen normalt i de tidlige stadier i de fleste tilfælde, hvilket forbedrer prognosen og reducerer komplikationer.

Symptomer på kræft i kæben

De fleste kræftformer er asymptomatiske i begyndelsen, hvilket har en tendens til at gøre diagnosen vanskelig og forsinket. Kræft i kæben har dog sine egne tegn og symptomer, som man kan bemærke.

De mest tydelige kliniske manifestationer er hævelse og smerter, som kan påvirke hele ansigtet eller kun kæben. Andre karakteristiske symptomer omfatter følgende:

  • Dårlig ånde.
  • Løse tænder.
  • Blødning i munden.
  • Ændringer i tonefaldet.
  • Vanskeligheder med at tygge og synke.
  • Smertefulde sår i munden.
  • Vanskeligheder med at åbne og lukke munden.
  • Ændringer i følsomheden i kæben.

Nogle af disse symptomer er også til stede ved andre patologier. Kræft i kæben bør dog mistænkes, når disse forandringer er mere end en uge om at forsvinde, selv om der er indledt en behandling.

Kræft i kæben kan desværre forekomme asymptomatisk hos nogle patienter. I den forbindelse er det vigtigt at få regelmæssige undersøgelser.

Årsager

Dette er en multifaktoriel sygdom, hvor genetiske og miljømæssige faktorer er involveret. I den forstand er det ofte umuligt at fastslå en præcis årsag.

Nyere undersøgelser har knyttet kræft i kæben sammen med ændringer i tumorsuppressorgenerne p53 og RB1. Til gengæld er der visse risikofaktorer, der øger sandsynligheden for at blive syg, f.eks:

  • Rygning.
  • Tygning af betelnødder.
  • Overdrevent alkoholforbrug.
  • Infektion med det humane papillomavirus (HPV).
Aktive vira

Nogle typer HPV er blevet knyttet til oprindelsen af kræft i kæben, selv om der skal være andre forhold, der ledsager infektionen.

Diagnose

Den diagnostiske fase kan være vanskelig at gennemgå, da det er nødvendigt med flere prøver og besøg hos en specialist. Lægen vil starte med at spørge om symptomerne og deres udvikling. Derefter vil han/hun foretage en grundig fysisk undersøgelse med fokus på kæbeforandringer.

Den endelige diagnose stilles imidlertid ved hjælp af radiologiske undersøgelser og udførelse af en knoglebiopsi. Billedundersøgelser giver et billede af den indre del af kroppen, som kan identificere tumoren og registrere dens karakteristika.

De mest almindeligt anvendte undersøgelser er magnetisk resonansbilleddannelse og computertomografi. Andre undersøgelser, såsom PET, gør det muligt at vurdere tilstedeværelsen af metastaser. Biopsien undersøger en vævsprøve under mikroskopet, hvilket giver en endelig diagnose og viser, hvilket stadium den befinder sig i.

Behandling af kræft i kæben

Behandlingen af kræft i kæben afhænger af tumorens stadium og den ramte persons alder.

I de fleste tilfælde begynder tilgangen med en operation, som har til formål at fjerne hele tumoren og det angrebne væv. Efter operationen vil det være nødvendigt med en genopbygning af mundhulen for at genoprette kæbens funktion og udseende.

Den fjernede mængde knogle er ofte så stor, at det er nødvendigt at indsætte en metalprotese. Ofte anbefales også strålebehandlinger for at fjerne de resterende ondartede celler.

Afslutningsvis er kemoterapi normalt ikke nødvendig ved kæbekræft og anbefales kun, hvis der er metastaser. De hyppigste metastaser er til lunger, lever og hjerne. Hvis dette forekommer, vil det komplicere behandlingen og forværre prognosen.

Læger udfører en operation

Operationerne for denne sygdom er omfattende, idet en del af den angrebne knogle fjernes. Derefter anbringes en protese.

En sygdom med tydelige symptomer og en god prognose

Kræft i kæben er en af de få neoplasmer, der har meget tydelige symptomer, hvilket letter diagnosen. I den forstand er det almindeligt at opdage den i de indledende stadier, hvilket forbedrer prognosen betydeligt.

Det ideelle er at konsultere en specialist, hvis du bemærker nogle af de ovennævnte symptomer. Kun han/hun vil være i stand til at give en præcis diagnose og iværksætte rettidig behandling.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Dixit A, Parikh N. Osteosarcoma of jaw bone. Journal of Indian Academy of Oral Medicine and Radiology. 2008;20(1):41.
  • Bertin H, Gomez-Brouchet A, Rédini F. Osteosarcoma of the jaws: An overview of the pathophysiological mechanisms. Critical Reviews in Oncology/Hematology. 2020;156:103126.
  • Mateo M, Somacarrera M. Cáncer oral: Genética, prevención, diagnóstico y tratamiento.
    Revisión de la literatura. Av. Odontoestomatol 2015;31(4):247-259.
  • Huber MA, Tantiwongkosi B. Oral and oropharyngeal cancer. Med Clin North Am. 2014;98(6):1299–1321.
  • Ferrari D, Moneghini L, Allevi F, Bulfamante G, Biglioli F. Osteosarcoma of the Jaw: Classification, Diagnosis and Treatment. Osteosarcoma – Biology, Behavior and Mechanisms. 2017.
  • Dimitroulis, George. “Mandibular reconstruction following ablative tumour surgery: An overview of treatment planning.” Australian and New Zealand Journal of Surgery 70.2 (2000): 120-126.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.