Limonade med agurk, ingefær og mynte

Hjemmelavet limonade og vand med smag er et fantastisk alternativ til almindeligt vand, og gør det nemmere at indtage den anbefalede daglige mængde væske.
Limonade med agurk, ingefær og mynte
Maricela Jiménez López

Bedømt og godkendt af læge Maricela Jiménez López.

Sidste ændring: 30 juli, 2023

Hvis du sætter dig ned og tænker over det, vil du lægge mærke til, at alle ingredienserne i denne opskrift gør noget godt for dig og din krop. Med denne sukkerfri limonade lavet på agurk, ingefær og mynte, vil du ikke kun kunne tabe noget af det irriterende fedt på maven; du vil også føle dig hydreret og frisk. Og bedre endnu: Dette er ikke engang alle fordelene ved denne lækre limonade. Læs med her i artiklen og lær mere.

Sådan laver du limonade med agurk, ingefær og mynte.

Til denne lækre limonade, som er perfekt til de varme sommermåneder, skal du bruge følgende ingredienser:

  • To liter vand
  • En mellemstor agurk
  • En citron
  • En teskefuld frisk revet ingefær
  • 10 friske mynteblade

Skræl agurken og skær den i tynde skiver, før du tilsætter den til de to liter vand. Tilsæt derefter citron skåret i tynde skiver, den revne ingefær og myntebladene. Lad blandingen stå og trække i køleskabet, mindst seks timer og helst natten over. Når det er klar til at blive drukket, kan du tilsætte et par isterninger, hvis det er en specielt varm dag. Drik limonaden i løbet af dagen for at få den anbefalede daglige mængde vand! Hvis du er en af dem, som skal kæmpe for at få nok væske i løbet af dagen, er denne opskrift lige noget for dig. Tag din limonade med dig over alt i en flaske.

Glas med vand og citron

Fordelene ved agurk

På grund af dets høje indhold af vand (hele 96%!) er agurk perfekt hvis man gerne vil tabe sig. Hver portion på 100g indeholder kun 20 kalorier. Agurk er super god til at bekæmpe fedme, fungerer samtidig som naturlig detox for din krop og fjerner enhver hævelse.

Udrensende kure, som indeholder agurk, hjælper med at forebygge ophobningen af væske i kroppen og ophobningen af overskydende urinsyre. Agurk har også afførende egenskaber, der renser tarmene og fjerner slim fra tarmens sidevæg. Agurk anbefales ikke til mennesker, som ofte lider af diarré, overskydende luft i tarmene eller har en svag mave.  Men agurk er rigtig godt til at beskytte mavevæggen og fremmer en sund tarmflora. 

Agurk skaaret i skiver

Ingefærs egenskaber

Ingefær har nogle ekstraordinære antiinflammatoriske egenskaber og bruges derfor meget i traditionel kinesisk medicin. Ingefær bidrager til at bekæmpe forskellige lidelser og sygdomme som f.eks. gigt, fordøjelsesproblemer og åndedrætsproblemer. På grund af dets let krydrede smag, er det en god ide at indtage ingefær i moderate mængder og spise det sammen med andre fødevarer eller ingredienser.

Ingefær indeholder mange vitaminer, mineraler, æteriske olier, aminosyrer og antioxidanter og er derfor rigtig god for kroppen. Det kan mindske menstruationssmerter, lindre gigt, bekæmpe forkølelser og influenza, bidrage til at fjerne slim, forbedre blodgennemstrømningen og forebygge hjertesygdomme. 

Ingefaer

Ingefær kan også hjælpe med at lindre svimmelhed og køresyge. Det stimulerer sexlysten og fungerer som et naturligt elskovsmiddel. Ingefær er også en naturlig og effektiv antidepressiv. Det hjælper med at bekæmpe tidlig aldring, reducerer stressniveauet, lindrer migræne (ved at blokere effekten af prostaglandin), forebygger visse former for kræft (primært kræft i æggestokkene og tyktarmen) og hjælper på fordøjelsen.

Egenskaberne ved mynte

Denne fantastiske og aromatiske lille plante har mange gode medicinske egenskaber. Mynte fungerer som en krampestillende agent i fordøjelseskanalen. Den fungerer som et smertestillende middel, kan reducere betændelsestilstande i huden og slimhinderne og renser åndedrætssystemet.

