Meth mouth: De skadelige virkninger af metamfetamin på tandsundheden

Meth mouth er ikke en enkelt sygdom, men en kombination af flere tilstande. Vi fortæller dig, hvorfor den opstår, og hvordan den kan behandles.
Meth mouth: De skadelige virkninger af metamfetamin på tandsundheden
Vanesa Evangelina Buffa

Skrevet og kontrolleret af tandlæge Vanesa Evangelina Buffa.

Sidste ændring: 09 december, 2022

Udtrykket “meth mouth” henviser til en patologisk tilstand i mundhulen, som er blevet forbundet med brug af metamfetamin. Det er ikke en enkelt sygdom, men en række problemer, der opstår, når en person er afhængig af dette stof.

Selv om der er rapporter om et fald i brugen af metamfetamin, er det ikke en situation, der er overvundet. I USA har f.eks. op til 1 % af personer over 12 år taget stoffet inden for det seneste år. Og i samme land kender 0,6 % en med et problematisk forbrug eller er selv afhængige.

Den lethed, hvormed stoffet kan skaffes, og syntesen af dets designerform, kaldet “crystal meth“, har gjort det populært. Selv om dette stof har været hos mennesker i mere end 100 år, havde præsentationen af crystal meth sin storhedstid i 1990’erne.

Det er også det årti, hvor man finder de første rapporter om tilfælde med meth mouth. Bekymringen blev forstærket, da man opdagede, at det kliniske billede ofte var forbundet med børn og unge.

Metamfetamin

Det korrekte kemiske navn på dette stof er metylamfetamin, og det blev udviklet som et medicinsk produkt. Allerede i 1893 var molekylet blevet syntetiseret, og i begyndelsen af 1920’erne havde det et registreret patent som et produkt.

Faktisk blev det først solgt frit til paramedicinsk brug i Europa, især i Tyskland.

Den krystallinske form blev markedsført ulovligt i Californien, og derfra nåede det ud til hele verden. Det bruges til rygning for at opnå stimulerende virkninger på centralnervesystemet. Det er også almindeligt kombineret med kokain af mange brugere.

Metamfetamin virker på neuroner i centralnervesystemet og øger dopamin- og noradrenalin-koncentrationerne. Samtidig reducerer det neuronernes genoptagelse af disse stoffer, så deres tilstedeværelse øges yderligere.

Derfor er stoffets direkte virkning stimulering. Hjernen er i stand til at arbejde mere effektivt og med mindre udmattelse, i det mindste i et par øjeblikke. Personer, der bruger dette stof, rapporterer, at de har mere potens, er mere opmærksomme, har mindre frygt og føler større seksuel lyst.

Dette forbliver under det såkaldte “high“. Der er en eufori, som er behagelig og endda virker som et smertestillende middel, der blokerer for smertefornemmelser.

Det er derfor forståeligt, at metamfetaminafhængighed er så kraftig, og at det er svært at indlede en afvænningsproces. Tolerancen over for stoffet er dog hurtig, så der kræves mere og mere af stoffet for at få det samme “high“.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette:Hvordan påvirker alkohol fordøjelsessygdomme?

Metamfetamins virkninger på kroppen

De sundhedsmæssige virkninger rækker ud over meth mouth, som vil blive gennemgået mere detaljeret senere. Brugerne går ofte fra den indledende begejstring til “comedown med rystelser, søvnløshed og manglende appetit, som kan vare i lang tid.

Når brugen bliver kronisk og der opstår afhængighed, ændrer personens adfærd sig. Der registreres så ofte mere vold, paranoide tilstande og hallucinationer.

En overdosis kan også opstå, når personen indtager en for stor mængde på et enkelt øjeblik. Sværhedsgraden af disse symptomer er berygtet og livstruende. Patienterne har hjertebanken, opkastninger og kramper. Hvis det ikke behandles i tide, fører det til ventrikelflimmer og endda akut myokardieinfarkt.

På den anden side har metamfetaminabstinenssyndromet følgende symptomer:

  • Depression eller angst.
  • Ekstrem træthed.
  • Ukontrollabel lyst til at indtage mere meth.

