Sportsbrok: Årsager, symptomer og behandling
Sportsbrok, med det videnskabelige navn atletisk pubalgia, er et problem, der påvirker lyskeregionen. Det er kendt under en række forskellige navne, såsom “lyskeskade,” “hockeybrok”, “hockeylyske”, “Gilmore’s lyske” eller “lyskebrok”.
Men tilstanden er mest kendt som sportsbrok, hvilket skyldes, at for det meste er atleter, der lider under det, fordi de anstrenger sig fysisk. Det er især almindeligt hos atleter, der udfører øvelser, der kræver flere gentagelser eller ændringer i retning eller tempo.
I denne artikel finder du årsagerne til denne tilstand, dens tegn og symptomer og den bedste måde at håndtere den på.
Årsager
Sportsbrok opstår på grund af overbelastning af muskler efter gentagne og kontinuerlige bevægelser. Af denne grund forekommer det normalt hos mennesker, der dyrker sport.
Der er dog nogle risikofaktorer, du skal huske på for at forsøge at forhindre denne tilstand så meget som muligt.
Her er nogle af dem:
- Dårlig fysisk forberedelse. Hvis du ikke er i god form på grund af en stillesiddende livsstil, kan du blive ramt af sportsbrok, når du beslutter at begynde at dyrke sport eller træne.
- Ikke nok opvarmningstid. En måde at reducere risikoen for denne tilstand på, er ved at varme dine muskler ordentligt op, før du træner eller dyrker en sport. At gøre det hurtigt og på den forkerte måde kan føre til sportsbrok. Derfor skal du tage dig god tid til at varme op.
- Anatomiske egenskaber. Traumer i lyskeområdet eller fysisk tilstand kan øge risikoen for at lide af denne lidelse.
Når det kommer til valg af en sportsgren, er det vigtigt at kontrollere disse aspekter (især anatomiske egenskaber), så du ikke vælger en, der får dig til at lide under mange af symptomerne på sportsbrok.
Læs også: Fem sunde sportsgrene du skal prøve
Symptomer på sportsbrok
Sportsbrok er kendetegnet ved intens smerte i hofteområdet, der kan medføre bevægelsesvanskeligheder.
Det er ganske ubehageligt at lide af denne tilstand. Dets mest karakteristiske symptomer er smerter i lysken og skamområdet, der kan sprede sig til adduktormusklerne og nedre del af maven.
Sådan udvikler symptomerne på sportsbrok sig:
- Smerter før eller efter fysisk træning. Dette er det første advarselstegn, som ikke bør forveksles med forsinket muskelømhed eller dårlig kropsholdning. Smerten kan være mild og går normalt væk igen.
- Intenst ubehag, når du dyrker sport. Efter den første fase manifesterer smerter sig under træning. Smerten kan være så intens, at du er nødt til at stoppe.
- Begrænsede bevægelser. I denne fase vil du føle smerter, selv når du ikke træner eller dyrker sport. Problemet er, at du på dette tidspunkt vil bemærke, at dine bevægelser til en vis grad er begrænsede.
Som du kan se, udvikler smerten sig og advarer om, at der er muskelsvaghed. Måden at løse dette på er ved at starte korrekt behandling.
Læs også: 3 situationer hvor du bør undgå at dyrke sport
Behandling af sportsbrok
Der findes forskellige behandlingsmuligheder for denne tilstand, afhængigt af det stadie, den er i.
Her er nogle af dem:
- Styrke- og strækøvelser. De hjælper med at styrke musklerne involveret i sportsbrok. Disse øvelser vil være en del af rehabiliteringsprogrammet, som vil omfatte fysioterapi, osteopati og elektrostimulering.
- Antiinflammatoriske lægemidler. Hvis smerten er alvorlig og forårsager afbrydelser i sportsudøvelsen, bruges disse lægemidler til at lindre smerter.
- Specifikke opvarmningsøvelser. Mennesker, der lider af sportsbrok, skal udføre specifikke opvarmningsøvelser for at forhindre, at dette problem bliver kronisk.
- Kirurgi. Hvis dit tilfælde er alvorligt, vil din læge muligvis anbefale en operation for at reducere trykket i området og lindre smerter.
Som du har set, er dette et almindeligt forekommende problem hos atleter. Derfor, hvis du dyrker sport, anbefaler vi, at du går til din læge, hvis du føler nogen smerter i lysken. Tidlig diagnose giver dig mulighed for at behandle denne tilstand, som kan forhindre svære og invaliderende smerter.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ahumada, L. A., Ashruf, S., Espinosa-de-los-Monteros, A., Long, J. N., Jorge, I., Garth, W. P., & Vasconez, L. O. (2005). Athletic pubalgia: definition and surgical treatment. Annals of plastic surgery, 55(4), 393-396.
- Taylor, D. C., Meyers, W. C., Moylan, J. A., Lohnes, J., Bassett, F. H., & Garrett JR, W. E. (1991). Abdominal musculature abnormalities as a cause of groin pain in athletes: inguinal hernias and pubalgia. The American journal of sports medicine, 19(3), 239-242.
- Zoga, A. C., Kavanagh, E. C., Omar, I. M., Morrison, W. B., Koulouris, G., Lopez, H., … & Meyers, W. C. (2008). Athletic pubalgia and the “sports hernia”: MR imaging findings. Radiology, 247(3), 797-807.
