Sådan får du en pollineringsvenlig have
At have en pollineringsvenlig have er et godt projekt for skolen, dit lokalsamfund eller blot som et personligt initiativ. Og så længe den er udendørs, er der forskellige muligheder for dens placering: I kvarterets park, skolegården, husets have eller endda i et vindue.
På denne måde giver vi vores planet en hånd med på vejen. Denne form for handling er til gavn for planter, fugle og insekter, som får føde (nektar og pollen) samt et levested. Læs videre, så fortæller vi dig, hvordan du gør det.
En pollineringsvenlig have: Hvad er bestøvende dyr?
Før vi forklarer, hvordan vi kan gøre en have venlig over for bestøvende dyr, er det vigtigt at lære at genkende disse arter, og hvordan man tiltrækker dem.
Insekter
Fordi vi betragter dem som skadedyr, tænker vi, så snart vi ser dem, på hvordan vi kan fjerne insekter fra haven ved at sprøjte med et eller andet produkt. Mens nogle er skadelige, skal vi vide, at mange arter – tværtimod – er gavnlige.
De går fra den ene blomst til den anden og samler pollen til at spise. På deres vej taber de partikler, som gør befrugtning mulig i planterne. Blandt de mest almindelige er følgende:
- Bier: De mest kendte inden for denne kategori. Der findes mere end 20.000 arter i verden, selv om mange er truede. De lever af pollen og nektar og hjælper ikke kun med reproduktionen, men producerer også honning.
- Sommerfugle: De tilhører ordenen Lepidoptera. De er også bestøvere, men kun af visse planter, hvor de yngler, så deres larver kan få føde.
- Mariehøns: De er farvestrålende. Ud over at bestøve hjælper de også med at bekæmpe skadedyr som bladlus og spindemider.
- Svirrefluer: De forveksles ofte med bier eller hvepse, men adskiller sig fra disse ved deres store øjne og ret små antenner. Ifølge undersøgelser har de vist sig at være vigtige for flere arter i landbrugsøkosystemer.
Fugle
Kolibrier er blandt de vigtigste bestøvere. Deres hurtige flyvning og lyse farver gør dem meget attraktive for øjet. Desuden tyder forskning på, at der findes andre fuglearter, der er nektarædere, f.eks. Coereba flaveola og i mindre grad Diglossa spp.
Flagermus
Flere flagermus er blevet identificeret som bestøvere, både af arter af ikke-frugtplanter (M. mutisiana Kunth) og frugtplanter, f.eks. pequi- eller souari-nødder der er hjemmehørende i Brasilien, og som er meget udbredt i Amazonasbassinet i de traditionelle samfund.
Andre bestøvere: Pattedyr
Afslutningsvis kan andre små pattedyr også spille en rolle som bestøvere. Det drejer sig bl.a. om aber, gnavere (egern) og næsehorn.
Sådan laver du en pollineringsvenlig have
For at få en have, der er pollineringsvenlig, skal vi tænke på både planter og dyr samt på den plads og de ressourcer, vi har til rådighed. Der er flere ting at gøre, så lad os komme i gang!
Observér området
Det vigtigste først. Vi skal lære at observere, som naturforskere gør det. Der er flere spørgsmål, der skal besvares:
- Hvilke dyr besøger ofte stedet eller er typiske for området?
- Hvilke planter foretrækker disse arter?
- På hvilke tidspunkter og i hvor lang tid besøger de dem?
- På hvilken side er der mest sol eller skygge?
- Hvilke andre planter findes der i området?
Planlægning af en pollineringsvenlig have
Når disse spørgsmål er blevet besvaret, bør man udarbejde en plan eller et kort, der viser, hvor planterne kan placeres, alt efter om de er i sol eller skygge eller efter bestøvernes adgang. Dette valg afhænger naturligvis også af pladsen.
Det er godt at vide, at der er forskellige måder at indrette en blomsterhave på. I denne forstand kan vi udnytte pladsen ved at lave en lodret have med krukker på altanerne. Vær dog forsigtig med åbne vinduer og mennesker, der er allergiske over for bier.
Frugtbar jord
Uanset hvor du vil plante – i jorden eller i potter – skal jorden være egnet til planter. Jord, der er rig på organisk materiale, er ideel. Der er dog arter, der foretrækker sandjord, som holder lidt vand tilbage, og andre arter lerjord.
Det er nødvendigt at kende disse detaljer for at garantere planternes sunde vækst.
Endemiske arter
For at tiltrække bestøvende dyr til vores have er det nødvendigt at vælge de planter, som de bedst kan lide. Det er dog bedst at tænke på arter, der er typiske for området, da de er lettere at vedligeholde, fordi de er tilpasset forholdene i det pågældende miljø.
Pollineringsvenlig have: Forskellige smagsvarianter
Hvis du ønsker at tiltrække en bestemt bestøver, bør du plante den plante, som de bedst kan lide, dvs. deres yndlingsføde. Med hensyn til dette punkt skal du tage følgende i betragtning:
- Bier foretrækker vilde blomster, bedre hvis de er hjemmehørende i regionen.
