Mononukleose hos børn: Alt, hvad du bør vide
Mononukleose hos børn under 15 år er ikke særlig gængs, men det kan opstå lejlighedsvis. Denne sygdom opstår normalt hos personer, der er mellem 15 og 25 år gamle, selvom det kan opstå hos personer uden for denne aldersgrænse.
Eftersom det er en smitsom sygdom, er det ikke nemt at stoppe spredning af mononukleose hos børn, især ikke hvis de er små. Denne sygdom kan opstå i 6-måneders alderen, selvom det er mere alvorligt, hvis en ung eller voksen får det.
Hvad er mononukleose hos børn?
Det er en smitsom sygdom, næsten altid godartet, som normalt forsvinder af sig selv. Det rammer som regel børn i skolealderen, unge og unge voksne. Mononukleose hos børn i førskolealderen er ikke særlig gængs, og hvis det opstår, har det sjældent symptomer.
Forskere skønner, at 95% af voksne i alderen mellem 35 og 40 allerede har været smittet med denne sygdom på et tidspunkt i deres liv. Nogle ved det ikke engang, eftersom der findes typer uden symptomer, som går ubemærket hen. Virussen forbliver dog i kroppen i en slumrende tilstand.
Mononukleose hos børn er mere udbredt i områder med dårlig hygiejne, hvilket fremmer spredning af det smitsomme stof. Generelt lider folk kun af det én gang i livet. På trods af det kan virussen blive genaktiveret, især hos personer, der gennemgår en transplantation.
Hvordan får man det?
Mononukleose er også kendt som kyssesyge eller mono. Selvom et kys kan være vejen til smitte, er det dog ikke altid overført på denne måde. Ligesom andre virale sygdomme spredes det gennem spyt.
Det betyder, at hoste, nysen og generelt tæt kontakt faciliterer overførslen. Genstande, som indeholder spyt, kan også sprede det. Børn har tendens til at dele sugerør, vandflasker og mad, hvilket er en risikofaktor.
Mononukleose er i 90% af tilfældene forårsaget af Epstein-Barr virus. Cytomegalovirus forårsager 7% af infektionerne. Oprindelsen i den resterende procentdel er toxoplasma gondii.
Epsein-Barr virus (EBV) hører til den samme familie som herpes, og som det ofte er tilfældet med denne type mikroorganisme kan den forblive i kroppen i lang tid i en slumrende tilstand uden at forårsage nogen symptomer. En person uden symptomer kan dog sprede sygdommen.
Symptomer på mononukleose hos børn
Det er meget sjældent for små børn at vise symptomer på denne sygdom, eller at tilfældene er alvorlige. Hvis der er nogen symptomer, er de mest gængse som følger:
- Feber.
- Ondt i halsen.
- Hvide pletter bagerst i svælget.
- Hævede lymfeknuder i halsen, lysken og armhulen.
- En følelse at træthed eller udmattelse.
I nogle tilfælde kan disse symptomer være ledsaget af andre såsom rystelser, hovedpine, hævede øjenlåg og betændelse i lever eller milt. I det lange løb er anæmi en mere symptomatisk komplikation, som kan komme fra infektionen.
Mononukleose hos børn kan føre til meget alvorlige komplikationer, men det er sjældent. Det kan forårsage meningitis, Guillain-Barré syndrom, hjertemuskelbetændelse, lavt blodpladetal og orchitis. I meget sjældne tilfælde forårsager det leversvigt.
Måske du også vil være interesseret i at læse: Tag disse 4 vitaminer for at forbedre dit immunsystem
Hvad bør man gøre før diagnosen?
Der er ingen specifikke vacciner eller lægemidler til at behandle mononukleose. Behandlingen fokuserer derfor på at lindre symptomerne.
Typisk forsivnder sygdommen af sig selv indenfor tre til fire uger. Nogle symptomer såsom udmattethed og feber kan vare i yderligere en uge.
Lægen vil afgøre, hvilke lægemidler barnet bør tage. De bruger som regel analgetika og anti-inflammatoriske midler. Hvis der opstår komplikationer, kan de også give kortikosteroider afhængig af tilfældet.
Det bedste er at holde barnet adskilt fra andre personer og sikre, at de drikker masser af vand og hviler, især i den akutte fase af sygdommen. De bør undgå kontaktsport og fysisk aktivitet i mindst tre uger.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Pérez-Domínguez, M., Pérez-Ybarra, L., & Venezuela, C. V. SARS-CoV-2 en saliva: potencial vía de contagio e implicaciones en el tratamiento del paciente odontológico SARS-CoV-2 in saliva: potential route of infection and implications in the treatment of dental patient.
- Giannotti, A. M. (2003). Síndrome de “Alicia en el País de las Maravillas” e infección por virus de Epstein Barr. Archivos Argentinos de Pediatría, 101(1), 41-43.
- Ruano, M., & Ramos, L. (2014). Mononucleosis infecciosa en la infancia. Rev Pediatr Integ, 18(3), 141-52.
- Vera-Izaguirre, Diana S., et al. “Mononucleosis infecciosa.” Medica Sur 10.2 (2003): 76-89.
- Abdulnoor, Mariana, et al. “657. Epstein–Barr Virus Genetic Diversity in Blood vs. Saliva Samples From Patients with Infectious Mononucleosis.” Open Forum Infectious Diseases. Vol. 5. No. Suppl 1. Oxford University Press, 2018.
