Opdag de bedste tips til en have på terrassen
Flere og flere personer vælger at lave en have på terrassen.
En række fejl laves dog som regel, når vi begynder på disse haver. Der er heldigvis måder at undgå nogle af dem på, hvis man er begynder.
I denne artikel vil vi dele nogle få tips, som vil hjælpe dig til at få succes og opleve glæden ved at dyrke din egen mad.
Folk går ud fra, at de kan få succes med at lave en have blot ved at vande planter, gøde jorden og placere planterne på solrige steder. Men disse grundlæggende idéer fungerer ikke altid. Der er nogle yderligere faktorer, som du skal tage med i overvejelserne.
10 tips til at hjælpe dig med at få succes med at lave en have på terrassen
Du ønsker måske at begynde med at købe potter, jord og frø og komme i gang! Men vær tålmodig. Først skal du tænke over, hvad du ønsker og kan dyrke, hvor du evaluerer den tilgængelig plads og dets karaktertræk.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Haverabarber: Gode egenskaber og bivirkninger
1. Sol
Du bør vælge planter, der elsker sol eller skygge, baseret på hvad der er på din terrasse. Grøntsager såsom hvidløg, broccoli, squash, løg, artiskok, agurk, tomat, persille og bønner har brug for fem til seks timer med direkte sollys hver dag.
Derimod har bladbede, selleri, salat, kål, spinat og radiser ikke brug for særlig meget lys.
Selv planter, der elsker sol i det første stadie af deres liv, bør faktisk dækkes med større planter for at forebygge, at rødderne tørrer ud, eller at de første blade brænder.
Hvis planten vokser opad, ikke er så frodige eller ikke har blade i bunden, har de brug for sollys.
2. Potter
Hurtigtvoksende arter såsom salat, kål og spinat kræver potter med en diameter på 15 til 25 cm. Man kan stille flere potter indeni en lang eller firkantet potte, hvor de placeres 10 cm fra hinanden.
Frugtgrøntsager såsom tomat, squash, aubergine og agurk bør plantes i potter på 40 til 45 cm.
Vær sikker på, at potterne har huller til dræning, der giver mulighed for, at overskydende vand siver ud. Mål de tilgængelige områder på din terrasse. Beslut, hvor mange potter, du vil stille, og hvilken størrelse de skal have.
Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Robuste planter, der ikke kræver meget pleje
3. Jord til en have på terrassen
I bunden af potterne kommes 2,5 cm grus eller lerkugler, som giver mulighed for ordentlig dræning. Ovenpå lægges jorden, som bør bestå af en kombination af 40% kokosfiber eller risskaller, 30% jord og 30% kompost eller gødning.
Hvis det er muligt, spredes også et tyndt lag barkflis ovenpå jorden. Det vil give dig flere næringsstoffer og forebygge, at vand fordamper hurtigt.
4. Frø
Oprindelsen af frø vil afgøre kvaliteten, størrelsen på planten og dets modstandsdygtighed over for sygdomme. Vær sikker på, at de dyrkes lokalt og organisk.
Hvis du er begynder, er det bedst at begynde med spirer, som du kan flytte til potter. Når du føler dig mere selvsikker, kan du starte med frø.
5. Vær forsigtig med vinden, når du laver en have på terrassen
Meget varm vind udtørrer hurtigt planter og fugten i ens jord. I dette tilfælde bliver man nødt til at vande dem oftere. Hvis du bor tæt på kysten, bærer vind fra havet salt med sig, som brænder bladene, hvilket betyder, at man skal beskytte sine planter.
Hvis din terrasse er meget ramt af vind, kan du stille støttepinde i potterne for at holde på planternes stilke. Man kan også placere vindsegl af plastik, som skaber ly for vinden, eller flytte potterne tættere på væggen, så de er mere beskyttede.
6. Såning
Plantearter, der skal sås direkte (ærter, bønner, spinat, majroe, gulerod, græskar, melon, vandmelon, peberfrugt, radise og agurk) har brug for at blive sået det sted, hvor de skal vokse. Det skyldes, at de ikke kommer sig, hvis man omplanter dem.
Man kan flytte planter, der vokser meget hurtigt, såsom chilipeber, selleri, aubergine, broccoli, kål, blomkål, løg og tomat. Det betyder, at man kan så dem i plantesække og derefter flytte spirerne til den endelige potte.
7. Vanding
Et andet vigtigt tip til at lave en have på terrassen er relateret til vanding. Før man vander planterne, skal man tjekke, at jorden er tør, ved at stikke en tandstik i eller banke let på potten.
Hvis lyden, det laver, er tør og klar, er det tid til at vande planten igen. Husk, at du skal vande planten hyppigt, men lidt for at undgå, at rødderne mugner. Man skal blot gøre jorden fugtig, ikke oversvømme den.
8. Giv gødning til det øverste lag jord: Et af de bedste tips til at lave en have på terrassen
Forekomsten af gullige og rødlige pletter på dine planters blade er et tegn på, at den mangler næringsstoffer. Stedet, hvor de dukker op (kanter, nye blade), indikerer det næringsstof, som det kan mangle.
Tilføj flydende gødning til jorden en gang om måneden og før hver plantning. Som alternativ kan du hvert år tilføje et lag kompost i et forhold, der svarer til 5% af den totale volume af potten.
9. Pest og sygdomme
Insekter såsom mider, bladlus, larver og mellus anses som plager. Vira, svamp og bakterier anses som sygdomme.
Hold godt øje med dine planter, så du kan opdage eventuelle infektioner tidligt. Isolér de ramte planter, så de ikke inficerer andre. Hvis det er muligt, behandles de med naturlige midler, afhængig af den type pest eller sygdom, som de er ramt af.
10. Høst
Læs om den ideelle tilstand, som dine frugter hver især bør være i, når de høstes. Nogle skal høstes, når de er modne, mens andre såsom aubergine eller agurk høstes, når de er umodne.
I alle tilfælde skal man bruge en saks eller kniv til at skære frugten eller grøntsagen af. Hvis man hiver den af, kan man beskadige stilken.
Dyrk dine egne planter i en have på terrassen
Hvis du har en terrasse, kan du drage nytte af den til at dyrke dine egne frugter og grøntsager. Landbrug i byerne gavner planeten, eftersom det gør byerne mere grønne, hjælper med at reducere klimaaftryk og opfordrer folk til at genbruge vand.
Det vil ændre dit syn på den måde, du spiser på, og tilføje en ny opgave til din daglige rutine, som giver dig mulighed for at forbinde med naturen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Casanovas E. Manual de iniciación al huerto urbano. España: Bauhaus. 2013.
- Gonzáles Rojas C. Huerto orgánicos urbanos en azoteas, terrazas y patios traseros. Primera edición. Lima: IPES-Promoción del desarrollo sostenible. 2008
- Sánchez López L. F., Fresno Tejedo E. Pequeño manual de cultivo en azoteas. Gran Canaria: Ecologistas en acción. 2009.