Søvninerti: Derfor vågner du op træt
Mange føler sig trætte, når de står op, på trods af at have sovet det antal timer, som specialister anbefaler. Deres hjerne formår ikke at tænke klart, og deres kroppe er klodsede. Det lader til, at de pludselig er blevet overtaget af klodsethed og dårligt humør. Det, de oplever, er dog ikke et usædvanlig fænomen. Det er et problem kendt som søvninerti.
Videnskaben begyndte at formidle data om søvninerti i 1960´erne. De opdagede, at det er en midlertidig tilstand af reducerede kognitive evner og årvågenhed, som generelt varer i omkring en time, efter personen er stået op.
Denne periode varierer dog baseret på tilfældet. Nogle personer oplever det i femten minutter, og andre oplever det i en time eller endda længere. Specialister mener, at varigheden er relateret til søvnfasen, som blev afbrudt, da personen vågnede.
Karaktertræk for søvninerti
Denne periode med akavethed og dårligt humør efter søvn er kendetegnet ved en betydelig reducering i den typiske årvågenhed hos den vågne person. Der er en større øgning i døsighed og dårlig ydeevne i hjernen.
Ligeledes vil man måske opleve irritabilitet, intolerance, dårligt humør og endda tilstande med depression. Søvninerti kan være ledsaget af generel desorientering og forvirring.
Det er et fænomen, som påvirker de normale mentale og fysiske opgaver og forårsager et fald i reaktionstiden, dårlig korttidshukommelse og meget langsom tankegang. Det er næsten ligesom jetlag.
Klodsethed og dårligt humør, når man vågner: Et medicinsk spørgsmål
I modsætning til, hvad mange mennesker tror, er det et medicinsk spørgsmål og ikke et spørgsmål om personlighed, når man oplever klodsethed og et dårligt humør, når man står op. American Academy of Sleep Medicine har faktisk inkluderet søvninerti på listen over typer af søvnløshed og søvnforstyrrelser.
Søvninerti rammer voksne og unge på lige fod. Alder er derfor ikke årsagen til, at folk lider af det. Det kan snarere være et spørgsmål forbundet med det moderne liv, som har taget afstand fra naturlige cyklusser og ikke respekterer døgnrytmen.
Døgnrytme er de fysiske, mentale og adfærdsmæssige ændringer, som følger en daglig cyklus i direkte forbindelse med lys og mørke. Nogle teorier siger, at det har påvirket vores søvn, at vi har ødelagt den naturlige cyklus med at stå op med solopgangen, og at vi sover med kunstig belysning såsom fra TV eller andre skærme.
Under søvninerti udfører hjernen aktiviteter, der er typiske for faserne for dyb søvn. Nogle studier siger derfor, at der er et forhold mellem døgnrytme og søvninerti. Dette ville forklare søvninerti, efter hjernen vågner op under den reparerende søvnfase, ud fra vores biologiske ur.
Du vil måske også være interesseret i at læse: Anbefalet madras til en god nats søvn
Information, man bør have i baghovedet
Selvom søvninerti lader til at være uskadeligt, eftersom det kun udsætter personerne, de bor sammen med, for klodsethed og dårligt humør fra dem, der lider af det, kan det dog være mere end det. Videnskabelige studier har vist, at hvis søvn bliver forstyrret under en dyb fase, så kan ydeevnen i hjernen falde drastisk.
Denne ringe ydeevne i hjernen, langsomme reaktioner på daglige situationer og problemer med at overvinde døsighed kan være risikabelt for bestemte professioner. Ansatte, der tager lure på arbejdet, udsætter sig selv for, at deres søvn bliver forstyrret pludseligt, og oplever søvninerti, hvilket kan være en risiko for andre.
Selvom forskere ikke har fundet nogen effektive måder at forebygge søvninerti på og dermed undgå denne klodsethed og dårlige humør, når man vågner, så anbefaler de at opretholde en striks søvnhygiejne.
Sådan hygiejne inkluderer blandt andet at sove mellem syv og otte timer om dagen uden forstyrrelser. Det inkluderer også ikke at sove med fjernsyn eller computere i værelset. Som det sidste er det vigtigt at lave en rutine. Man skal også undgå at indtage stimulerende substanser (såsom kaffe), før man går i seng.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Valdez Ramírez, P. (2005). Ritmos circadianos en los procesos atencionales del ser humano (Doctoral dissertation, Universidad Autónoma de Nuevo León).
- Millán Arroyo, C. (2017). Efectos de la luz azul en el ritmo circadiano del sueño.
- Urrestarazu, E., Escobar, F., & Iriarte, J. (2015). El sueño y su patología. Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado, 11(73), 4385-4394.
