Sådan vælger du det rigtige kalciumtilskud

Det er ikke altid, at vores daglige kost kan give os alle de næringsmidler, vi har behov for.
Sådan vælger du det rigtige kalciumtilskud
Saúl Sánchez Arias

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Du kan finde utallige typer kalciumtilskud på markedet. Om du vælger det ene eller det andet, afhænger af dit behov. Af den grund bør du først tale med din læge, så du kan vælge det rigtige kalciumtilskud.

Nogle gange kan det være nødvendigt at tage et tilskud af kalcium, for at få et tilstrækkeligt indtag af dette næringsstof. Hvis du ikke får tilstrækkeligt kalcium risikerer du tidlig knogleskørhed, det gælder især kvinder, der har nået overgangsalderen.

Typisk er optagelsen af kalcium forbundet med niveauet af D-vitamin. Derfor er det vigtigt at holde niveauet af begge næringsstoffer inden for de anbefalede grænser. Men visse fødevarer kan forstyrre optagelsen af kalcium fra kosten, for eksempel fibre.

For at sikre at du får nok af mineralet, kan det være en god idé at tage et kosttilskud. Men ikke alle kosttilskud er lavet på samme måde. Derfor er du nødt til at vide hvilket et du skal vælge, der svarer til dine behov.

Kalcium er afgørende for knoglesundheden

Mejeriprodukter er rige på kalcium

Mejeriprodukter, såvel som grønne grøntsager, indeholder kalcium.  Men for at få den anbefalede daglige mængde, er det ikke altid nok.

Dette mineral er tæt forbundet med knoglernes sundhed og funktionsevne. Generelt er mejeriprodukter og bladgrønt rige på kalcium. Men det er ikke altid, at indtaget af mejeriprodukter er godt nok. Ideelt set bør du indtage fem stykker frugt og grønt, samt et par mejeriprodukter dagligt. Dette nedsætter risikoen for at få kalciummangel.

Denne artikel kunne interessere dig: Styrk din knoglesundhed med 8 calcium rige fødevarer

Typer af kalciumtilskud

Eksempel på valg af det rigtige kalciumtilskud

Der findes flere typer kalciumtilskud. Når man skal vælge mellem den ene og den anden, er det godt at kende sine behov.

Det mest almindelige tilskud i håndkøb er calciumcarbonat. Det er et relativt billigt produkt, der er nemt at tage. Det fås ofte som piller eller tyggetabletter, som indeholder omkring 200 mg kalcium per dosis.

Samtidig er det mest almindelige receptpligtige tilskud calciumcitrat. Recepttilskud er dyrere præparater, til gengæld absorberes de bedre i systemet. De bruges ofte til folk med meget lidt mavesyre, hvilket kan påvirke evnen til at optage calciumcarbonat.

Derudover kan du også finde kalciumlaktat, calciumfosfat og calciumgluconat på markedet. Men disse indeholder alle mindre kalcium end de to førstnævnte.

Når du skal vælge det rigtige kalciumtilskud, er det vigtigt, at du går efter et rent produkt. Du skal også helst undgå præparater, der er lavet af ubehandlede østersskaller, benmel eller dolomit, da de kan indeholde spor af tungmetaller.

Du bør også læse: Styrk din knoglesundhed med 8 calcium rige fødevarer

Sådan får du mere kalcium

Hvis du vil øge dit indtag af kalcium, skal du lige lægge øre til et par anbefalinger. Først og fremmest bør du altid tale med en sundhedsfaglig ekspert. Derefter skal du gradvist øge dosis af dit kosttilskud. Derudover er det tilrådeligt at fordele doserne ud over dagen. På den måde undgår du bivirkninger i maven.

Det er også som regel nok at kombinere din kalcium med et øget indtag af D-vitamin. Det kan du gøre ved at opholde dig i solen på en sikker måde, spise flere æg og visse typer fisk eller ved at tage kosttilskud.

Forholdsregler for valg af det rigtige kalciumtilskud

Den værste bivirkning ved indtagelse af for meget kalcium er nok nyresten. Det er ikke noget, som sker for alle, men det ses hos mennesker, der er disponeret for det.

Derudover kan et stort indtag af calcium forstyrre optagelsen af andre næringsstoffer, såsom jern, zink, magnesium og fosfor. Af denne grund bør du aldrig overskride den anbefalede daglige dosis.

Hvis du har fået for meget kalcium eller har bivirkninger ved den mængde, du har taget, bør du øge dit indtag af mad og drikke, der indeholder mange fibre, da det begrænser din krops optag.

Konklusion om at vælge det rigtige kalciumtilskud

Hvis du ikke får nok kalcium via din kost, kan det være nødvendigt at ty til et kosttilskud. Blandt de forskellige former, der findes på markedet, er det vigtigt at vælge den, der passer til dine behov.

Det er dog vigtigt at forøge sin dosis gradvist, så man undgår at opleve bivirkninger. Som det sidste bør det fremhæves, at det er muligt at kombinere et kalciumtilskud med et D-vitamin tilskud, så man maksimerer optagelsen og biotilgængeligheden af førstnævnte.

I alle tilfælde er det klogt at tale med en læge eller en diætist, før man tager kosttilskud, så de kan vurdere dine behov og foreslå den korrekte dosis.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.