Mynte har også en afslappende effekt, når den indtages i en te eller en smoothie. Dette kan forbedre kvaliteten af din søvn og øge følelsen af ro og afslappethed. Det forebygger stress, bekæmper luft i tarmene, får musklerne til at slappe af og hjælper med at beskytte mavevæggen. Mynte er f.eks. fantastisk til dem, som lider af fordøjelsesproblemer.

Mynte

Mynte indeholder ascorbinsyre som letter fjernelsen af slim, og den er derfor et effektivt middel mod f.eks. en tilstoppet næse. Hvis man har feber, kan mynte sætte gang i svedkirtlerne for at sænke kroppens temperatur. Denne plante bruges også til at behandle patienter som lider af astma eller måske bare er forkølede, har diarré eller luft i tarmene. Den er også god for folk med Crohn’s, da den reducerer irritation i tarmene. Mynte reducerer også opkast og mavekramper, forbedrer blodcirkulationen og forhindrer dårlig ånde.

Egenskaber ved citron

Citron er en af de frugter med det højeste indhold af vitamin C, og er derfor en essentiel ingrediens for dig, der er forkølet eller har influenza, eller bare gerne vil undgå at blive syg. Det høje indhold af vitamin C gør nemlig, at citron styrker immunforsvaret. Ud over de mange vitaminer, som den indeholder, hjælper citron også med at fjerne giftstoffer fra kroppen og fungerer desuden som et effektivt bakteriehæmmende middel.

Det er en god idé at sutte på en skive citron hvis man mister stemmen eller har lungebetændelse, bronkitis eller endda astma. Dette hjælper med at lindre smerten i kapillærer og blodkar, som er de instanser, der er ansvarlige for dit ubehag. Ud over at lindre, vil citron også hjælpe de indre ‘skader’ med at hele. Det kan også hjælpe med at behandle et forhøjet blodtryk.

Citroner

Denne citrusfrugt er rig på mineraler som kalium, magnesium, kalcium, fosfor, jern, natrium og endda fluorid. Citron indeholder også B-vitaminer, især B1, som forebygger inflammation, hjertesvigt og cerebral parese, en hjerneskade som udvikles hos fosteret under graviditet.

Citron hjælper også med at bekæmpe feber, forbedrer diabetes og hjælper med at normalisere funktionen af lever, mave og blære efter sygdom. Den kan forebygge dannelsen af nyresten og hjælpe med at opløse dem, der allerede er til stede i nyrerne eller blæren.

Citron anbefales dog ikke til alle. Hvis du lider af blodmangel, engelsk syge (rakitis), betændelse i tandkødet, mange huller i tænderne, sår i munden eller halsen, søvnløshed, syreforgiftning (acidose), kronisk forstoppelse eller nerveskader, bør du undgå denne frugt.

Nu ved du præcis, hvor god denne limonade med agurk, ingefær og mynte er for dit helbred. Ud over at være en lækker og forfriskende drik på en varm sommerdag, vil den også holde dig hydreret og være et godt og sundt alternativ til dem, der ikke bryder sig om at drikke almindeligt vand i løbet af dagen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ali, B. H., Blunden, G., Tanira, M. O., & Nemmar, A. (2008). Some phytochemical, pharmacological and toxicological properties of ginger (Zingiber officinale Roscoe): A review of recent research. Food and Chemical Toxicology. https://doi.org/10.1016/j.fct.2007.09.085
  • Dhanavade, M., Jalkute, C., … J. G.-B. J. of, & 2011, U. (2011). Study antimicrobial activity of lemon (Citrus lemon L.) peel extract. British Journal of Pharmacology and Toxicology. https://doi.org/10.1002/ajp.21003
  • Sari, A., Selim, N., Dilek, M., Aydogdu, T., Adibelli, Z., Büyükkaya, P., & Akpolat, T. (2012). Effect of lemon juice on blood pressure. Journal of Experimental and Clinical Medicine (Turkey). https://doi.org/10.5835/jecm.omu.29.01.010
  • Kaur, C., & Kapoor, H. C. (2002). Anti-oxidant activity and total phenolic content of some asian vegetables. International Journal of Food Science and Technology. https://doi.org/10.1046/j.1365-2621.2002.00552.x

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.