Gravide kvinder med metamfetaminafhængighed har registreret en øget forekomst af for tidlige fødsler og aborter. Desuden kan stoffet forårsage misdannelser hos fosteret sammen med udviklingsforsinkelse.

Illustration af foster i mave

Alle stoffer kan have skadelige virkninger på fosteret. Metamfetamin er også forbundet med udviklingsforstyrrelser hos spædbørn.

Hvad er meth mouth?

Specifikt menes det, at langvarig brug af metamfetamin kan forårsage en række problemer i mundhulen, herunder følgende:

Hulrum er karakteristiske hos disse patienter. Tænderne får en sort farve, og der er en aggressiv smuldring, der medfører tab af næsten hele tanden. Dette gør det muligt at se direkte ind i den blottede kæbeknogle.

Videnskabelige undersøgelser, der sammenlignede befolkningsgrupper, som bruger narkotika, med befolkningsgrupper, der ikke bruger narkotika, fandt bemærkelsesværdige forskelle. Hos misbrugere er der også en højere forekomst af huller. Desuden er der større mængder bakteriel plak og mere tandsten.

Da man sammenlignede virkningen af metamfetamin i munden med den samme virkning, som andre stoffer (f.eks. heroin) kan forårsage, fandt man frem til, at meth mouth viser sig hurtigere. Med andre ord lider patienter, der er afhængige af crystal meth, tidligere og mere alvorligt af de negative virkninger på deres tænder.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Hvide pletter på tænderne: Hvorfor opstår de?

Hvorfor opstår meth mouth?

Som du kan se, er meth mouth en kombination af patologiske situationer. Det er ikke kun huller, men også mundtørhed og bruxisme.

Derfor er den mest accepterede teori, at afhængighed forårsager fysiske og også adfærdsændringer, hvilket fører til, at mange risikofaktorer ses hos den samme person. Patienter med misbrug har også en tendens til at børste tænder sjældnere, drikke mere sodavand og ikke nok vand samt spise dårligt næringsmæssigt.

Crystal meth er syreholdigt. Når det kombineres med sukkeret i sodavand i forbindelse med dårlig mundhygiejne, er det en grobund for huller.

Hvad angår spyt, har nogle forskere fundet ud af, at stoffet ændrer dets surhedsgrad. Derfor øges risikoen for caries markant med en højere forekomst af sukker for bakterier. Den samtidige virkning af andre stoffer, der ofte ledsager metamfetaminbrug, kan heller ikke udelukkes.

Her er det også værd at nævne kokain, men også alkohol. Under alle omstændigheder er det altid manglen på ordentlig mundhygiejne, der ligger til grund.

Desuden er det ikke ualmindeligt, at personer med en afhængighed rapporterer om intens, konstant tørst med en vedvarende fornemmelse af mundtørhed. Derfor ville mundtørhed være endnu et symptom på afhængighed.

Afslutningsvis synes tandskæren at være en direkte virkning af stoffet og dets indgiftsvej. En videnskabelig undersøgelse viste, at afhængige personer, der røg metamfetamin, havde mere bruxisme end dem, der fik det intravenøst indsprøjtet.

Vedvarende tandskæren forstyrrer kæbeleddet og slider på emaljen. Dette er det yderste lag af tanden. Når det korroderer på grund af overdreven tandskæren, opstår der tandfølsomhed, og en vigtig beskyttende barriere for tændernes sundhed går tabt.

Meth mouth og nekrose af kæben

Nogle kliniske caserapporter, der er forekommet i de seneste år, har nævnt situationen for patienter med osteonekrose. Det vil sige, at død af knoglevævet i deres kæber opstår efter længerevarende og vedvarende forbrug af metamfetamin.

Dette er endnu et element i den tilstand, der er kendt som meth mouth, selv om ikke alle forskere er enige. For nogle betragtes det som en manifestation af en anden sygdom kaldet “lægemiddelrelateret osteonekrose i kæberne”.

