Mysofobi: Frygten for snavs
Mysofobi – frygten for snavs – bliver mere og mere udbredt for hver dag. OK, men først, er en ekstrem bekymring vedrørende affald og bakterier sund? Det er normalt at nyde renlighed, men det er ikke normalt, at det bliver en besættelse.
Tænk, hvis du kunne se alle de mange mikroorganismer, der bor omkring os… mange af os ville helt sikkert panikke.
Faktisk er en lille frygt normal, fordi den giver os mulighed for at blive opmærksom på muligvis farlige situationer og beskytte os selv. En frygt, der overskrider tærsklen, kan imidlertid være patologisk.
Dette er tilfældet med fobier, som er defineret som en irrationel frygt, en person føler over for noget eller nogen. Frygten for snavs eller mysofobi, en tilstand, der forårsager pine hos mennesker, der oplever det, er en af dem.
Frygten for at blive syg af bakterier er invaliderende hos personer med denne lidelse. Hvad er symptomerne? Er der nogen let genkendelig adfærd? Læs med for at få nogle svar på disse spørgsmål.
Hvad er frygten for snavs eller mysofobi?
Ordet mysofobi kommer fra det græske ord myso, som betyder “snavs”, og phobos, som oversættes som “frygt”. Således er mysofobi frygten for snavs.
William Hammond, en neurolog, opdagede denne fobi i 1879, og mange andre læger har siden forsøgt at løse dette fænomen.
Selv psykoanalytikeren Sigmund Freud forsøgte at forstå, hvad denne form for fobi handler om. Faktisk henviste Freud til mysofobi med henvisning til en kvinde, der vaskede hænderne op til hundrede gange om dagen og af frygt for at snavse dem til igen, åbnede dørlåse ved at skubbe til dem med albuerne, i en af hans tekster.
Mysofobi kan føre til tvangstanker. Faktisk har nogle mennesker en tendens til at vaske hænder flere gange om dagen, overdrevet meget, og fokusere deres opmærksomhed på snavs og kropslugt, da de frygter snavs.
Denne fobi har forskellige grader, da nogle kun er bange for mikrober og bakterier, mens andre er bange for alt, der kan være forurenende. Sidstnævnte er normalt de personer, der ender med at isolere sig selv.
Adfærden hos en person med mysofobi
En person, der oplever denne lidelse, er normalt styret af et besættende mønster af renlighed. Som et resultat vasker de ofte hænder, til tider op til 50 gange i timen.
De forsøger også at desinficere alt omkring dem, undgå at røre ved genstande og kan endda bruge handsker til det. På samme måde er de ekstremt renlige derhjemme og prøver ikke at røre ved noget, som andre har rørt ved, såsom døre på restauranter, håndtag, sæder i bussen osv.
Mennesker med mysofobi foretrækker også at spise derhjemme, fordi det er den eneste måde, hvorpå de kan være sikre på, at maden er ren. Også fordi de på den måde undgår kontakt med andre.
Efter at have besøgt bestemte steder er disse mennesker også ofte bange for at røre ved deres tøj, så de lægger tøjet direkte i vaskemaskinen.
Årsager til mysofobi
Der er flere faktorer forbundet med denne tilstand, såsom arvelige faktorer, tidligere traumatiske oplevelser, efter at have modtaget en streng opdragelse med hensyn til renlighed eller den simple frygt for at blive syg på grund af en infektion.
Denne tilstand er imidlertid ikke behagelig for dem, der oplever den. Dette skyldes, at de faktisk ikke har det godt med deres rengøringsritualer. Som du kan se, er symptomerne på misofobi ganske ubehagelige.
Symptomerne
- Kvalme.
- En følelse af at blive kvalt.
- Besvær med at trække vejret.
- Trykken for brystet.
- Svimmelhed.
- Tab af balance.
- Følelsesløshed.
- Frygt for ikke at kunne styre sig selv.
- Rysten.
- Overdreven orden.
- En øget puls.
- Social isolation.
Find ud af: Kortikofobi: Frygten for kortikosteroider
Mange mennesker konsulterer en specialist for at få terapi og ændre deres liv, når de ikke længere kan modstå symptomerne på mysofobi. Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest almindelige og giver dem mulighed for at forstå, hvad fobien består af, for gradvist at rette på deres opfattelse.
I andre tilfælde er det muligt for vedkommende at gennemgå eksponerings- og responsforebyggende behandling for at konfrontere sin frygt. Desuden er afslapningsteknikker, meditation og andre metoder, der hjælper med at dæmpe angst, også effektive.
Under alle omstændigheder bør lægen være den mest kvalificerede person til at bestemme den bedste løsning for et givet tilfælde. Derudover bør de være i stand til at ordinere eventuelle farmakologiske løsninger, hvis det er nødvendigt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bastida de Miguel, A. M. (2018). Miedos, Ansiedad Y Fobias: Diferencias, Normalidad O Patología. Psicologia-Online.
- Freud, S. (1985). Obsesiones y fobias. Mecanismo físico y etiología.
- Mignagaray Valdés, J. (1967). Las Fobias. Rev. Hosp. Psiquiátr. La Habana.
- Sandín, B., Chorot, P., Santed Germán, M. A., Valiente, R. M., & Olmedo Montes, M. (2008). Sensibilidad al asco: concepto y relación con los miedos y los trastornos de ansiedad. Revista de Psicopatología y Psicología Clínica.
