Pseudogigt: Symptomer, årsager, diagnose og behandling

Pseudogigt er en sygdom, der viser sig med hævelse, smerter og ledproblemer, som regel i knæet. Den bør ikke forveksles med typisk gigt, da årsagerne er grundlæggende forskellige.

Skrevet og kontrolleret af biolog Samuel Antonio Sánchez Amador.

Sidste ændring: 16 november, 2022

Pseudogigt er en lidelse, der er karakteriseret ved forekomsten af krystaller i bl.a. synovialvæske, brusk, fibrobrusk og ledmenisk i leddet. Ifølge videnskabelige artikler reagerer disse krystaller på forkalkning (aflejring af calciumpyrofosfat) af den hyaline brusk eller ledmenisken, og derfor kaldes det også for kondrokalcinose.

På trods af at der er symptomer, der ligner gigt, er der tale om en sygdom, der ikke har noget at gøre med hyperurikæmi, dvs. med den unormale koncentration af urinsyre i blodet. Derfor er dens medicinske tilgang og behandling meget anderledes. Her er alt, hvad du behøver at vide om pseudogigt.

Hvad er pseudogigt?

Som nævnt er pseudogigt en sygdom, der skyldes en øget koncentration og efterfølgende aflejring af calciumpyrofosfat i ledvæv. Ifølge forskning indeholder disse bruskvæv lave koncentrationer af disse salte og forkalkes ikke, så denne hændelse har flere negative virkninger for patienten.

Ifølge de samme kilder er sygdommen kronisk med lang varighed og langsom udvikling. Den er forbundet med andre lidelser, såsom diabetes og arteriel hypertension. Den, der utvivlsomt er mest korreleret med den, er osteoartrose, slitage af ledbrusk og efterfølgende friktion mellem knoglerne.

Hvad er symptomerne?

Forskningsenheder som Mayo Clinic definerer symptomerne på pseudogigt eller kondrokalcinose. Nogle af dem er følgende:

• Smerter, hævelse, stivhed og varme i store led.
• Hyppige kriser med ledsmerter, der kan opstå som pludselige anfald eller som kroniske smerter, der varer ved over længere tid.
• Lokaliseret ubehag i knæene i de fleste tilfælde, selv om det også kan forekomme i albuer, ankler, håndled, skuldre og hænder.

Gigt manifesterer sig generelt i storetåen (i ca. 50 % af tilfældene), mens pseudogigt hovedsageligt er lokaliseret i knæene. Denne meget grundlæggende forskel er et af de mest indlysende kendetegn mellem de to lidelser.

Det skal bemærkes, at lægeforeninger understreger, at ikke alle personer med calciumpyrofosfataflejringer i leddene har denne symptomatologi. Krystaller opstår normalt med alderen hos op til halvdelen af befolkningen, begyndende ved 85-årsalderen. Alligevel udvikler mange aldrig symptomer.

Andre kilder med speciale i reumatologi understreger også, at betændelsesniveauet ved pseudogigt normalt er lavere end ved normal gigt. Den betragtes derfor som en lidt mindre smertefuld lidelse.

Årsager til pseudogigt

Selv om mekanismerne ikke er blevet fuldt ud opklaret, mener man, at denne lidelse skyldes kondrocytternes metaboliske aktivitet.

Disse celler i bruskvævet kan producere mere pyrofosfat end normalt, hvilket vil føre til dannelse af krystaller i bruskmatrixen. Immunsystemet angriber disse atypiske strukturer og forårsager en lokal inflammatorisk reaktion.

Det skal igen bemærkes, at denne patologi ikke har noget at gøre med almindelig gigt. Sidstnævnte skyldes en for stor mængde urinsyre i blodet, enten på grund af øget produktion eller mangelfuld udskillelse i nyrerne. Fedme, usund livsstil og alkoholisme kan fremme denne tilstand.

Derimod forårsager et højt kalciumindtag ikke pseudogigt, som man umiddelbart kunne tro. Derfor er der ikke behov for særlige diæter hos personer med pseudogigt.

Desværre er årsagen til ophobningen af disse krystaller stadig ukendt. Man har dog mistanke om, at der kan være visse genetiske prædisponerende mekanismer.

Hvordan diagnosticeres det?

Arthritis Foundation opregner en række trin, der skal følges for at stille en effektiv diagnose af denne sygdom. Det drejer sig om følgende:

• En detaljeret sygehistorie af patienten.
• Udtagning af en prøve af ledvæske for at observere pyrofosfatkrystaller.
• Røntgenbilleder, som viser tilstedeværelsen af krystaller i bruskvævet.
• Blodprøver for at udelukke andre sygdomme, f.eks. gigt.

Hvad er behandlingen?

Ifølge American Society for Surgery of the Hand bør behandlingen af gigt og pseudogigt være tværfaglig, dvs. at man bør gribe sygdommen an fra forskellige fronter. Disse er som følger:

• Først og fremmest ordineres non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) til behandling af smerter og hævelse i det berørte led. Der kan også ordineres colchicin og forskellige kortikosteroider. Dette vil være den farmakologiske tilgang.
• For det andet kan man også vælge at dræne bruskvæsken for at fjerne de aflejrede pyrofosfatkrystaller. Denne metode kaldes “ledaspiration”. Hvis ledknoglerne er alvorligt beskadiget, foretages der en ledreparations- eller ledudskiftningsoperation. Dette er den kirurgiske fremgangsmåde.
• Afslutningsvis anbefales patienten visse behandlinger og adfærd, der ikke involverer direkte medicinering. Dette omfatter anvendelse af is med jævne mellemrum på det berørte område samt gavnlige øvelser og hvile af leddet. Dette er den fysioterapeutiske tilgang.

Mistanke om pseudogigt

Som vi har set, er pseudogigt en lidelse, der har sin oprindelse i aflejring af calciumpyrofosfatkrystaller. Denne hændelse er meget almindelig og forekommer hos op til halvdelen af befolkningen over 85 år, men ikke alle ældre patienter har tilknyttede symptomer.

Selv om den deler visse kliniske symptomer og behandling med normal gigt, bør de to lidelser ikke forveksles. Hvis du lider af ledsmerter i knæet, der kommer i bølger, og du er over 50 år, lider du måske af pseudogigt.