Den optimale størrelse på omkredsen om maven

02 marts, 2021
Målingen af omkredsen om maven er relevant for at afgøre, hvor vidt en person er overvægtig eller ej. Det er en nøglefaktor indenfor risikoen for hjertekarsygdomme og muligheden for skade i blodomløbet.

Omkredsen om maven betyder mere end blot æstetik. Det skyldes, at ophobet fedt i dette område af kroppen er en risiko for hjertekarsygdomme. Alt, hvad du skal gøre for at fastsætte din, er at måle dig omkring taljen lige ved navlen.

Men hvad er grænsen, som vi ikke bør overstige i omkredsen om maven? Verdenssundhedsorganisationen (WHO) slår fast, at målet ikke bør overstige 89 cm hos kvinder og 101 cm hos mænd.

Risiciene ved at have en større omkreds om maven

Alarmen for risiko for hjertekarsygdomme går, når man er overvægtig. Risikoen stiger derudover, hvis mavens omkreds overstiger de mål, der anses som sunde. Det skyldes, at det betyder en øgning i problemer med kredsløbet.

Der er en reel fare for hjertesygdomme, når de ekstra kilo er jævnt fordelt på forskellige dele af kroppen. Det øges dog, når maveområdet ophober mere fedt end andre dele af kroppen. Det er, fordi fedtvæv i maven indeholder celler, der hedder adipocytter, som producerer en bestemt mængde hormoner med en høj metabolisk værdi.

Sådanne adipocytter frigiver frie fedtsyrer, hvilket leveren omdanner og bruger som energi i stedet for glukose. Som konsekvens af det forbliver alt sukker, der ikke bruges af leveren, i kroppen og øges. Denne proces øger mængden af lipider i blodet, og niveauerne af glukose i blodet stiger meget.

Når man ser på det på den måde, vil man forstå, hvorfor en opsvulmet mave er et problem, som handler om mere end blot æstetik. Det skyldes, at det kan føre til metabolisk syndrom, som er kendetegnet ved en øgning i dårligt kolesterol og triglycerider. Der er foruden en reducering af godt kolesterol, en øgning i blodtrykket og hyperglykæmi.

Kvinde måler omkredsen om maven

Læs også denne artikel: Anbefalede kulhydrater, der ikke feder

Sådan kan man måle korrekt

Et målebånd og nogle tips er alt, hvad du skal bruge, for at måle omkredsen om maven. Læger gør det som regel under et rutinemæssigt tjek. De gør det også, når de bemærker en øgning i BMI, som indikerer overvægt.

Man skal stå oprejst med armene ned langs siderne for at måle mavens omkreds korrekt. Detefter løsner man sit bælte, hvis man har et på, og fjerner alt stof, som dækker overkroppen, for at kunne måle omkring huden lige ved navlen.

Placér målebåndet nedenunder ribbenene og over hoftebenet. Slap af i maven. Ånd derefter ud, før du tager målebåndet rundt om maven. Skriv tallet ned med det samme, så du ikke mister informationen.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Sådan kan du træne maven uden at skade ryggen

Typer af overvægt baseret på omkredsen om maven

Der er to typer af overvægft afhængig af placeringen af det overskydende fedt.

  • Den første er perifær overvægt. Det er, når fedtdepoter sidder på lår, balder og hofte.
  • Den anden er central overvægt. Det er, når den overskydende fedt næsten udelukkende er omkring maveområdet.

Personer med central overvægt har to gange så stor risiko for at lide af hjertekarsygdomme. Hav dog i baghovedet, at for meget fedt altid er skadeligt, uanset hvor det sidder.

  • Der er derudover æbleformet overvægt, hvor der er mere fedt ved mave og indvoldene.
  • Overvægt forårsaget af ophobningen i arme, ben og hofter refereres derudover til som pæreformet overvægt.

Der er nogle vigtige organer, som sidder i området omkring maven: Leveren, maven, milten og gladeblæren. Det er dem, som lider under aktiviteten af det lokaliserede fedt. I tilfælde af kvinder bidrager de hormonelle ændringer i overgangsalderen til ændringer i kropsstrukturen.

Læge måler kvindes omkreds om maven

Hvad skal man gøre, hvis omkredsen om maven er større, end den burde være?

Man skal følge en sund livsstil for at kunne undgå at øge omkredsen om maven. Professionelle anbefaler aerobic kombineret med styrketræning. Det skyldes, at den førstnævnte bidrager til forbrænding af kalorier, mens den sidstnævnte styrker musklerne og forbedrer kropsholdningen.

At spise en sund kost uden mættet fedt og simpelt sukker hjælper med at kontrollere vægten. Denne type kost er derudover god for ens hjerte. Hydrering er derudover en vigtig faktor, eftersom det hjælper til at undgå væskeophobning. Ordentlig hvile lindrer også stress og forbedrer den hormonelle funktion.

Som det sidste er kropsholdning vigtigt, så prøv ikke at sidde ned i flere timer af gangen. Det skyldes, at en rundet rygrad afslapper mavemusklerne og fremmer efterfølgende ophobning af fedt i dette område. Man bør få udført tjek hos lægen en gang om året, så ens læge kan holde øje med ens omkreds om maven og afgøre, om den bør reduceres eller ej.

  • Moreno González, M. I. (2010). Circunferencia de cintura: una medición importante y útil del riesgo cardiometabólico. Revista chilena de cardiología, 29(1), 85-87.
  • Aguilar, N. C. M., & Cáceres, V. A. S. (2016). Obesidad Central y Obesidad Periférica como Factor de Asociación de Hipertensión Arterial en Escolares Adolescentes de los Principales Colegios de la Ciudad de Chiclayo. Revista Experiencia en Medicina del Hospital Regional Lambayeque: REM, 2(2), 44-49.
  • Remón Popa, I., González Sotolongo, C., & Arpa Gámez, Á. (2013). Estimación del punto de corte de la circunferencia abdominal como criterio diagnóstico del síndrome metabólico. Revista Cubana de Medicina Militar, 42(1), 29-38.
  • Chambilla, Mari Carrión, et al. “Índice de masa corporal, circunferencia abdominal y su impacto en los niveles de presión arterial.” Revista Diagnostico 46.1 (2007).
  • Johnson, Steven T., et al. “Metabolic risk varies according to waist circumference measurement site in overweight boys and girls.” The Journal of pediatrics 156.2 (2010): 247-252.
  • Ramírez, Robinson, and Ricardo A. Agredo. “El sedentarismo es un factor predictor de hipertrigliceridemia, obesidad central y sobrepeso.” Revista Colombiana de Cardiología 19.2 (2012): 75-79.
  • Pavón de Paz, I., C. Alameda Hernando, and J. Olivar Roldán. “Obesidad y menopausia.” Nutrición Hospitalaria 21.6 (2006): 633-637.
  • Siqueira, Gisela Rocha de, and Giselia Alves Pontes da Silva. “Alterações posturais da coluna e instabilidade lombar no indivíduo obeso: uma revisão de literatura.” Fisioterapia em movimento 24.3 (2011): 557-566.
  • Jorquera, A. Carlos, and L. Jorge Cancino. “Ejercicio, obesidad y síndrome metabólico.” Revista Médica Clínica Las Condes 23.3 (2012): 227-235.