Non-Steroide Anti-Inflammatoriske midler (NSAID)
Non-steroide anti-inflammatoriske midler er kendte under forkortelsen NSAID. Det er midler, som grundet deres funktion kan benyttes ved flere lejligheder. De kan eksempelvis virke smertestillende, sænke feber og betændelse samt have en antitrombotisk effekt.
NSAID er nogle af de mest udskrevne lægemidler verden over. På grund af deres smertestillende virkning udskriver læger dem til behandling af ledsmerter samt betændelse og degenerative sygdomme. De gives også til patienter med migræne, tandpine og forskellige former betændelsestilstande.
De er meget udbredte, også til selvmedicinering. Det er de, fordi de sælges i håndkøb uden lægelig indblanding og med en potentiel risiko for bivirkninger.
Det er også vigtigt at bemærke, at ingen NSAID er bedre og mere sikre end andre. Derfor bør du ikke indtage dem, hvis du er på anden medicin, da stofferne kan interagere og skabe problemer.
Gå ikke glip af: Selvmedicinering og dets sundhedsmæssige risici
Non-steroide anti-inflammatoriske midlers mekanismer
Når kroppen absorberer non-steroide anti-inflammatoriske midler, og de går gennem leveren, binder de sig til et plasmaprotein, som hedder albumin.
Det er vigtigt, for hvis patienten har et lavt indhold af albumin i blodet, skal mængden af midler justeres. Ellers vil der komme mere af lægemidlet i blodet, som ikke er bundet til proteiner. Som følge vil effekten være større.
På den måde vil mængden af frie stoffer udløse effekterne af non-steroide anti-inflammatoriske midler. Men hvordan?
Mekanismerne af disse midler er ikke unikke. Effekterne kan udløses på følgende måder:
- Ved at hæmme enzymet cyclooxygenase (COX). Dette er den primære mekanisme. Hæmningen af dette enzym blokerer også syntesen af prostaglandiner, som er stoffer, der bidrager til betændelse.
- Effekter, der ikke hjælpes af prostaglandiner, såsom neutrofil hæmning i betændelse eller hæmning af bidragere til betændelse, såsom nitrogenoxid fremkaldt af cytokiner.
- Apoptose. Prostaglandiner hæmmer apoptose, og det kan til dels forklare, hvorfor visse NSAID hænger sammen med en reduceret risiko for visse kræfttyper.
Inddeling af NSAID
Non-steroide anti-inflammatoriske midler kan klassificeres alt efter, om de hæmmer COX-2 eller ej. Dermed findes der både ikke-selektive og COX-2-selektive NSAID.
Her er nogle af de NSAID, der tilhører den ikke-selektive gruppe:
- Salicylater. Acetylsalicylsyre eller aspirin.
- Pyrazoloner. Metamizol.
- Aminofenoler. Acetaminophen eller paracetamol.
- Propansyrer. Ibuprofen.
- Eddikesyrer. Indometacin.
- Enolsyrer (oxicam). Piroxicam.
- Anthranilinsyrer (fenamater). Meclofenaminsyre.
Meloxicam, nimesulid, etodolac og coxibs, såsom celecoxib, er eksempler på COX-2-selektive NSAID.
Farmakokinetik i NSAID
Kroppen optager hurtigt disse stoffer. Indtagelsen sker primært oralt. Men de kan også optages lokalt, intravenøst og rektalt. Når de er indtaget, opnår de den maksimale blodkoncentration på mellem to og tre timer.
Læger anbefaler også patienter at indtage NSAID sammen med mad, da stoffer kan skade mave-tarm-systemets slimhinder.
Midlerne binder sig stærkt til plasmaproteinet albumin (95-99%). Det er vigtigt at vide, da den stærke binding til albumin kan påvirker andre stoffer med samme karakteristik.
Leveren metaboliserer dem også, og nogle af dem har aktive metabolitter. Samtidig har de næsten alle sammen også en vis grad af enterohepatisk kredsløb. Når de er metaboliseret, bliver de udskilt af nyrerne. Derfor skal læger være varsomme med patienter med nedsat nyrefunktion og tilpasse dosen.
Bivirkninger
Alle lægemidler kan give bivirkninger efter et enkelt indtag. Derfor er det vigtigt at forstå risici og fordele ved et stof, før det indtages.
Non-steroide anti-inflammatoriske midler kan give gastrointestinale bivirkninger. Det kan give problemer ved indtagelsen af disse betændelsesbekæmpende analgetika. Derudover er de også nefrotoksiske. Det betyder, at de kan give nyreproblemer.
Andre almindelige bivirkninger er:
- Forhøjet blodtryk.
- Hjerteproblemer.
- Udslæt.
- Ødem.
Det er vigtigt at gå til lægen, før man tager NSAID. Kendskab til bivirkningerne og at indtage dem som foreskrevet er den bedste måde opnå den ønskede virkning på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Valsecia, M. (2010). Analgésicos Antipiréticos y Antiinflamatorios No Esteroideos (AINEs). Jano. https://doi.org/10.1287/moor.27.1.192.334
- Setién Prieto, M. J. (2007). Antiinflamatorios no esteroideos (AINEs). Cient Dent. https://doi.org/10.1016/j.maturitas.2004.11.001
- Angeles, A. P. (2012). Efectos secundarios de los antiinflamatorios no esteroideos. Agensia Sanitaria de Sosta Sol. https://doi.org/10.1016/0021-9797(87)90271-2
- Ortiz-Pereda, V., López, M., Arroita, A., Aguilera, L., Azkue, J., Torre-Mollinedo, F., & Isla-Baranda, A. (2007). Antiinflamatorios no esteroideos y paracetamol en el tratamiento del dolor. Gaceta Médica de Bilbao. https://doi.org/10.1016/S0304-4858(07)74595-X