Sociale medier: Fordelene og ulemperne

Sociale medier revolutionerede måden, som folk kommunikerer på, siden deres fremkomst i begyndelsen af århundredet. I denne artikel vil vi fortælle dig om deres fordele og ulemper og give nogle videnskabelige beviser på det.
Sociale medier: Fordelene og ulemperne

Sidste ændring: 11 oktober, 2022

Selvom der er forskellige platforme for sociale medier for ethvert publikum, er det, de har til fælles, at de alle er digitale steder, hvor folk, virksomheder og organisationer mødes og interagerer.

Eftersom mennesket er et socialt væsen af natur, som filosoffen, Aristoteles sagde det, er det ingen overraskelse, hvorfor værktøjer til at etablere forbindelser, blev skabt. Deres indvirkning har dog overgået traditionel kommunikation.

Platforme såsom Facebook, Twitter og Instagram, som ikke kun tjener til at dele billeder og videoer med venner, har også ændret den traditionelle forretningsmodel og anses som ideelle kanaler til at markedsføre begivenheder. Men ikke alt er positivt.

Nedenstående vil vi tale om deres fordele og ulemper. På den måde vil du være i stand til bedre at drage nytte af dem og opdage de mulige risici.

Fordelene ved sociale medier

Nogle personer mener, at sociale medier kan være menneskets undergang. Den holdning kan måske være rigtig til et vis punkt.

Vi kan dog ikke benægte det faktum, at sociale medier har bestemte positive aspekter. Her er nogle af dem.

1. De inspirerer folk til at forbedre deres helbred

Billeder og opskrifter på smukke salater på Instagram, videoer af træningsrutiner til at hjælpe folk med at tabe sig og opslag fra influencere er kilder til inspiration for mange personer til at forbedre deres helbred.

Selvom denne fordel krydser en fin linje, er sandheden, at sociale medier giver støtte og er platforme, som giver folk mulighed for at debatere deres idéer. Dette miljø skaber en form for kommunikation med definerede mål.

Ifølge et studie af Journal of Health and Social Behavior kan social forbindelse have en glimrende indvirkning, når det kommer til følelsesmæssig støtte for at forbedre det generelle helbred.

Person træner på sociale medier

Måske denne artikel også vil interessere dig: 7 vaner hos gode venner

2. De giver mulighed for at forbinde med mennesker fra hele verden

Selvom de fleste personer bruger dem til at bevare kontakten eller genoptage forhold til familie og venner, giver disse platforme også mulighed for, at alle med en internetforbindelse kan interagere og tale med personer fra hele verden.

På sociale medier kræver det kun nogle få klik, før man bliver venner med eller følger personer i lande, som man måske aldrig har hørt om.

3. De giver mulighed for at kommunikere øjeblikkeligt

Fastnet og breve bliver ikke brugt på grund af sociale medier. Det eneste, du skal gøre, er at efterlade en kommentar på et opslag fra en person, du ønsker at kontakte, og så vil du modtage en notifikation med det samme, når de svarer.

De fleste ikke-chat platforme har faktisk en funktion til at sende beskeder direkte. Det eneste, du skal gøre, er dermed at bruge en telefon, computer eller bærbar for at sende og modtage beskeder fra hele verden.

4. De leverer nyhed i realtid

Internettet giver ikke blot medier mulighed for at rapportere en begivenhed med det samme. Nu lader det til, at alles job er at hjælpe med at sprede nyheden, så alle kender til de nyeste begivenheder.

Det er svært at tro, at før det skulle folk vente indtil næste dag, før de kunne læse om nyheden, eller vente på, at nyheden kom i fjernsynet. Nu behøver man ikke at vente særlig længe. En simpel søgning på de sociale medier vil give dig al den information, du skal bruge.

5. De er instrumenter til at håndhæve loven

Sociale medier er blevet et værktøj for håndhævere af loven til at spore og arrestere personer, som vælger at blære sig med deres kriminalitet online. Det spænder fra upassende handlinger til hadforbrydelser.

