Sådan kan man vide, om man har anæmi

Hvordan kan man vide, om man har anæmi? For det første bliver man nødt til at gå til lægen. De vil kunne hjælpe med at analysere symptomerne, og derefter vil man være nødt til at gennemgå bestemte tests for at bekræfte eller udelukke muligheden.
Sådan kan man vide, om man har anæmi

Sidste ændring: 11 januar, 2021

Det er meget vigtigt at vide, om man har anæmi, især for eksempel under graviditet. Det er også essentielt for personer, der lider af symptomer såsom træthed og udmattethed uden nogen åbenlys grund.

Identificering af anæmi begynder med at bemærke tegnene og derefter fortsætte med de komplimentære metoder. For at afgøre denne lidelse ligger problemet ikke i selve det medicinske aspekt, men i hvordan hver persons krop reagerer på mangel på hæmoglobin.

De kliniske manifestationer af anæmi varierer fra patient til patient. Mange gange er de uspecifikke og inkluderer symptomer, som kan være forårsaget af andre lidelser også. Uanset hvad vil sundhedsfagfolk være nødt til at samle de løse ender for at kunne anmode om de relevante laboratorietests.

I denne artikel vil vi se nærmere på anæmi.

Hvad er anæmi?

Anæmi er mangel på røde blodlegemer og hæmoglobin i blodet. Begge komponenter har normale værdier, som vi bør opretholde over tid, for at kroppen kan fungere ordentligt.

Røde blodlegemer er de blodlegemer, som transporterer hæmoglobin. Disse celler har en halveringstid på omkring tre måneder, hvilket betyder, at vores kroppe erstatter dem hver 90 dage.

Deres funktion er grundlæggende i forsyningen af ilt til forskellige væv. For at kunne opfylde sine formål indeholder røde blodlegemer hæmoglobin, der er et substans, som er rigt på jern.

Den mikroskopiske form af dette protein giver det mulighed for at koble sig sammen med ilt og transportere det. På den måde kan det fordele ilt til forskellige væv og anvende det i sin metabolisme.

Som du kan se, involverer processen både røde blodlegemer og hæmoglobin. På samme tid involverer det også indirekte jern. De tre faktorer, der kan føre til anæmi, er derfor de følgende:

  • Blødninger, som reducerer mængden af blodomløb i kroppen.
  • Mangel på jern i kosten eller tarmenes reducerede evne til at optage jern i kosten.
  • Kroniske lidelser, som ændrer dannelsen af røde blodlegemer og deres ydeevne.
Illustration af røde blodlegemer

Måske du også vil være interesseret i at læse: Hvad er symptomerne på svimmelhed?

Sådan kan man vide, om man har anæmi: Symptomer

Tegnene og symptomerne på anæmi er varierede og uspecifikke, hvilket betyder, at det er svært at vide, om man har anæmi. Hvis man er klar over symptomerne, kan det dog hjælpe en til at vide, hvornår man skal gå til en læge.

Træthed, udmattethed og mangel på styrke er alle gængse karaktertræk. Eftersom mindre ilt cirkulerer gennem kroppen, reducerer celler deres metaboliske aktivitet og bliver hurtigere udbrændte. Det er derfor sværere at motionere, løbe og endda at gå. Daglige aktiviteter såsom at gå op af trapperne kan blive en udfordring.

I tilfælde af anæmi prøver luftvejene at veje op for manglen på ilt ved at tage det udefra. Du vil måske derfor føle dig stakåndet og øge din vejrtrækning.

Det er usandsynligt, at man vil være i stand til at vide, om man har anæmi, ved at se på farven på sin hud. Som vi sagde, kan denne faktor dog være en vejledning. Mangel på røde blodlegemer fører til generel bleghed på grund af tab af rødhed.

Andre symptomer, som kan indikere, at man har anæmi, er de følgende:

  • Hovedpine.
  • Hjertebanken og takykardi.
  • Svimmelhed og besvimelse.
  • Følelsen af, at ens fødder er kolde.

Sådan kan man vide, om man har anæmi: Blodprøver

Hvis din læge mistænker anæmi, vil han eller hun bede om en række biokemiske parametre, hvor hæmoglobin vil være den vigtigste. Gennem laboratorietests kan man finde ud af koncentrationen af protein i sit blod.

For en sund voksen bør hæmoglobin i blodet ligge mellem 13 og 18 gram per deciliter hos mænd. Hos kvinder bør det være mellem 12 og 15. Denne margin er bredere, når det kommer til børn.

Hvis en kvindes hæmoglobinniveauer af mindre end 12 gram per deciliter, eller en mands niveauer er mindre end 13, så har de anæmi. Lægen vil være nødt til at afgøre oprindelsen af denne anæmi og tilstanden af røde blodlegemer for at kunne karakterisere sygdommen. For at gøre det vil læger udføre en blodprøve.

Blodprøver kan afgøre, om man har anæmi

Hvordan kan man vide, om man har anæmi?

Den eneste metode til virkelig at vide, om man har anæmi, er ved at måle hæmoglobin i sit blod via laboratorietests. Adskillige symptomer kan pege på anæmi, men diagnosen er baseret på mere end blot symptomerne.

Hvis man mistænker, at man har anæmi, fordi man er træt og bleg, oplever hovedpine og kulde i sine ekstremiteter, så bør man gå til lægen. Når man forklarer sine symtpmer, vil lægen bede om de nødvendige tests.

Behandlingen af anæmi i alle sine former er mulig enten med jerntilskud eller ved at eliminere årsagen til blødning. Hvis man mistænker anæmi, skal man derfor ikke udskyde at søge medicinsk behandling.

Det kan interessere dig ...
Lægemidler til at behandle anæmi
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Lægemidler til at behandle anæmi

Lægemidler til at behandle anæmi afhænger af, hvad der forårsagede lidelsen. Det er vigtigt at få en korrekt diagnose, før man vælger behandlingen.



  • Clark, Susan F. “Iron deficiency anemia: diagnosis and management.” Current opinion in gastroenterology 25.2 (2009): 122-128.
  • Buttarello, M. “Laboratory diagnosis of anemia: are the old and new red cell parameters useful in classification and treatment, how?.” International journal of laboratory hematology 38 (2016): 123-132.
  • Lanzkowsky, Philip. “Classification and diagnosis of anemia in children.” Lanzkowsky’s Manual of Pediatric Hematology and Oncology. Academic Press, 2016. 32-41.
  • Abbaspour N, Hurrell R, Kelishadi R. Review on iron and its importance for human health. J Res Med Sci. 2014;19(2):164‐174.
  • Camaschella C. Iron-deficiency anemia. N Engl J Med. 2015;372(19):1832‐1843. doi:10.1056/NEJMra1401038
  • Lopez A, Cacoub P, Macdougall IC, Peyrin-Biroulet L. Iron deficiency anaemia. Lancet. 2016;387(10021):907‐916. doi:10.1016/S0140-6736(15)60865-0
  • Sheth TN, Choudhry NK, Bowes M, Detsky AS. The relation of conjunctival pallor to the presence of anemia. J Gen Intern Med. 1997;12(2):102‐106. doi:10.1046/j.1525-1497.1997.00014.x