Sammenhængen mellem kropstemperatur og feber

Feber har evolutionære fordele, ganske som alle andre af menneskets fysiologiske reaktioner.
Sammenhængen mellem kropstemperatur og feber

Sidste ændring: 18 februar, 2021

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor din kropstemperatur stiger, når du har feber? Det er faktisk en naturlig forsvarsmekanisme, selvom det medfører en del ubehagelige symptomer. Lær mere om det i denne artikel!

Feber eller pyreksi opstår, når kropstemperaturen stiger til over det normale. Det er en beskyttende mekanisme, og de fleste mennesker oplever feber på et tidspunkt i deres liv.

Der er mange grunde til, at man kan gå hen og få feber. Ofte har det at gøre med tilstedeværelsen af patogener, som kroppen opfatter som fremmedlegemer.

Dette får os naturligvis til at undre os over, hvorfor kropstemperaturen stiger, når vi har feber. Det kan umiddelbart virke ulogisk, for alle de symptomer, der er forbundet med en unormal stigning i kropstemperaturen, gør jo kun ubehaget, der skyldes fremmede mikroorganismer, værre.

Men feber har evolutionære fordele, ganske som alle andre af menneskets fysiologiske reaktioner. I dagens artikel vil vi forklare, hvorfor det er nødvendigt for vores overlevelse.

En stigning i kropstemperatur og feber

Som en tommelfingerregel kan man sige, at enhver temperatur over 37,0 C udgør en feber. Alligevel kan man tale om fire typer:

  • En lav feber er, når kroppens temperatur ikke overstiger 38,0 C.
  • En moderat feber er, når temperaturen ligger mellem 38,0 og 39,o C.
  • Kroppens temperatur ved høj feber er over 39,0 C.
  • Som det sidste er der tale om hyperpyreksi,når temperaturen er lig med eller over 40,0 C.

Der kan hurtigt opstå komplikationer, når en patient rammer en tilstand af hyperpyreksi. Det skyldes, at det kan føre til en række ændringer af proteinerne i nervesystemet. Dermed risikerer man forskellige organsvigt, og en høj risiko for at dø, hvis man ikke får øjeblikkelig lægelig behandling.

Meget høje kropstemperaturer kan være farlige

Temperaturer over 39,0 C kan være farlige, hvis man ikke får ordentlig behandling.

Hvorfor får vi feber?

Feber er kroppens reaktion på elementer udefra, som bliver skadelige for os, hvis det kommer ud af kontrol. Men hvorfor hæver kroppen sin egen temperatur, hvis det kan være farligt?

Først og fremmest må vi betragte feber som en ældgammel forsvarsmekanisme. Hypothalamus, som er den del af hjernen, der står for at regulere kropstemperaturen, sender signaler om at forhøje den, når den opdager molekyler ved navn pyrogener i blodet.

Et pyrogen er ethvert feber-skabende stof. Det kan for eksempel være polysakkarider eller restprodukter fra bakteriers cellevægge.

Immunforsvaret, som danner betændelse, reagerer defensivt mod tilstedeværelsen af fremmedelegemer i et menneskes krop. På den måde er feber endnu et element i kroppens selvforsvar.

Kroppens system håber, at den ved at hæve temperaturen vil dræbe de mikroorganismer, der er mest følsomme over for forandring, når de udsættes for højere varme. De fleste bakterier, der giver infektioner, trives ved 37,5 C.

Når ens kropstemperatur øges, vil mikroorganismerne holde op med at formere sig. Eller i det mindste gør de det mindre hurtigt og effektivt. På den måde bliver deres sårbarhed over for immunforsvaret større. Feber er derfor en evolutionær mekanisme med et klart formål: At svække patogenerne.

Kvinde holder øje med kropstemperaturen

Ubehag ved feber skyldes de symptomer, som den høje temperatur skaber i kroppen.

Du kunne være interesseret i: Alt, du behøver vide om normal kropstemperatur

Er feber en overflødig eller en gavnlig mekanisme

Feber er med til at bekæmpe sygdomme, men den kan også føre til dødsfald eller forårsage uoprettelige skader i virkelig alvorlige tilfælde. Det rejser så spørgsmålet: Skal lægerne tillade en stigning i kropstemperaturen? Og hvis ja, i hvor høj grad?

Dette er en fortsat debat i lægekredse. Nogle fagfolk foretrækker at tillade feber på et moderat niveau, så immunforsvaret fungerer bedre. Andre går ind for at prøve at reducere det med febernedsættende midler. Der findes ikke noget entydigt svar på dette. Alle er dog enige om, at en patient med en feber på over 39,0 C kræver øjeblikkelig behandling.

Det er derfor, der findes håndkøbsmedicin med acetylsalicylsyre eller paracetamol, som kan sænke kropstemperaturen. Nu da moderne medicin har givet os antibiotika og virusbekæmpende midler, er det ikke længere nødvendigt at gennemgå drastiske stigninger i temperaturen for at bekæmpe sygdomme.

Høj kropstemperatur er en god grund til at opsøge lægen

Feber er blot en af flere forsvarsmekanismer, som kroppen iværksætter for at fjerne mulige patogener. Den nøjes ikke med at dræbe de mikroorganismer, der er mest følsomme over for ændringer i temperaturen, den svækker også de mest modstandsdygtige.

For forældre er en stigning i deres børns kropstemperatur ofte noget, man bekymrer sig om. Men de skal lære forskellen på en begyndende lav feber, som måske ikke overstiger 38,0 C, og en feber på 39,0 C eller højere.

I alle tilfælde er feber altid en god grund til at tale med lægen. Så ring eller besøg din læge, hvis du opdager en stigning i din kropstemperatur, så lægen kan stille en hurtig diagnose og foreslå den rigtige behandling.

Det kan interessere dig ...
Hvad er Q-feber for en sygdom?
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Hvad er Q-feber for en sygdom?

For det meste er Q-feber en sygdom, der ikke har komplikationer. Nogle mennesker udvikler dog symptomer, der kan udvikle sig til alvorlige sygdomme...



  • Escobar Tobón, Ana Ligia. “La fiebre en el niño: una mirada reflexiva a las prácticas de cuidado.” Avances en Enfermería 35.3 (2017): 333-344.
  • Sánchez-Díaz, Jesús Salvador, et al. “Fiebre en el paciente críticamente enfermo:¿ tratar o no tratar?.” Medicina interna de México 33.1 (2017): 48-60.
  • Ortiz-Gómez, J. R., I. Fornet, and F. J. Palacio. “Hiperpirexia maligna.” Revista Española de Anestesiología y Reanimación 60 (2013): 46-54.
  • Cruz-Alvarenga, Abner Javier. “LOS ANTAGONISTAS FISIOLÓGICOS DE LOS PIRÓGENOS ENDÓGENOS Y SU PAPEL EN LA FIEBRE.” Revista Científica Ciencia Médica 22.2 (2019): 36-46.