Lægemiddelrelateret osteonekrose i kæben opstår, når en person lider under død af knogleceller i ansigtet på grund af indtagelse af visse lægemidler. De mest almindeligt associerede er bisfosfonater, som ordineres til alvorlig osteoporose.

Der spekuleres i, at metamfetamin har lignende konsekvenser. Det vil sige, at det kan have potentiale til at fremskynde knoglesvind, samtidig med at det kan stoppe osteoblasternes helingskapacitet, som er de celler, der er ansvarlige for at producere nyt knoglevæv.

Resultatet er nekrose af kæberne, fordi der går mere væv tabt, end der dannes nyt væv. Når en metamfetaminafhængig person får trukket en tand ud, er der således en risiko for, at såret vil blotlægge noget af knoglen nedenunder med mulighed for infektion.

Der er også blevet spekuleret i, at personer med osteonekrose i kæberne er ofre for et stof af lav kvalitet, som de får til en lavere pris. Netop risikoen synes at være størst, når der bruges metamfetamin med højt fosforindhold.

Fosfor i overskud forårsager en lignende tilstand kaldet “fossil kæbe”. I denne tilstand er der svagt knoglevæv, nekrose, bakterieinfektioner på kæbesårene og fistler, der dræner pus ud i mundhulen. Denne tilstand var allerede blevet beskrevet som en form for forgiftning hos ansatte på tændstikæskefabrikker i det 19. århundrede.

Næse og kæbes anatomi illustreres af model

Kranieknoglerne er modtagelige for skader fra visse stoffer eller medicin.

Behandlingen af meth mouth

Et af de største problemer ved behandling af meth mouth er, at folk ofte ikke indrømmer at have brugt stoffet. Derfor er det ikke ualmindeligt, at en tandlæge finder tegn på syndromet uden at kunne bekræfte, at årsagen er stoffet.

Hvis der er mistanke om, at patienten er metamfetaminbruger, skal behandleren tage nogle forholdsregler. I første omgang er biosikkerhed nøglen. Det er sandsynligt, at den intravenøse misbruger også har blodbårne sygdomme som f.eks. hepatitis C.

Der bør heller ikke iværksættes en tilgang til behandling af huller, f.eks. hvis patienten har tydelige tegn på at være påvirket. Dette kan f.eks. ske, hvis patienten hallucinerer eller er i en paranoid tilstand.

Desuden kan anæstesi interagere med metamfetamin. På grund af det øgede niveau af noradrenalin i patienten kan tandlægemidler potentielt øge risikoen for myokardieinfarkt eller arytmi.

Som en generel regel bør en metamfetaminafhængig patient, der kommer til en tandlægepraksis, ikke få lokalbedøvelse med noradrenalin. De bør heller ikke modtage generel anæstesi, som ændrer deres åndedrætsfrekvens, der allerede er blevet ændret af stoffet.

Ud over de ovennævnte forholdsregler skal de behandlinger, der skal gennemføres, følge de sædvanlige trin for at behandle huller, tandskæren og mundtørhed. Den særlige situation med osteonekrose fortjener dog en særlig tilgang.

Denne sygdom behandles næsten altid kirurgisk. Der gøres et forsøg på at fjerne dødt væv og fjerne det fra kroppen. En 100 % succesrate er aldrig sikret, men de fleste patienter er i stand til at standse forringelsen af deres kæbeknogler. Dette er naturligvis kun, hvis de efter operationen holder op med at bruge metamfetamin.

Forebyggelse af meth mouth

Personer med meth mouth er afhængige af et stof, der ændrer deres daglige adfærd. Med hensyn til deres mundhygiejne har de ofte dårlig hygiejne, og deres tænders og tandkøds tilstand forværres med tiden.

Forebyggelse af meth mouth er kombineret med forebyggelse af alle de negative virkninger, som metamfetamin har på kroppen. Derfor er den bedste tilgang at forhindre en person i at blive afhængig til at begynde med eller under alle omstændigheder at afvænne en person, der allerede er afhængig.