I USA siger 73% af politibetjentene faktisk, at sociale medier giver dem mulighed for at løse forbrydelser hurtigere. Ligeledes skønner eksperter, at 85% af politiafdelingerne i Spanien bruger dem til at forske i og løse forbrydelser.

6. De øger mærkers synlighed

Uanset om mærket er personligt eller en større virksomhed, er sociale medier gode muligheder for at forbinde med nye og tilbagevendende kunder. Flere og flere digitale platforme fungerer som et vindue til at vise og sælge produkter, enten indenfor den samme platform eller ved at omdirigere kunder til ens hjemmeside.

Sociale medier er også blevet den største allierede for freelancere, iværksættere og små virksomheder. De ville ikke kunne fungere på samme måde, hvis de ikke havde disse kanaler.

7. De kan forbedre ydeevnen i skolen

Ifølge et studie af Grunwald Associates LLC. i samarbejde med The National School Boards Association vælger 60% af studenterne, der bruger sociale medier, at gøre det for at diskutere uddannelsesrelaterede emner. Eksperter ved også, at 50% af dem bruger dem til at tale om lektier.

De har også fundet ud af, at programmer på sociale medier, der involverer studerende, kan forbedre karakterer med op til 50% og reducere fraværet betydeligt.

8. De hjælper generte og isolerede personer med at forbinde til andre

Et studie udgivet i Common Sense Media fandt ud af, at 29% af teenagere føler sig mindre generte og mere udadvendte, når de bruger sociale medier. Ligeledes siger 20%, at anvendelsen af disse platforme forbedrede deres selvværd, popularitet og forståelse af andre.

Eksperter forbinder disse resultater med anonymiteten, de giver. Takket være dem føler børn, teenagere og unge, der har svært ved at relatere til andre, sig mere tilpas med at tale og interagere. Det forbedrer deres selvtillid.

9. De giver folk mulighed for at dele viden og lære

Sociale medier er også platforme for viden og læring. Man kan dele, hvad man ved, samt lære fra andre, der har gjort det samme, enten gennem videnskabelige artikler, videoer, kurser eller virtuelle kurser.

10. De tilbyder innovation og alsidighed

Sociale medier har ændret dig meget, siden de blev udviklet. Platformene, som blev skabt til at dele billeder og videoer med venner og familie, udviklede sig til platforme med flere formål, som for eksempel kan blive brugt til at købe og sælge produkter eller ydelser.

Ulemperne ved sociale medier

Sociale medier er også plaget af “skavanker”, som man bør være opmærksom på.

Nedenstående vil vi forklare nogle af dem i detaljer.

1. De sætter ens privathed i fare

Jo flere data der deles på sociale medier, jo mindre privatliv har vi. Nogle brugeraftaler giver endda platforme lov til at bruge vores indhold.

Ligeledes skal man være forsigtig med de data, der relaterer til privathed. Det kan for eksempel være en risiko for ens sikkerhed, hvis man deler adresser og billeder af mindreårige.

2. Sociale medier kan gøre en til et offer for mobning, pædofilt bedrag og sexting

Selvom de har tendens til mest at ramme børn, teenagere og unge, er det noget, som alle kan blive offer for.

I ekstreme tilfælde kan disse handlinger føre til:

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Hun overvandt kræft som 3-årig men kunne ikke overleve mobning i skolen

3. De spreder falske og upålidelige informationer

En anden ulempe ved sociale medier er hvor hurtigt, folk deler falske informationer. Målet med falske nyheder, som er blevet meget populære, er at fejlinformere og skade folk.

Det er dermed vigtigt at tjekke flere kilder. Man skal også være kritisk ved at vurdere, om de nyheder, man læser, er rigtige eller forkerte.

4. Sociale medier reducerer interaktioner ansigt til ansigt

Den nemme kommunikation gennem skærme og klik har bidraget til en reducering i basal og traditionel adfærd såsom samtaler ansigt til ansigt.

Selvom det er svært at tro på, kan det påvirke en i det lange løb, eftersom det ikke giver folk mulighed for at udvikle sociale evner, der er nødvendige udenfor de sociale platforme. I det henseende forsikrer nogle eksperter om, at sociale medier kan opfordre til asocial adfærd.

