Stedfortrædende vold: Hvad er det, og hvordan kan du undgå det?

Stedfortrædende vold er en af de former for kønsbestemt vold, hvor børn bruges til at skade kvinder. Læs mere om det her
Stedfortrædende vold: Hvad er det, og hvordan kan du undgå det?
Maria Fatima Seppi Vinuales

Bedømt og godkendt af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 01 juni, 2023

Der er forskellige måder at skade og “straffe” en person på. Inden for kategorien kønsbestemt vold er der en form for misbrug, der kaldes stedfortrædende vold, som normalt udføres af en mand – partner eller tidligere partner – når han ikke kan få, hvad han vil have.

Med andre ord forsøger offeret at ændre sin partners adfærd og leder efter andre “fronter” at angribe hende på. Især er det som regel kvindens børn eller andre nærtstående, der lider skade. Lad os se nærmere på, hvad det hele handler om.

Hvad er stedfortrædende vold?

Stedfortrædende vold er en form for pres på en anden person ved at angribe hans eller hendes svage punkter. Volden udøves ikke “direkte” mod den involverede person, men mod personer omkring vedkommende.

Det er måske en af de mest smertefulde former for vold og det laveste slag, man kan give, når man ønsker at såre en anden person. Det betragtes som en form for kønsbestemt vold, da det er et hyppigt motiv i de tilfælde, hvor en mand søger at skade og dominere en kvinde.

Til dette formål har han en tendens til at bruge sine sønner eller døtre som instrumenter. Selvom det er hyppigst at bruge dem, kan det også være mod forældre, søskende eller en elsket person.

Nogle gange er der forudgående tegn, lige fra trusler om at skade børn til andre lignende trusler. Det kan f.eks. være, når de vender tilbage til moderens hus med ødelagte ejendele.

Mand råber ad kvinde
Stedfortrædende vold er en form for kønsbaseret vold. Det er ekstremt vigtigt at være opmærksom på tegnene for at undgå fatale udfald.

Nogle af de karakteristika, der gør det muligt at genkende det, er følgende:

  • Målet er at skade kvinden. Når faderen for eksempel er sammen med sine børn, har han ingen interesse i at dele kvalitetstid med dem, men fokuserer på at kritisere og fornærme moderen.
  • Dette er baseret på patriarkalsk vold, fordi han gennem sine handlinger forsøger at give et budskab om, hvem der har magten, og hvad der sker, når hun ikke indordner sig eller ikke giver ham, hvad han vil have.
  • Sønnerne og døtrene er gidsler eller objekter – de er de midler, hvormed han vil gøre skade på kvinden. Han bruger dem også til at få oplysninger om moderen, f.eks. hvor hun er, eller hvad hun laver.

Vi tror også, du vil være interesseret i at læse dette: Sådan kan du anmelde en voldelig elsker

Konsekvenserne for børn

Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne for børn er alvorlige. De ekstreme tilfælde af vold kulminerer i drab, men der er andre mellemliggende og ikke mindre alvorlige konsekvenser.

Blandt dem finder vi “hjernevask” om, hvad deres mor er, og hvordan hun opfører sig, manipulation og situationen (ikke altid eksplicit) med at sætte dem til at vælge mellem den ene og den anden forælder.

På denne måde skabes der en instrumentalisering af disse børn, som fratages alle rettigheder. De involveres i en giftig konfliktsituation, som egentlig burde løses mellem voksne.

Således bliver den følelse af sikkerhed og beskyttelse, som det burde give at blive hos forælderen, til tortur og et permanent ubehag. Som et resultat begynder børnenes fysiske og psykiske helbred at lide.

Advokat Peral López opfordrer os til at gøre stedfortrædende vold endnu mere kompleks ved at opfatte den som tredobbelt vold. I den forstand handler det ikke kun om, at børnene bliver brugt til at gøre skade. Men at de selv er hovedpersoner og genstand for skaden.

De oplever det på egen krop og er også vidner til mishandlingen af deres mor.

Grædende pige er offer for stedfortrædende vold
Ved stedfortrædende vold bliver børnene ofte instrumentaliseret til at manipulere eller krænke deres mor.

Kunne du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Historien om den kogte frø: Når misbrug bliver normalt

Stedfortrædende vold: Hvad man skal være opmærksom på, og hvad man kan gøre

Stedfortrædende vold er en af de mange former for vold, som en kvinde oplever i et fjendtligt og aggressivt forhold. Toppen af isbjerget, som i dette tilfælde er fysisk mishandling og endda selvmord, er kun et af de synlige ansigter af dette komplekse fænomen.

En kvinde, der er offer for kønsbaseret vold, skal støttes og ledsages på en systemisk måde og gennem flere aktører og institutioner.

Når hendes børn er blevet “værktøjer” for en voldelig far, har flere alarmer og foranstaltninger, der skulle have garanteret rettigheder, fejlet.

Så hvilke tegn skal vi være opmærksomme på? For eksempel, når en far, der aldrig har taget sig af sine børn, pludselig insisterer på at kræve en samværsordning.

Her vil man selvfølgelig argumentere for, at det er en rettighed. Men det er meget vigtigt ikke at glemme, at han aldrig før har vist interesse for dette. I dette tilfælde skal risici og farer overvejes.

I denne forstand er et afgørende “tegn”, der skal tages i betragtning, børnenes ønsker og intuition, hvad de føler, og i hvilken tilstand de vender tilbage fra deres forældres hjem. Børn har rettigheder, og det er ekstremt vigtigt at vælge og give dem lov til at sige deres mening.

Lad os ikke vente på, at endnu en sag bliver optalt, eller at der går år, før der bliver gjort noget. Som samfund har vi en kollektiv pligt til at forpligte os til at udrydde vold i alle dens former.

Forandring er summen af individuelle viljer og handlinger. Derfor begynder vores sandkorn måske med, at vi ikke griner af jokes, der objektiverer kvinder, eller ikke normaliserer de partnere, der kræver at læse vores beskeder. Det vigtigste er, at vi starter et sted. For det kommer til at kræve en indsats fra os alle for at stoppe vold mod kvinder.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Pacheco E, Bártolo A, Pereira A, Duarte JC, Silva CF. The role of fear in the relationship between vicarious violence at work and work ability in nurses: A cross-sectional study. Nurs Health Sci. 2022 Mar;24(1):132-139. doi: 10.1111/nhs.12904. Epub 2022 Jan 3. PMID: 34783132.
  • Bárbara; LÓPEZ-ANGULO, Yaranay. Violencia vicaria en el contexto de la violencia de género: un estudio descriptivo en Iberoamérica. CienciAmérica, [S.l.], v. 11, n. 1, p. 11-42, ene. 2022. ISSN 1390-9592. Disponible en: <http://cienciamerica.uti.edu.ec/openjournal/index.php/uti/article/view/381>. Fecha de acceso: 19 abr. 2022 doi: http://dx.doi.org/10.33210/ca.v11i1.381.
  • López, M. D. C. P. (2020). Responsabilidad pública en materia de violencia de género (Especial referencia a las hijas e hijos de madres maltratadas). FEMERIS: Revista Multidisciplinar de Estudios de Género5(2), 166-182.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.