En ny molekyle skabt til at behandle kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen

En ny molekyle, der er udviklet af forskere på Stanford Universitet, kan blive et af de bedste midler til at bekæmpe kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen.
En ny molekyle skabt til at behandle kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen

Sidste ændring: 10 maj, 2019

Stanford Medicine College ved Stanford Universitet i Californien har udviklet noget fantastisk. De har designet en molekyle, som kan blive et af de bedste midler til at bekæmpe kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen… Og den kan gøre det på blot få måneder. I denne artikel skal vi snakke om en ny molekyle skabt til at behandle kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen.

I øjeblikket er molekylen stadig ved at blive testet. Men resultaterne fra de test, der er blevet lavet på mus er meget positive. Molekylen fungerer på et tiltalende niveau. Den stopper ikke blot udviklingen af kræft, men den forårsager også regression.

Undersøgelsen er blevet udgivet i flere kilder, inklusiv Stanford Medicine. Forskerne er fulde af håb om, at vi kan finde en kur for disse hovedsalige sygdomme i den nære fremtid.

En “baseball handske” mod kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen

De kalder molekylen “baseball handsken.” Det skyldes både, hvordan den viser sig selv, og hvordan den virker. Først bruger den lokkemad til at “fange” kræftcellerne. Derefter fjerner den dem fra spillet, meget lignende en baseball handske.

Amato Giaccia er direktøren for denne betydningsfulde undersøgelse. Han og hans hold prøver at finde nye praktiske fokusområder i behandlingen af kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen.

 

Disse to sygdomme har mange ting til fælles. På grund af det besluttede Giaccia sig for at udføre en undersøgelse, som kunne blive brugt til begge disse onkologiske sygdomme. Her er, hvad de har til fælles:

  • Begge af disse sygdomme er som regel svære at opdage i de tidlige stadier. De har også tendens til at udvikle sig meget hurtigt.
  • Tumorer dukker op i livmoderhalsen eller på bugspytkirtlen. Når disse tumorer bliver opdaget, bliver den berørte del af organet som regel fjernet kirurgisk.
  • Efter det gennemgår patienten behandlinger med kemoterapi og stråling.
  • Behandlignerne er generelt meget aggresive. Patienten bliver meget svag. Uheldigvis fjerner disse behandlinger heller ikke risikoen for, at kræften kommer tilbage.

Lad os nu se på, hvordan denne molekyle fungerer, og hvordan den muligvis kan ændre medicin og behandlinger af kræft.

Molekylen, som fjerner kræftceller fra spillet

Mand der staar med foldede arme

Som vi nævnte, udvikler både kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen sig meget hurtigt. I det øjeblik, hvor patienten får diagnosen, er andre organer måske allerede påvirket at kræften.

  • Spredt kræft er en stor udfordring for forskere. Det er også en kilde til angst for familien og patienten.
  • Indtil nu fokuserer de fleste medicinske undersøgelser på at finde en måde at sænke udviklingen af kræft på for at give patienten en god livskvalitet tilbage.
  • Læge, Amato Giaccia, og hans hold har dog udviklet en molekyle, som ikke blot stoppper væksten af tumoren, men også forårsager regression.

Molekylen fungerer som lokkemad. Den kombinerer det med et protein fra det sjette gen, og stopper derefter væksten af tumoren og ødelægger samtidig tumoren.

Anbefalet læsning efter “En ny molekyle skabt til at behandle kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen”:

8 tidlige tegn på halskræft du ikke må ignorere

  • Den gør det ved at stoppe funktionen af tyrosin kinase receptorerne. Det er en vigtig del af overlevelsen og væksten af tumorcellerne.
  • Denne molekyle, der også kaldes “baseball handsken,” kan gøre patienten fuldstændig immun. Det er især tilfældet, hvis behandlignen er kombineret med kemoterapi for at få en mere effektiv behandling.

Ved at gøre det ødelægger denne molekyle tumoren, og sygdommen regrederer.

Mikroorganismer

Forventninger for fremtiden

Forskningen er stadig på et eksperimenterende niveau. Indtil videre har man kun fået resultater fra prøver på dyr.

Vi venter stadig på det længeventede spring til kliniske prøver. Der er trods alt mange patienter med kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen, der venter på en kur på deres sygdom.

I øjeblikket er denne molekyle blevet kaldt MYD1-72. Forskere håber, at det kan give de følgende fordele:

  • Det kan blive givet som en mindre aggressiv sekundær terapi. Patienters nyrer og immunforsvar vil ikke blive så påvirket af behandlingen med denne molekyle.
  • MYD1-72 har haft 95% succesrate for sygdomme, som ikke er i det fremskredne stadie hos dyr.
  • I tilfælde af fremskredne og spredte former for kræft er succesraten 51%. I mere seriøse tilfælde ville læger dog stadig vælge en kombination med kemoterapi for at mindske kræftens evne til at fungere.
Petriskaale - skabt til at behandle kraeft

Læs også denne artikel efter “En ny molekyle skabt til at behandle kræft i livmoderhalsen og bugspytkirtlen”:

Er det muligt at forebygge brystkræft? 6 gode råd

Kliniske prøver vil begynde i en nær fremtid.

Håbet er, at resultaterne vil være meget positive. Forskerne, der er ansvarlige for denne undersøgelse, har også planlagt udviklingen af nye molekyler eller “baseball handsker” til at behandle andre former for kræft.

I mellemtiden vil vi vente på nye fremskridt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fiorillo, M., Verre, A. F., Iliut, M., Peiris-Pagés, M., Ozsvari, B., Gandara, R., … Lisanti, M. P. (2015). Graphene oxide selectively targets cancer stem cells, across multiple tumor types: Implications for non-toxic cancer treatment, via “differentiation-based nano-therapy” Oncotarget. https://doi.org/10.18632/oncotarget.3348
  • Ku, J.-L., & Park, J.-G. (2009). Biology of SNU Cell Lines. Cancer Research and Treatment. https://doi.org/10.4143/crt.2005.37.1.1
  • Couch, F. J., Johnson, M. R., Rabe, K. G., Brune, K., De Andrade, M., Goggins, M., … Hruban, R. H. (2007). The prevalence of BRCA2 mutations in familial pancreatic cancer. Cancer Epidemiology Biomarkers and Prevention. https://doi.org/10.1158/1055-9965.EPI-06-0783

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.