Obstruktiv søvnapnø hos børn bør opdages

31. oktober 2019
Obstruktiv søvnapnø giver ikke kun træthed, det kan også føre til alvorligere sygdomme. Læs her i artiklen, hvordan du kan undgå det hos børn.

Præcis som voksne, kan børn lide af obstruktiv søvnapnø. Læs alt om problemet lige her i artiklen.

Obstruktiv søvnapnø er en alvorlig lidelse. Derfor er det bekymrende, når børn lider af det. I denne artikel kan du læse, hvordan du opdager problemet, og de forskellige måder til at behandle det så hurtigt som muligt.

Selvom lidelsen måske ikke virker særlig udbredt, så skønnes det, at op til 3% af alle børn lider af det.

Hvad er obstruktiv søvnapnø?

Træt pige, da obstruktiv søvnapnø forstyrrer søvnen

Søvnapnø giver afbrydelser i søvnen, som forstyrrer patientens hvile.

Den type af apnø som opstår, når børn sover, forårsager hel eller delvis blokering af luftvejene. Det betyder, at mens de sover, holder de på et tidspunkt op med at trække vejret. Når det sker, vil barnet ofte vågne, og dermed afbrydes søvnen, hvilket giver træthed, og søvnighed i dagtimerne.

Nedenfor beskriver vi grundene til, at børn kan blive ramt af denne lidelse. Det er vigtigt at være opmærksom på dette problem, der opstår under søvnen.

Årsager til søvnapnø blandt børn

  • Adenotonsillær hypertrofi. I disse tilfælde er de adenoide kirtler (vævet i den øverste del af halsen) for store, og giver mindre plads til, at luften kan strømme igennem.
  • Overvægt. Overskydende fedt kan gøre, at det bløde væv svulmer op i luftvejene, hvilket giver en forsnævring, der kan forårsage apnø.

Se også: 8 aromatiske olier, der kan hjælpe dig med at sove bedre

  • Neuromuskulære sygdommeDisse er ofte kendetegnet ved tab af muskelkraft, og kan give søvnapnø hos børn. De kan udvikle sig til at blive værre.
  • Kraniofaciale sygdomme. Det er misdannelser, der kan påvirke luftvejene, give forstyrrelse, og en større sandsynlighed for obstruktiv søvnapnø.

Tegn og symptomer på obstruktiv søvnapnø

Nu kender du nogle af grundene til, at børn kan lide af søvnapnø. Så er det vigtigt at opdage tegn og symptomer på denne lidelse på et tidligt tidspunkt.

For at gøre dette, skal du lade dit barns læge kende de signaler, som du måske overser.

En af disse tegn kan være snorken. Men børn kan også svede om natten uden grund, gå i søvne eller have søvnterror. Symptomerne giver ofte hyperaktivitet, hovedpine og koncentrationsbesvær i løbet af dagen.

Pige krammes af mor

Når man har dette problem, kan barnet opleve kronisk træthed, eller andre søvnproblemer såsom søvngængeri eller søvnterror.

Hvis dit barn fortæller dig, at det er vågnet op uden at kunne trække vejret, eller er bange for at falde i søvn af den grund, så er det vigtigt at være opmærksom på de symptomer, vi har nævnt.

At lade dit barns læge vide det, er et godt skridt på vejen til behandling så hurtigt som muligt. På den måde kan du undgå andre komplikationer, såsom potentielle hjerte- kar sygdomme.

Læs også: Naturligt middel mod snorken og søvnapnø

Behandling af søvnapnø

Lægen kan afgøre den rette behandling, på baggrund af årsagen til den obstruktive søvnapnø.

Hvis lidelsen for eksempel skyldes overvægt, kan barnet få en særlig kostplan, som er specielt lavet til at give vægttab. Lægen vil overveje andre muligheder, hvis det ikke løser problemet, eller barnet ikke er i stand til at tabe sig.

  • CPAC (continuous positive airway pressure machine). Dette er en anordning, der forhindrer at luftvejen lukker sig sammen i løbet af natten. Barnet skal sove med en maske, som er forbundet med en slange, der sikrer et positivt tryk på luftvejene.
  • Tandbeskytter. Det er en ting, man bruger i munden, som holder luftvejene åbne ved at trække kæben lidt ud. Den forhindrer også, at man snorker.
  • Operation. Dette er løsningen for de helt svære tilfælde (og bruges ikke ret tit). Det kan fokusere på kæben, halsen eller på fjernelse af væv, i tilfælde med lymfekirtlerne.

Alle disse muligheder lindrer de symptomer, vi har beskrevet, og lader børn få ægte kvalitetssøvn.

Husk på, at lidelsen kan føre til kredsløbssygdomme, og i værste fald pludselig død. Derfor er tidlig og rigtig behandling nødvendigt, så man undgår komplikationer.

  • Aguilar Cordero, M. J., Sánchez López, A. M., Mur Villar, N., García García, I., & Guisado Barrilao, R.. (2013). Síndrome de apneas-hipoapneas del sueño y factores de riesgo en el niño y el adolescente: revisión sistemática. Nutrición Hospitalaria, 28(6), 1781-1791. https://dx.doi.org/10.3305/nh.2013.28.6.6939
  • Carlos Villafranca, Félix de, Cobo Plana, Juan, Macías Escalada, Emilio, & Díaz Esnal, Belén. (2002). Tratamiento de la apnea obstructiva del sueño con posicionadores mandibulares. RCOE, 7(4), 379-386. Recuperado en 18 de abril de 2019, de http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1138-123X2002000500004&lng=es&tlng=es.
  • Eguía, V. M., & Cascante, J. A.. (2007). Síndrome de apnea-hipopnea del sueño: Concepto, diagnóstico y tratamiento médico. Anales del Sistema Sanitario de Navarra, 30(Supl. 1), 53-74. Recuperado en 18 de abril de 2019, de http://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1137-66272007000200005&lng=es&tlng=es.
  • Rodrigo, B. A., De Los Ángeles, F. T. M., & Marcelo, M. M. (2013). Anormalidades craneofaciales y patologías del sueño. Revista Médica Clínica Las Condes, 24(3), 413-421.