- Verbena, malva, begonia, paradisfugl er nævnt blandt de planter, der tiltrækker kolibrier.
- Hvad angår sommerfugle, foretrækker monarken mælkebøtte, mens andre kan lide morgenfrue og tusindfryd.
- Mariehøns. De tiltrækkes bl.a. af anis, koriander, dild, fennikel og persille.
- Svirrefluer frigiver nektar fra aromatiske blomster. De foretrækker planter som kamille og timian.
Noget meget vigtigt er at have en variation af planter, så der er blomster på forskellige tidspunkter af året. På den måde kan bestøverne altid have en fødekilde til rådighed.
Vand og anden føde
Dyrene har også brug for vand, ud over nektar eller pollen fra planterne. Desuden kan de tiltrækkes med andre fødevarer, f.eks. en lille sukkerholdig drik eller nogle frø.
Sørg for et pollineringsvenligt levested
Nogle større planter med kraftige grene er ideelle som fuglereder. Du kan bruge småsten til at lave et skjul for insekter, f.eks. mariehøns. I mellemtiden kan sommerfugle også bruge slidte kasser til deres pupper eller bier til deres bistader.
Andre forslag til en pollineringsvenlig have
For at gøre vores have mere pollineringsvenlig kan vi følge disse anbefalinger:
- Gruppér planterne efter deres lysbehov.
- Brug ikke pesticider eller andre midler til at holde skadedyr væk. Det er bedre at bruge naturlige produkter.
- Undgå at placere kunstig belysning i nærheden. Det vil tiltrække bierne, selv om natten.
- Afbrænd ikke affald og lav ikke bål eller grill i haven.
Hvorfor være venlig over for bestøvere?
Der findes en stor mangfoldighed af undersøgelser, der fastslår, at reduktionen af bestøvende dyr i øjeblikket er blevet en af de største miljøudfordringer på planeten.
Forskning påpeger også, at der er flere årsager til dette fænomen. Blandt dem er følgende:
- Forurening.
- Skovrydning.
- Brugen af pesticider.
- Udvidelse af afgrøderne.
- Kvægopdræt.
- Indførelse af eksotiske arter.
Dette kan have konsekvenser ikke kun for balancen i økosystemerne, men også for fødevarerne. Selv om nogle afgrøder som ris og majs bestøves af vinden, er langt de fleste afgrøder afhængige af insekter eller fugle. For eksempel:
- Bønner.
- Tomater.
- Græskar.
- Blåbær.
- Æbler.
- Kakao.
- Kaffe.
Naturligvis påvirker en sådan situation også økonomien. Ifølge en artikel offentliggjort i et mexicansk tidsskrift om biodiversitet anslås det, at i lande som USA udgør værdien af bestøvere ca. 400 milliarder dollars om året.
Så der er grunde til at have en pollineringsvenlig have og kæmpe for at forhindre, at disse arter forsvinder. Hvis dette skulle ske, ville hverken dyr eller mennesker have mange muligheder for at finde føde. Det ville heller ikke være muligt at nyde blomsternes duft og farver.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Coro Arizmendi, M. (2009). La crisis de los polinizadores. CONABIO, Biodiversitas, volumen 85, pp. 1-5.
- Cuta-Pineda, J. Barbosa-Camargo, S. & Ramos-Montaño, C. (2020). Aves asociadas a cafetales en el Valle de Tenza: panorama y recomendaciones para asegurar la prestación de servicios ecosistémicos brindados por las aves. Tunja, Boyacá: Universidad Pedagógica y Tecnológica de Colombia.
- Díaz, B., Maza, N., Castresana, J., & Martínez, M. (2020). Los sírfidos como agentes de control biológico y polinización en horticultura. Buenos Aires, Argentina: Instituto Nacional de Tecnología Agropecuaria.
- Meléndez Ramírez, V., Chablé Santos, J., & Selém, C. (2020). Polinización y polinizadores amenazados en desaparecer. Salas Bioagrociencias, Volumen 13(2), pp. 109-119.
- Peres Coelho, C., Oliveira, P., & Ruiz Martín, J. (2013). Los murciélagos como vector de polinización del Pequi (Caryocar brasiliense Camb. Caryocaraceae), un recurso clave en las comunidades tradicionales brasileñas. Chronica naturae, volumen 3, pp. 38-48.
- Rebolledo Contreras, M. (2021). Polinización de Mucuna mutisiana (Kunth) D.C. por murciélagos Glossophaga soricina y Glossophaga longirostris (Phyllostomidae: Glossophaginae) en el Bosque Seco Tropical (BsT) al norte de Colombia. Revista Unicauca, volumen 16(1), pp. 77-99.
- Stefanescu, C., Asís, J. D., Baños-Picón, L., Cerdà, X., Marcos García, M. A., Micó, E., Ricarte, A., & Tormos, J. (2018). Diversidad de insectos polinizadores en la península ibérica. Ecosistemas, volumen 27(2), pp. 9-22.