I mellemtiden skal plejen af en person med afhængighed fokusere på at forbedre mundhygiejnevanerne, før vedkommende udvikler meth mouth. Nogle enkle, vanedannende daglige kommandoer kan hjælpe, så patienten indarbejder børstning eller endda er i stand til at øve sig i at bruge mundskyl.

Hvis du har et problematisk forbrug af et ulovligt stof, må du ikke tøve med at konsultere en sundhedsprofessionel. Det er meget muligt at hjælpe dig med at stoppe dit vanedannende brug og forebygge komplikationer i munden og i hele kroppen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Howe A. M. (1995). Methamphetamine and childhood and adolescent caries. Australian dental journal40(5), 340. https://doi.org/10.1111/j.1834-7819.1995.tb04825.x
  • Mattson, Margaret E. “Emergency department visits involving methamphetamine: 2007 to 2011.” The CBHSQ report (2014).
  • Nordahl, T. E., Salo, R., & Leamon, M. (2003). Neuropsychological effects of chronic methamphetamine use on neurotransmitters and cognition: a review. The Journal of neuropsychiatry and clinical neurosciences15(3), 317–325. https://doi.org/10.1176/jnp.15.3.317
  • Dixon, S. D., & Bejar, R. (1989). Echoencephalographic findings in neonates associated with maternal cocaine and methamphetamine use: incidence and clinical correlates. The Journal of pediatrics115(5 Pt 1), 770–778. https://doi.org/10.1016/s0022-3476(89)80661-4
  • Brown, C., Krishnan, S., Hursh, K., Yu, M., Johnson, P., Page, K., & Shiboski, C. H. (2012). Dental disease prevalence among methamphetamine and heroin users in an urban setting: a pilot study. Journal of the American Dental Association (1939)143(9), 992–1001. https://doi.org/10.14219/jada.archive.2012.0326
  • McGrath, C., & Chan, B. (2005). Oral health sensations associated with illicit drug abuse. British dental journal198(3), 159–174. https://doi.org/10.1038/sj.bdj.4812050
  • Ristow, O., Otto, S., Troeltzsch, M., Hohlweg-Majert, B., & Pautke, C. (2015). Treatment perspectives for medication-related osteonecrosis of the jaw (MRONJ). Journal of cranio-maxillo-facial surgery : official publication of the European Association for Cranio-Maxillo-Facial Surgery43(2), 290–293. https://doi.org/10.1016/j.jcms.2014.11.014
  • Morio, K. A., Marshall, T. A., Qian, F., & Morgan, T. A. (2008). Comparing diet, oral hygiene and caries status of adult methamphetamine users and nonusers: a pilot study. Journal of the American Dental Association (1939)139(2), 171–176. https://doi.org/10.14219/jada.archive.2008.0133
  • Poghosyan, Y. M., Hakobyan, K. A., Poghosyan, A. Y., & Avetisyan, E. K. (2014). Surgical treatment of jaw osteonecrosis in “Krokodil” drug addicted patients. Journal of cranio-maxillo-facial surgery : official publication of the European Association for Cranio-Maxillo-Facial Surgery42(8), 1639–1643. https://doi.org/10.1016/j.jcms.2014.05.005
  • Richards, J. R., & Brofeldt, B. T. (2000). Patterns of tooth wear associated with methamphetamine use. Journal of periodontology71(8), 1371–1374. https://doi.org/10.1902/jop.2000.71.8.1371
  • Haskin, A., Kim, N., & Aguh, C. (2016). A new drug with a nasty bite: A case of krokodil-induced skin necrosis in an intravenous drug user. JAAD case reports2(2), 174–176. https://doi.org/10.1016/j.jdcr.2016.02.007
  • Marx, Robert E. Bisphosphonat-induzierte Osteonekrose der Kiefer: Ätiologie, Prävention, Behandlung. Quintessenz Verlag, 2013.
  • Rommel, N., Rohleder, N. H., Wagenpfeil, S., Härtel-Petri, R., Jacob, F., Wolff, K. D., & Kesting, M. R. (2016). The impact of the new scene drug “crystal meth” on oral health: a case-control study. Clinical oral investigations20(3), 469–475. https://doi.org/10.1007/s00784-015-1527-z

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.