Lavdosis aspirin: Generel information og anvendelse

Når en person har fået et hjerteanfald, vil medicinske fagpersoner typisk ordinere en behandling med lavdosis aspirin for at forhindre, at det sker igen. Det, som dette lægemiddel gør, er at gøre blodet mere flydende og forhindre, at der dannes blodpropper.
Lavdosis aspirin: Generel information og anvendelse

Sidste ændring: 22 december, 2022

Lavdosis aspirin er det almindelige navn på det aktive stof acetylsalicylsyre. Derfor er lavdosis aspirin i det væsentlige det samme som almindelig dosis aspirin, men i en lavere dosis (100 eller 300 mg). Den regelmæssige dosisversion af dette antiinflammatoriske og smertestillende middel indeholder 500 mg acetylsalicylsyre.

Lidt om aspirin

I det meste af det tyvende århundrede blev acetylsalicylsyre brugt som smertestillende og antiinflammatorisk medicin.

Siden 1980 har patienter med hjerteproblemer imidlertid været i stand til at drage fordel af aspirins antitrombotiske virkning. Som et resultat har medicinske fagfolk i stigende grad brugt denne medicin til netop dette formål.

Aspirin er meget nyttigt for patienter, der har lidt deres første koronar eller cerebrovaskulære iskæmiske hændelse med et hjerteanfald. Dette skyldes, at lavdosis aspirin kan hæmme blodpladefunktionen.

Blodplader er molekyler, der sammen med andre komponenter bidrager til dannelsen af ​​blodpropper. Derfor er blodplader delvist ansvarlige for udviklingen af ​​koronar hjertesygdom.

Senest har undersøgelser vist, at langtidsbehandling (mere end 10 år) med acetylsalicylsyre betydeligt kan reducere risikoen for tyktarmskræft. De kræftcellevæksthæmmende egenskaber af dette aktive stof kendes allerede.

I flere år har lavdosis aspirin været et af de bedst sælgende medikamenter i mange lande på grund af dets mange medicinske anvendelser. Dette har endda ført til en mangel på forsyning i nogle lande.

Læs også: Almindelig klassifisering af smertestillende medicin

Hvorfor sker hjerteanfald?

Akut hjerteinfarkt eller hjerteanfald er en alvorlig tilstand, der opstår som et resultat af en blodproppes hindring af en koronararterie

Akut hjerteinfarkt eller hjerteanfald er en alvorlig tilstand, der opstår som et resultat af en blodprops hindring af en koronararterie. Med andre ord blokeres blodomløbet, der skal nå hjertet, af en blokering, der er dannet af forskellige stoffer.

Som et resultat afbryder proppen den normale passage af blod, og det når ikke hjertet i de mængder, der er nødvendige for korrekt funktion. Desværre kan denne type hændelse føre til død. Denne samme situation kan opstå med arterier og vener, der forsyner hjernen, hvilket kaldes hjerneinfarkt eller slagtilfælde.

Hjerteanfald er uventede og kan ske for enhver og til enhver tid. De er dog mærkbart hyppigere hos personer med risikofaktorer og hos patienter, der allerede har lidt af et andet lignende problem.

De mest karakteristiske symptomer på et hjerteanfald er:

Det er vigtigt, at den person, der lider af hjerteinfarkt, kommer på hospitalet så hurtigt som muligt og får lægehjælp inden for en time efter symptomdebut.

Når en person gennemgår en situation som denne, ordinerer hans eller hendes læge normalt behandling med lavdosis aspirin for at hjælpe med at forhindre, at det sker igen. I bund og grund hjælper denne medicin med at gøre blodet mere flydende og forhindrer, at disse blodpropper dannes og udløser hjerteanfald.

Hvordan påvirker lavdosis aspirin kroppen?

Lavdosis aspirin hjælper med at gøre blodet mere flydende og forhindrer, at disse blodpropper dannes og udløser hjerteanfald, som illustreret af disse blodlegemer i et net

Acetylsalicylsyre forstyrrer syntesen af ​​prostaglandiner: Med andre ord hæmmer det irreversibelt cyclooxygenase. Dette enzym findes i to forskellige former, cyclooxygenase 1 (COX-1) og cyclooxygenase 2 (COX-2). Sidstnævnte findes kun i hjernen, mens COX-1 findes i næsten alle kropslige væv.

Lavdosis aspirin virker på COX-1 blodpladerne, der genererer thromboxan A2, et stof, der producerer stærk vasokonstriktion.

Disse virkninger forekommer i meget lavere doser end dem, der kræves til antiinflammatorisk og smertestillende virkning. Af denne grund er doserne af acetylsalicylsyre i lavdosis aspirin enten 100 eller 300 mg i stedet for 500 mg i almindelig dosis aspirin.

COXx-1 blodplader er mere følsomme end endotel COX-1. Derfor forklarer dette behovet for meget lave doser acetylsalicylsyre for at opnå en antitrombotisk effekt. Ved at hæmme dette enzym formindsker medicinen blodpladeaktivering, mens den samtidig øger blødningstiden.

Denne medicin påvirker ikke thrombin-induceret blodpladeaktivering. Dog anbefaler læger stadig, at patienter, der har lidt af koronar hjertesygdom og angina pectoris (hjertekrampe), tager det.

Læs også: Oplever kvinder og mænd hjerteanfald forskelligt?

Konklusion om lavdosis aspirin

Lavdosis aspirin er et vidt anvendt lægemiddel til forebyggelse af hjerteinfarkt (hjerteanfald og slagtilfælde). Det indeholder acetylsalicylsyre i forskellige doser fra 100 mg eller 300 mg.

Du skal altid følge lægens anvisninger og ikke ændre dosis. Denne medicin kan som alle andre have uønskede bivirkninger. Hvis du ikke følger de terapeutiske retningslinjer korrekt, fungerer medicinen muligvis ikke så godt. Som et resultat kan du øge din risiko for at få endnu et hjerteanfald.

Kontakt en professionel, hvis du har spørgsmål til denne medicin og brug.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rohlfs, I., García, M. del M., Gavaldà, L., Medrano, M. J., Juvinyà, D., Baltasar, A., … Muñoz, D. (2004). Género y cardiopatía isquémica. Gaceta Sanitaria. https://doi.org/10.1157/13061995
  • Agustí, A., & Diogène, E. (2004). Prevención primaria del infarto de miocardio con ácido, acetilsalicílico. Medicina Clinica. https://doi.org/10.1157/13060895
  • Vianna, C. A., González, D. A., & Matijasevich, A. (2012). utilização de ácido acetilsalicílico (AAS) na prevenção de doenças cardiovasculares: Um estudo de base populacional. Cadernos de Saude Publica. https://doi.org/10.1590/S0102-311X2012000600011

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.