Hvad forårsager sure opstød?

21 marts, 2021
Sure opstød eller halsbrand er en brændende fornemmelse i brystet eller maven og er forårsaget af mavesyre, der stiger op til spiserøret. I denne artikel vil vi fortælle, hvor det kommer fra, og hvad man kan gøre for at lindre det.

Smerte eller en brændende fornemmelse øverst i maven er et gængs symptom blandt voksne. Vi kalder det også sure opstød. I denne artikel vil vi forklare, hvad sure opstød er, og hvad der forårsager det.

Den brændende fornemmelse i din mave, som nogle gange kan sprede sig til bag brystbenet (knoglen, der sidder foran hjertet), er måske ikke altid så generende. I ethvert tilfælde kan man få brug for at lave nogle ændringer i sin livsstil, hvis man vil løse problemet.

Hvad er sure opstød?

Maven er et organ, som danner en del af fordøjelsessystemet. Det sidder i maven i den øverste, midterste del. Ovenover det finder vi spiserøret, og nedenunder er tyndtarmen.

Mavens funktion er at hjælpe med at nedbryde mad. Syren, som det producerer, kaldes mavesyre og hjælper med fordøjelsen af proteiner og optagelsen af jern, calcium og B12-vitaminer.

Mavesyre slår derudover en stor del af mikroorganismerne, vi indtager, ihjel og begrænser væksten af bakterier. Det hjælper også med at forebygge infektioner i tarmene.

Hvis mavesyren ikke fortsætter til tarmene og faktisk rejser tilbage mod spiserøret, oplever vi gastroøsofageal refluks. Her bør vi slå fast, at denne refluks til en vis grad er fysiologisk. Disse episoder sker som regel efter at have spist, er kortvarige, forårsager ikke symptomer og sker sjældent under søvn.

Når reflkus ikke forårsager generende symptomer eller komplikationer, er det kendt som ikke-fysiologisk gastroøsofageal refluks. Det er forårsaget af mavesyre eller pyrosis, som er en brændende fornemmelse, der mærkes i maveområdet eller bag brystbenet.

Kvinde med mavepine grundet sure opstød

Hvordan og hvorfor får vi sure opstød?

Når vi spiser, passerer mad fra munden, gennem spiserøret og derefter mod maven. I spiserøret og maven er der en rund muskel ved navn lukkemusklen. Den hjælper med at afholde indholdet af maven fra at vende tilbage til munden.

Når det syrlige indhold i maven af en eller anden grund stiger op igen, foruden det vi kalder fysiologisk refluks, kan man opleve sure opstød eller halsbrand. Den præcise årsag til, hvorfor vi oplever sure opstød, er stadig ved at blive undersøgt.

Der er forskellige mulige teorier såsom ændringer i bevægelsen af fordøjelseskanalen, kroppens produktion af syre, vores stressniveauer og kost foruden de fysiologiske og arvelige faktorer.

Vi bliver nødt til at slå fast, at vi ikke taler om definerede diagnoser her, såsom mavesår, gastroøsofageal reflukssyndrom, irritabel tarmsyndrom eller galdesten. I hver af disse situationer kan man dog også opleve halsbrand.

Måske denne artikel også vil interessere dig: 7 kostråd til gastroøsofagal refluks (GERD)

Risikofaktorer og årsager til sure opstød

Som vi har nævnt, fortsætter specialister med at studere årsagen til sure opstød. Der er dog elementer, som vi ved er “risikofaktorer”. Vi bør gå efter at undgå disse, når det er muligt, for at reducere risikoen for halsbrand.

Kost er en af disse faktorer. Det kan påvirke niveauet af mavesyre hos nogle personer, især når de indtager bestemte produkter såsom fødevarer, der er stærke, rige på fedt eller citrus, produceret af tomat (såsom ketchup), mynte, chokolade, kulsyreholdige drikkevarer og alkohol.

At være overvægtig er en anden faktor, som kan øge risikoen for at lide af sure opstød. Under graviditet er det gængs at opleve det af en lignende årsag, eftersom livmoderen udvider sig og trykker mod maven, hvilket forårsager reflux på grund af ændringer i anatomien.

Vi anbefaler, at du også læser: Tre tips til behandling af halsbrand

Hvornår bør man gå til lægen?

Nogle tilfælde kræver yderligere tests, hvis man mistænker, at halsbrand er forårsaget af noget specifikt. I disse situationer er det altid bedst at gå til en specialist for at afgøre, hvad de kan være.

Det er vigtigt at bemærke, at det ville være årsag til bekymring, hvis en patient over 60 år udvikler sure opstød, og de ikke har oplevet det før. Det er endnu mere alarmerende, hvis patienten også oplever blødning i mavetarmkanalen (det er kendetegnet ved at finde blod i afføring eller opkast).

