Sådan opdager du et falsk hjerteanfald

Falske hjerteanfald udgør næsten 10% af alle formodede hjerteanfald. Få mere at vide i denne artikel.
Sådan opdager du et falsk hjerteanfald

Sidste ændring: 24 oktober, 2021

Et myokardieinfarkt eller hjerteanfald er, når hjertet ikke længere får tilstrækkelig blodforsyning, og vævet bliver beskadiget. Det er en ret almindelig situation på skadestuen. Men mange af de mennesker, der kommer på skadestuen, har et falsk hjerteanfald, som de forveksler med et ægte anfald.

Ifølge det spanske kardiologiske selskab er et ud af ti diagnosticerede hjerteanfald faktisk et falsk hjerteanfald. Desuden er det kun en ud af fem personer, der henvender sig på skadestuen og hævder at have fået et hjerteanfald, der rent faktisk har fået et.

Problemet med falske hjerteanfald er, at hvis diagnosen er forkert, kan det føre til, at personen skal gennemgå invasive undersøgelser, der ikke er uden risiko. Derfor forklarer vi nedenstående, hvordan man kan opdage falske hjerteanfald.

Hvad er et falsk hjerteanfald?

Takket være serier, film eller endda bøger kender næsten alle symptomerne på et myokardieinfarkt. Det drejer sig om en trykken og smerte i brystet samt ændret fornemmelse i venstre arm.

Disse symptomer kan dog have mange andre årsager. Det er almindeligt, at frygten for at få et hjerteanfald får personen til at tro, at han/hun lider af et hjerteanfald, når et af disse tegn opleves. Derfor er der mange falske hjerteanfald.

Der er imidlertid tale om en nødsituation, så der findes en række protokoller, som gør det muligt at gribe hurtigt ind. F.eks. er hjerteanfaldskoden et redskab, der gør det muligt for lægerne at tage sig af personer, der lider af et hjerteanfald.

For at aktivere denne protokol skal personen opfylde visse kriterier, både med hensyn til symptomer og testresultater. Lægerne skal foretage et elektrokardiogram for at kontrollere hjertets aktivitet.

Alligevel har denne type værktøj også falske positive resultater og kan dække over falske hjerteanfald. Problemet med dette er, som vi nævnte tidligere, at disse personer får invasive tests, såsom kateterisation, for at forsøge at behandle dem.

Mand oplever falsk hjerteanfald og tager sig til bryst

Du er måske interesseret i: Hjertebanken om natten: Hvad du bør vide

Hvad er de virkelige årsager til et falsk hjerteanfald?

Falske hjerteanfald kan faktisk være en anden sygdom, der har lignende symptomer. Først og fremmest kan det være en læsion i musklerne mellem ribbenene. Det sker ofte, når man f.eks. hoster meget voldsomt.

I dette tilfælde er smerten stikkende og lokaliseret i en af siderne på en helt bestemt måde. Desuden øges den, hver gang brystet bevæger sig ved vejrtrækning, eller når man hoster igen.

En anden situation, som ofte forveksles med et hjerteanfald, er sure opstød. Det er, når det sure indhold fra maven passerer ind i spiserøret og får spiserøret til at trække sig sammen. Nogle gange viser det sig som en stram fornemmelse i brystet, hvilket kan minde om et hjerteanfald.

Perikarditis er en sygdom, der også giver lignende symptomer. Den består af betændelse i hjertesækken, som er en af de membraner, der omgiver hjertet. Den giver vedvarende smerter i brystet i det område, hvor hjertet er placeret.

Forskellen mellem perikarditis og infarkt er, at smerterne er mildere i dette tilfælde. Desuden opstår det som regel efter en infektion, så det kan give et fingerpeg. Det kan f.eks. opstå efter en forkølelse.

Kvinde tager sig til bryst

Nødsituationer

Det, vi skal huske på, er, at falske hjerteanfald skal plejes og behandles som en nødsituation, indtil det er bevist, at der ikke er tale om et ægte hjerteanfald. Selv om det måske er en anden sygdom, er det derfor vigtigt, at man straks opsøger en læge.

Lægen skal foretage en grundig undersøgelse af personen og afgøre, om der er behov for behandling. Hvis dette ikke sker, kan der være tale om et ægte hjerteanfald, og personens liv kan være på spil.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.