Luftvejssygdomme hos nyfødte
Små børn er specielt udsatte for visse sygdomme. Derfor er en tidlig opdagelse vigtig for at kunne stille en diagnose og behandle problemer såsom luftvejssygdomme hos nyfødte.
Ifølge undersøgelsen “Respiratory Disorders in the Newborn” er luftvejsproblemer ret almindelige hos nyfødte. Det kan måske virke overraskende. Luftvejssygdomme hos nyfødte kræver tidlig behandling, da de kan være livstruende. I denne artikel introducerer vi dig til nogle af de mest almindelige, og hvordan de kan behandles.
Luftvejssygdomme hos nyfødte
Luftvejssygdomme hos nyfødte kaldes også neonatale luftvejssygdomme. Nogle af dem kan komme via infektioner eller fødselsdefekter. For at omtale nogle af de mest almindelige luftvejssygdomme hos nyfødte, vil vi fokusere på en undersøgelse af Dr. Cesar Alberto Orozco.
Vi anbefaler også: Mangel på appetit under graviditeten
Interstitiel lungesygdom (ILS)
Den første af luftvejssygdomme hos nyfødte kan påvirke hele lungen eller dele af den. Problemet er, at den skaber en varig forstyrrelse af alveolernes skillevægge, hvilket får luften til at sprede sig. Dette sker spontant og normalt hos nyfødte, der modtager vejrtrækningsterapi. Nogle gange sker det hos spædbørn, der vejer langt under normalvægten.
Den mest almindelige behandling er at placere den nyfødte på siden (den side med den berørte lunge) for at få den til at kollapse og derved hele. Læger kan også introducere en trakealtube gennem halsen og ned til den raske lunge, så den anden kan hele.
Pneumothorax
Denne luftvejssygdom er som regel mere almindelig hos for tidligt fødte børn. Problemet er, at luften bliver fanget i området omkring bronkierne, hvilket lægger pres på luftvejene.
Den fangede luft slipper ofte ud til områder mellem lungen og brystvæggen, som kaldes pleurarum. Når det sker, får den nyfødtes hud ofte en blålig nuance, hvilket kaldes cyanose.
Eksperter ser denne sygdom som akut, da risikoen for dødsfald er ret høj. Løsningen er som regel at introducere et kateter i barnets bryst for at udvinde den luft, der er nået ind i pleurarummet.
Transient takypnø
Den tredje af de nævnte luftvejssygdomme hos nyfødte varer mindre end 24 timer. Som ved det tidligere tilfælde kan barnets hud blive blålig. Det sker på grund af den væske, der stadig er i deres lunger.
Selvom barnet eliminerer en stor del af væsken, når de trækker vejret, kan for tidligt fødte børn eller børn født ved kejsersnit have problemer med at udstøde den.
Den almindelige behandling er overvågning og at give barnet ilt. Hurtig vejrtrækning er et typisk symptom på denne sygdom. Under behandlingen bør barnet modtage væsker og næring gennem blodet.
Andre luftvejssygdomme hos nyfødte
Vi har nu kigget på tre meget forskellige luftvejssygdomme hos nyfødte. Der er dog mange andre problemer, nyfødte kan blive ramt af, og her kommer en kort opsummering af andre typer luftvejssygdomme.
- Medfødt tracheomalacia. Her udvikler luftrøret sig ikke korrekt, hvilket gør det svagt og slapt. Spædbørn laver ofte en lyd under vejrtrækningen med dette problem. Det bliver som regel bedre i løbet af 18 måneder.
- Medfødt bronkiektasi. Her udvider luftvejene sig på grund af en infektion eller inhalering af et fremmedlegeme. Det medfører ofte komplikationer, og målet med behandling er at fjerne infektionerne (som ofte kommer igen). Ved de fleste tilfælde er skaderne varige.
- Lungehypoplasi. Dette ændrer på lungernes udvikling ved at hæmme forgreningen af luftveje og pulsårer. Det giver vejrtrækningsproblemer, som ofte fører til dødsfald. Det er dog en ret sjælden sygdom.
- Medfødt lungebetændelse. Her går der betændelse i lungevævet, hvilket gør, at dødstallet er så højt. En tidlig behandling med antibiotika kan dog undgå dette.
Her fik du overblikket over nogle af de luftvejssygdomme, nyfødte kan blive ramt af. En tidlig diagnose er vigtig for, at lægerne kan behandle dem. Den medicinske stab vil i dette tilfælde udføre de nødvendige prøver for at finde den bedste behandling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bancalari, M. (2003). Ventilación de alta frecuencia en el recién nacido: Un soporte respiratorio necesario. Revista chilena de pediatría, 74(5), 475-486.
- Castro López, F. W., Labarrere Cruz, Y., González Hernández, G., & Barrios Rentería, Y. (2007). Factores de riesgo del Síndrome Dificultad Respiratoria de origen pulmonar en el recién nacido. Revista Cubana de Enfermería, 23(3), 0-0.
- Cotallo, G. C., Sastre, J. L., Colomer, B. F., López, N. G., & Martín, S. C. (2002). Recién nacido a término con dificultad respiratoria: enfoque diagnóstico y terapéutico. Junta Directiva de la Asociación Española de Pediatría, 257.
