Kroniske sygdomme: Dette bør du vide
Kroniske sygdomme er sygdomme, der påvirker kroppen over en betydelig lang periode. De involverer symptomer, der varer i mere end seks måneder.
Generelt, udvikler kroniske sygdomme sig langsomt. De er derfor i stand til at ændre de forskellige systemer og organer i kroppen. Det er også gængst for en kronisk sygdom at være forbundet med en anden.
Faktisk, er dette tilfældet med forhøjet blodtryk i arterierne, eftersom det ofte opstår sammen med diabetes. Derudover, er hypothyroidisme ofte forbundet med forskellige hormonelle tilstande.
Estimater indikerer, at kroniske sygdomme fører til omkring 75% af dødsfald i verden. Hjerteproblemer, kræft, diabetes og luftvejssygdomme dækker mere end 60% af disse dødsfald.
Overordnet set, dør en tredjedel af folk under tres af kroniske tilstande. Det er dog ikke udelukkende et problem, som rammer de ældre. Det omhandler faktisk langt mere end blot denne aldersgruppe.
Med hensyn til diabetes, er dets forhold til overvægt alarmerende. Diabetes bliver mere hyppigt med forekomsten af overvægtige personer i hele verden. Estimater indikerer, at antallet af diabetikere vil fordobles i de fleste lande om ti år.
De mest gængse kroniske sygdomme
Der er mange gængse kroniske sygdomme og de forårsager de fleste dødsfald. De fire mest relevante sygdomme i denne gruppe er dog:
- Kræft i alle dets former. Denne sygdom repræsenterer en betydelig del af seriøse sundhedsproblemer, der rammer den almene befolkning.
- Akutte blodpropper i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde er eksempler på kroniske hjertesygdomme, der ikke kun fører til døden, men også ofte forringer helbredet. De forskellige grader af handicap, der kommer fra disse tilstande, påvirker hele familien.
- KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) inkluderer astma, kronisk bronkitis, emfysem og atelektase. Rygning er den mest gængse risikofaktor forbundet med disse.
- Som det sidste, er det svært at ignorere diabetes, både hos unge – type-1 diabetes – og hos voksne – type-2 diabetes. Dette skyldes, at det, desværre, er stigende i øjeblikket.
Problemet med fattigdom
Der er en udbredt overbevisning om, at kroniske sygdomme er et problem i førsteverdenslande, men dette er en myte. Det skyldes, at statistikker afslører, at fattige lande faktisk er mest ramt af kroniske sygdomme.
Overordnet set, finder omkring 80% af dødsfald som resultat af de førnævnte sygdomme sted i tredjeverdenslande og kun 20% i mere velstillede lande.
Halvdelen af disse dødsfald finder også sted hos personer, der er yngre end 70. Personer dør dermed i en yngre alder, og personer i fattigere lande bliver ofte syge og dør længe før, de burde.
Risikofaktorer for kroniske sygdomme
Kroniske sygdomme er som følge af mange risikofaktorer. Disse er ofte på grund af unikke karaktertræk i miljøet eller hos personen, som gør dem mere modtagelige for sygdom.
Risikofaktorerne er – for de fleste – velkendte, og sundhedsorganisationer gør mange ting for at prøve at holde dem under kontrol. Faktisk, ville der være op til 80% færre tilfælde af hjertesygdomme og diabetes og 40% færre tilfælde af kræft, hvis vi kunne kontrollere risikofaktorerne.
Blandt de mest relevante risikofaktorer kan vi finde:
- Alkohol. Indtaget af dette substans fører til omkring tre millioner af dødsfald om året på verdensplan. Alkohol er ansvarligt for kræft i leveren, skrumpelever, trauma og mange ulykker.
- Overvægt. Dette fører også til omkring tre millioner dødsfald om året. Overordnet set, er de på grund af dårlig kost og en stillesiddende livsstil. En overvægtig person har en meget højere risiko for at udivkle en invaliderende, langvarig kronisk sygdom.
- Tobak. Rygning påvirker personerne, der ryger, og også personerne omkring dem. Ifølge estimater, dør dobbelt så mange personer af rygning end af alkohol-relaterede tilstande – omkring seks millioner dødsfald om året.
- Kost. Overvægt er ikke den eneste konsekvens af en dårlig kost. Utilstrækkelig næring kan indebære, at en kost indeholder for meget salt, kræftfremkaldende komponenter eller ikke nok fiber. Mange af disse typer kost står bag forhøjet blodtryk i arterierne og irritabelt tarmsyndrom.
- En stillesiddende livsstil. Fysisk inaktivitet fører til overvægt og bidrager til udviklingen af kroniske sygdomme.
Læs også: Karaktertræk ved medfødte hjertesygdomme
Det er op til dig at kontrollere risikofaktorerne
Som du kan se, kan alle disse faktorer øge ens chancer for at udvikle kroniske sygdomme betydeligt. Heldigvis, er det fuldstændig op til dig at kontrollere dem. Ved at følge sunde vaner og fjerne risikofaktorer, kan man begrænse sin risiko for at udvikle en kronisk sygdom og hjælpe med at gøre verden til et sundere sted.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Espinosa Brito AD. Recomendaciones educativas para la prevención y el control de las enfermedades cardiovasculares. Finlay. 2011;1(1):31-8.
- Ezzati M, Riboli E. Can noncommunicable diseases be prevented? Lessons from studies of populations and individuals. Science 2012;337:1482-7.
- Durán, Adriana, et al. “Enfermedad crónica en adultos mayores.” Universitas Médica 51.1 (2010): 16-28.
