Kvindernes internationale kampdag: Ligestillingsgenerationen
Kvindernes internationale kampdag har sine rødder i en vej, som kvinder og feministiske bevægelser har rejst i årtier. I 2020 fejres faktisk 25-års jubilæet for Beijing-erklæringen.
Denne erklæring var den fjerde verdenskonference om kvinder, og den fandt sted i 1995. Efter mødet og diskussionerne blev en erklæring lavet, der markerede et vigtigt øjeblik i kvinderettighedernes historie. Konferencen havde mere end 15.000 deltagere og mere end 30.000 uofficielle.
Planen, som blev lavet i Beijing, førte til skabelsen af et specifikt område i FN, der skulle håndtere emner relateret til kvinder. I 2010 skabte de så UN Women, der opfylder det mål, de satte på konferencen.
Det år valgte de sloganet for kvindernes internationale kampdag: “Jeg er fra ligestillingsgenerationen: For kvindernes rettigheder”. Målet er at understrege, at historien repræsenterer en ændring i generationen, hvor ligestilling og adgang til rettigheder bør være mere logiske.
Der er dog stadig en lang vej forude. Fremgang er vigtigt, men der er stadig problemer med hensyn til specifikke helbredsproblemer. Kvinders rettigheder indenfor sundhed kan og bør blive forbedret.
Globale værktøjer til ligestilling
Både FN og andre internationale organisationer har opført mekanismer, studier, arbejdsgrupper og møder for at forbedre kvinders adang til deres rettigheder. Kvindernes internationale kampdag minder os om dette:
- Kvindekonventionen. Kendt som CEDAW. Den blev lavet i 1979 og færdiggjort i 1981. Det er en handlingsplan, som slår de grundlæggende rettigheder for kvinder fast inklusiv de sundhedsmæssige rettigheder.
- Menneskerettighedsrådet. I 2010 blev en arbejdsgruppe skabt til at studere diskrimination af kvinder i landenes love i hele verden. Denne gruppe rapporterer til FNs menneskerettighedsråd. De analyserer også, hvorvidt den udøvende myndighed følger disse love om ligestilling.
- Kvindekomité. Indenfor sundhed eksisterer diskriminering faktisk. Det eksisterer faktisk både over for patienter og sundhedspersonale. Handlingerne, som lande udfører for at bekæmpe diskrimination, bliver nødt til at blive afleveret som en rapport hvert fjerde år til en ekspertkomité. Disse eksperter har magten til at undersøge diskriminering og foreslå foranstaltninger for at bekæmpe det.
Læs også: Ting, som stærke kvinder har til fælles
Kvinders rettighed til sundhed
På trods af tilstedeværelsen af kvindernes internationale kampdag var dette ikke nok til at understrege problemerne, som kvinder oplever med hensyn til deres helbred. Af den grund fejrer hele verden den 28. maj kvindernes internationale sundhedsdag. Latinamerika var det land, der foreslog denne helligdag.
Vi ved, at i mange kulturer går mænd og kvinder ikke igennem de samme processer for sundhed og sygdom. Derudover er adgangen til sundhedsystemer forskellige samt den pleje, man modtager. Selv evnen til at få en universitetsuddannelse indenfor medicin er faktisk forskellig.
Alle sundhedsfagfolk alle steder i verden skal have den rette træning til at kunne garantere pleje af kvinders sundhed. Ligeledes bør sundhedssystemer give ens prioriteting til mandlige og kvindelige medarbejdere til at være en del af systemerne. Det gælder især også for stillinger i ledelsen, som er domineret af mænd.
Seksuel og reproduktiv sundhed på kvindernes internationale kampdag
En vigtig del af kvinders sundhed er det seksuelle og reproduktive aspekt. Mange af problemerne med mangel på ligestilling og tilgængelighed er relateret til prævention. Det er også relateret til fødselspleje og gynækologiske undersøgelser såsom for livmoderhalskræft.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) definerer seksuel og reproduktiv sundhed som en tilstand med fysisk, mental og social velvære i alt, der er relateret til det reproduktive system, dets funktioner og dets processer. Det indebærer også rettigheden til et sexliv, der er tilfredsstillende og frit.
Kvindernes internationale kampdag og dets opråb om ligestilling overser ikke på nogen måde seksuel og reproduktiv sundhed. Kvinder skal have adgang til prævention på alle tider. Ligeledes skal sundhedspersonale heller ikke bedømme deres valg.
Dette inkluderer også menneskelig pleje under fødsel og graviditet med respekt for kvinders rettigheder. I dag er der stadig kvinder, der lider af psykologisk mishandling under graviditet fra læger eller jordmoder, der har taget sig af dem. Sundhedssystemet bør sikre et varmt og støttende miljø gennem hele processen.
Gå ikke glip af: Kvinders kampdag: for en mere egalitær fremtid
Muligheden for at fejre ligestilling på kvindernes internationale kampdag
At fejre kvindernes internationale kampdag er en mulighed for at skabe ligestilling. Vi er dog stadig ved at bevæge os hen mod oprigtig ligestilling mellem kønnene.
Indenfor sundhed skal både lovgivningen og sundhedspersonalet sætte et eksempel. Alle kvinder fortjener at modtage den bedst mulige sundhedspleje, hvor end hun bor og uanset situationen, hun står i. Der er ikke plads til diskrimination af nogen art.
Som det sidste, hvis du er offer for dårlig pleje, mangel på ligestilling eller overtrædelse af dine rettigheder som patient, så må du ikke tøve med at anmelde det. Mange lande har allerede steder og kontorer dedikeret blot til at håndtere problemer relateret til feminisme.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Valls-Llobet, Carme. Mujeres, salud y poder. Ediciones Cátedra, 2013.
- Cook, Rebecca J., Bernard M. Dickens, and Mahmoud F. Fathalla. Salud reproductiva y derechos humanos: integración de la medicina, la ética y el derecho. Profamilia, 2003.
- Peláez Mendoza, Jorge. “Salud sexual y reproductiva de adolescentes y jóvenes: una mirada desde la óptica de los derechos humanos.” Revista cubana de obstetricia y ginecología 34.2 (2008): 0-0.
- Franco-Giraldo, Álvaro, and Carlos Álvarez-Dardet. “Derechos humanos, una oportunidad para las políticas públicas en salud.” Gaceta Sanitaria 22.3 (2008): 280-286.
- Galdos Silva, Susana. “La conferencia de El Cairo y la afirmación de los derechos sexuales y reproductivos, como base para la salud sexual y reproductiva.” Revista peruana de medicina experimental y salud pública 30 (2013): 455-460.
- López, A., and L. Abracinskas. “El debate social y político sobre la ley de defensa del derecho a la salud sexual y reproductiva.” Cuadernos del UNFPA, serie Divulgación (2009).
