7 gode råd til at komme af med mavefedtet
Du kan komme af med mavefedtet og få en sundere figur, hvis du spiser sundere mad, får de rigtige næringsstoffer og motionerer regelmæssigt.
Vil du gerne af med mavefedtet?
Disse råd vil hjælpe personer, som ønsker en slankere og mere sund figur. De fokuserer på bedre kost og livsstilsvaner, så kroppen bliver mere tonet og du kan komme af med det ekstra fedt.
Nogle mennesker opgiver dette mål, fordi de følger en bestemt kur og lider under det. Imidlertid findes der en sikker og effektiv måde at tabe sig på, uden at man skal sulte eller lide af ernæringsmæssige mangler.
Vil du vide mere?
Før vi går i gang, er det vigtigt, at du indser, at dine resultater afhænger af din indsats. Ingen slankekur, lige meget hvor god den er, vil give øjeblikkelige resultater.
Så hvis du vil af med mavefedtet og gå et par tøjstørrelser ned, er du nødt at være konsekvent.
1. Spis flere vanddrivende fødevarer for at komme af med mavefedtet
Et råd til effektivt at tabe fedt på maven, er at inkludere vanddrivende mad og drikke til sin daglige kost. Selvom folk ofte glemmer det, kan væskeophobning føre til et mere oppustet udseende.
Derudover vil egenskaberne i disse ingredienser forbedre lymfesystemet, hvilket er afgørende for udskillelse af affaldsstoffer og forbedring af stofskiftet.
Hvilke fødevarer anbefaler vi?
- Selleri- og løgsuppe
- Ananasjuice
- Selleri smoothie
- Vandmelon (på tom mave)
- Grøn salat med løg
- Artiskok te
2. Spis groft
Kostplaner, som anbefaler, at man helt fjerner kulhydraterne, er ihvertfald ikke vejen frem. Disse makronæringsstoffer er kroppens hovedkilde til energi og er involveret i flere funktioner.
Når det er sagt, er det vigtigt at huske, at raffinerede kulhydrater øger akkumuleringen af fedt på maven, og derforer det bedst at gå efter varianterne med fuldkorn. Disse er fantastiske for fordøjelsen, fordi de indeholder kostfibre og essentielle næringsstoffer.
Et udvalg er:
- Havregryn
- Fuldkornsbrød
- Rugmel
- Hvedekim
- Cornflakes
3. Indtag olivenolie
For, smertefrit, at tabe vægt skal du have en balanceret kost. Ud over proteiner og kulhydrater, skal du også inkludere fødevarer, som indeholder fedt, så længe det gøres moderat.
Det betyder dog ikke, at du skal spise fritteret mad, drikke sødmælk eller stege bøffen i mættet fedt. Istedet bør du vælge sundere kilder til fedt, som olivenolie.
Denne grundlæggende bestanddel af middelhavskost indeholder Vitamin E og fedtsyrer, som er sunde for det kardiovaskulære system.
4. Spis flere friske grøntsager
Friske grøntsager er fantastisk at spise, hvis du vil tabe mavefedt. Fordi deres næringsopbygning er så komplet, hjælper de stofskiftet og fremmer udskillelsen af væske og giftstoffer fra kroppen.
Grøntsager indeholder ligeledes kostfibre og fordøjelsesenzymer, som stimulerer tarmfunktionen, hvilket forhindrer forstoppelse. På samme tid er de meget mættende, hvilket bevirker, at du vil have lettere ved at holde dig fra snacks, som ofte er det, der ødelægger folks diæt.
5. Nødder som mellemmåltid
Det er bestemt ingen hjælp for planen om at tabe mavefedt, hvis man spiser usunde og kalorierige mellemmåltider om eftermiddagen. Faktisk er det det helt modsatte: det vil ødelægge din indsats ved dine andre måltider og din træning. Derfor, for at stille sulten om eftermiddagen, er der intet bedre end nødder.
En lille håndfuld nødder vil stille din sult. På grund af indholdet af Omega 3 fedtsyrer, proteiner og antioxidanter, er de fantastiske til fedtforbrænding og er samtidigt gode for hjertet.
6. Dyrk regelmæssig motion for at slippe af med mavefedtet
Motion behøver ikke være en kilde til lidelse, når du prøver at tabe fedtet på maven. Der findes mange forskellige aktiviteter, som kan hjælpe dig med at holde dig aktiv, uden at det er nødvendigt med komplekse eller intensive rutiner.
Det er vigtigt at huske at træne regelmæssigt, hvis du vil tabe mavefedt og blive slankere. Men ikke nok med det, motion vil også hjælpe dig med at holde musklerne i god form, samt forme din krop.
Vil du ikke træne i fitness centeret?
Prøv disse træningsmetoder:
- Svømning
- Gå
- Træning hjemme
- Cykling
- Yoga eller pilates
- Zumba eller andet dans
- Mavebøjninger
7. Nedsæt dit indtag af sukker og salt for at komme af med mavefedtet
Fødevarer som indeholder meget sukker og salt er ofte skyld i dårligt helbred og vægtøgning. Omend mange af dem måske umiddelbart virker harmløse, vil det øge dit sukkerindtag og dermed risikoen for at tage på.
Dette vil så forårsage opbygning af fedt på maven og kan ligeledes skabe problemer med væskeophobning. Derfor skal du moderere, hvor meget sukker og salt, du indtager.
Et udvalg af disse fødevarer er:
- Pølser
- Kager og wienerbrød
- Chips og andre snacks
- Præfabrikeret mad
- Is og milkshakes
- Juice og sodavand
For at opsummere; hvis du vil tabe fedtet på maven, behøver du ikke at følge en streng diæt, som kun vil være skyld i, at du kommer til at lide. Selvom det vil tage noget tid, inden du vil se resultater, kan du få stor succes med en sund kost og regelmæssig motion.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rebello CJ., O’Neil CE., Greenway FL., Dietary fiber and satiety: the effects of oats on satiety. Nutr Rev, 2016. 74: 131-47.
- Aune D., Giavannucci E., Boffetta P., Fadness LT., Keum N., Norat T., Greenwood DC., et al., Fruit and vegetable intake and the risk of cardiovascular disease, total cáncer and all cause mortality – a systematic review and dose response meta analysis of prospective studies. Int J Epidemiol, 2017. 46 (3): 1029-1056.