En anden foruroligende faktor er at have en manglende appetit samt et uforklarligt vægttab eller problemer med at synke. Nogle gange kan patienten også opleve smerte i brystet, der ikke er relateret til hjertekarproblemer, men kommer fra fordøjelsessystemet.

Hvis der er en historik af kræft i personens tætte familie, hvis deres forældre, onkler, tanter eller bedsteforældre har haft en form for kræft, er det også vigtigt at være mere opmærksom, hvis der er symptomer, som antyder, at de oplever sure opstød, og gå til en specialist ret hurtigt.

Mand afviser burger

Hvad skal man gøre, hvis man lider af halsbrand?

For dem, som oplever halsbrand i maven eller brystbenet, mildt eller sporadisk, er der nogle ting, som kan hjælpe. Her er nogle trin, som ville være gavnlige at følge, eftersom de kan hjælpe med at forbedre symptomerne.

  • At tabe sig i tilfælde, hvor den ramte person er overvægtig.
  • Hæve hovedgærdet på sengen: Det kan gøres ved at placere stykker af træ under to af benene på sengen eller en kile under sengen. Brug ikke for mange puder, eftersom det kan forårsage smerter i nakken.
  • Undgå bestemte fødevarer, som forværrer symptomerne: Disse inkluderer kaffe, chokolade, alkohol, mynte eller fødevarer, der er fede, stærke eller krydrede.
  • Stop med at ryge: Tobak er en årsag til halsbrand.
  • Undgå at spise for sent: Det kan forværre refluks at gå i seng med en fyldt mave. Vi bør prøve at spise mindst to til tre timer, før vi går i seng.

Speicalister anbefaler, at vi ikke bruger syreneutraliserende medicin fra håndkøb. Det er altid bedst at gå til en fagperson vedrørende komplikationer som denne. Hvis ens symptomer bliver mere intense, dukker op om natten eller varer i lang tid, anbefaler vi, at man går til en professionel så hurtigt som muligt.

  • Vakil N., Physiology of gastric acid secretion, retrieved on 07 Oct 2020, Evidence-based Clinical Decision Support- UpToDate.https://www.uptodate.com/contents/physiology-of-gastric-acid-secretion?search=stomach&source=search_result&selectedTitle=2~150&usage_type=default&display_rank=2
  • Kahrilas, Clinical manifestations and diagnosis of gastroesophageal reflux in adults, retrieved on 07 Oct 2020, Evidence-based Clinical Decision Support- UpToDate. https://www.uptodate.com/contents/clinical-manifestations-and-diagnosis-of-gastroesophageal-reflux-in-adults?search=pyrosis&source=search_result&selectedTitle=1~150&usage_type=default&display_rank=1
  • Díaz-Rubio, Manuel. Enfermedad por reflujo gastroesofágico. Vol. 2. Arán Ediciones, 2007.
  • Norero, Enrique. “Cáncer gástrico hereditario. Indicaciones de estudio genético¿ Cuando ya quiénes?.” Revista de cirugía 71.5 (2019): 458-467.
  • Rubinstein A., Medicina familiar y práctica ambulatoria, editorial médica panamericana. Primera edición, 2001.
  • From 1906 to 2006 — A Century of Major Evolution of Understanding of Gastro-oesophageal Reflux, Aliment Pharmacol Ther. 2006;24(9):1269-1281. https://www.medscape.com/viewarticle/547076
  • Michael AJ Sawyer, MD, Gastroesophageal Reflux Disease, retrieved on 07 Oct 2020, from Medscape. https://emedicine.medscape.com/article/368861-overview
  • Heartburn and acid reflux, retrieved on 08 Oct 2020, from NHS services. https://www.nhs.uk/conditions/heartburn-and-acid-reflux/
  • Escudero, O. Gómez, MF Herrera Hernández, and MÁ Valdovinos Díaz. “Obesidad y enfermedad por reflujo gastroesofágico.” Revista de investigación clínica 54.4 (2002): 320-327.
  • Bujanda, Luis, et al. “Influencia del estilo de vida en la enfermedad por reflujo gastroesofágico.” Medicina Clínica 128.14 (2007): 550-554.
  • Mearin, Fermín. “¿ Qué es la dispepsia, la dispepsia orgánica y la dispepsia funcional?.” Acta Gastroenterológica Latinoamericana 37.3 (2007): 178-182.
  • Rodríguez, Luis Aníbal Pérez, et al. “Nutrición: Tratamiento para la gastritis.” RECIMUNDO 3.2 (2019): 120-137.