5. De forstyrrer søvncyklussen

Sociale medier kan være vanedannende og påvirke ens tid til hvile. Der er et forhold mellem det blå lys, som mobiltelefoner udsender, og forstyrrelsen af ens søvncyklusser. Det skyldes, at mange personer prioriterer en samtale, interaktion eller navigation frem for hvile.

Dreng ligger med telefon i mørke i sengen

6. Sociale medier kan gøre folk mere stillesiddende

For at være mere aktiv på sociale medier skal man være stillesiddende i ens virkelige liv. På disse platforme kræver det, at man møder personer, interagerer og taler, at man sidder stille i lange perioder af gangen.

Den dårlige nyhed er, at hvis man bruger mere end 70 minutter om dagen på at sidde stille, kan det skabe kaos i ens krop. Det kan føre til en primær stillesiddende livsstil.

7. De påvirker ydeevnen i skolen negativt, hvis de bliver brugt for ofte

Selvom studerende, der bruger sociale medier til at diskutere uddannelsesrelaterede emner, har tendens til at få bedre karakterer, viste et studie udgivet i Educational Psychology Review, at dem, der bruger Instagram, mens de studerer eller laver lektier, har tendens til at få dårligere karakterer.

Det samme gælder dem, der logger på profiler på sociale medier, hyppigt skriver beskeder og lægger billeder op og generelt bruger meget tid på disse platforme.

Eftersom resultaterne ikke er konklusive, anbefaler eksperter forældre at interessere sig i og tage del i deres børns brug af sociale medier.

8. De kan øge risikoen for psykiske lidelser

Et studie udgivet i American Journal of Health Behavior fandt frem til, at anvendelse af sociale medier er forbundet med en højere forekomst af depression og angst. Ligeledes skønner eksperter, at på grund af det vanedannende karaktertræk, kan de føre til narcissistisk, hyperaktiv og rebelsk adfærd.

9. De reducerer produktivitet

Præcis ligesom positiv anvendelse af sociale medier kan forbedre ens produktivitet, kan forkert anvendelse af dem få en til at spilde meget tid.

I 2018 brugte voksne i gennemsnit 142 minutter på sociale medier om dagen. I 2019 steg dette til to og en halv time, og i 2020 steg det til tre timer. Folk bruger dermed mere tid på sociale medier end på andre aktiviteter såsom at se fjernsyn, dyrke sport og shoppe.

10. Sociale medier eksponerer en for bedrag og identitetstyveri

Bedrag på sociale medier er meget gængs. Af den grund bør man være opmærksom på formodede konkurrencer, rabatkoder, jobtilbud, forretningsmuligheder, spørgeskemaer, donationer og lignende. Ligeledes skal man være opmærksom på falske tilbud om særlige funktioner, det giver en “mulighed for” at ændre farven og designet af platformene.

Et andet problem på sociale medier er identitetstyveri. Folk gør det for at opnå en fortjeneste. Denne handling er relateret til forbrydelser såsom bedrag. Hvis man er offer for denne type forbrydelse, skal man anmelde det med det samme.

Fordelene og ulemperne ved sociale medier afhænger af, hvordan man bruger dem

Siden deres fremkomst i begyndelsen af århundredet revolutionerede sociale medier kommunikation. Som med alt i livet har de fordele og ulemper. Det er dermed vigtigt at anvende disse platforme på en bevidst måde for at få mest muligt ud af dem og undgå at blive offer for deres ulemper.

Nogle af de vigtigste fordele inkluderer, at de giver en mulighed for at forbinde med personer fra hele verden, sprede nyheder i realtid, er en kilde til inspiration til at forbedre helbredet og tilbyder innovation og alsidighed.

I kontrast er nogle af dets ulemper, at de sætter ens privatliv i fare, øger chancerne for at blive offer for mobning på internettet, pædofile handlinger og sexting, forstyrrer ens søvncyklusser, fremmer en stillesiddende livsstil og kan eksponere en for bedrag og identitetstyveri.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.