Stigning i antallet af selvmord: Vigtige fakta og tal
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) begår ca. 1 million mennesker selvmord hvert år. Desværre er antallet af selvmord steget i den seneste tid.
Selv om vi måske ikke altid er klar over det, er en persons beslutning om at afslutte sit liv ikke kun en individuel beslutning. Sociale faktorer spiller også en rolle. Derfor er det på tide at tage stigningen i antallet af selvmord alvorligt og informere om det.
Hvis så mange mennesker betragter døden som den eneste vej ud af deres lidelser, er det klart, at der er noget galt med vores samfund. Arbejdsmæssig og økonomisk stress, individualisme og ensomhed, mangel på samhørighed, dårlig mental sundhedspleje… der er mange områder, der skal forbedres, hvis vi ønsker at stoppe denne stigende tendens.
Relevante tal om stigningen i antallet af selvmord
Selv om selvmord er et tabubelagt emne og omgivet af stigmatisering, er selvmord en realitet, som vi lever med hver dag. Det tegner sig for mere end halvdelen af alle voldelige dødsfald på verdensplan og er den tredje vigtigste dødsårsag blandt unge i alderen 15-29 år.
Selvmordsadfærd rammer mennesker med alle baggrunde, i alle samfundsklasser og aldre. Det er ikke kun de yngste, der er udsat.
Der er konstateret et betydeligt højdepunkt i forekomsten hos personer over 65 år. Selv børnebefolkningen, som tidligere blev betragtet som lavrisikogruppen, har oplevet en stigning i selvmordsraten.
Hvis disse tal forekommer os foruroligende, skal vi huske på, at de ikke engang afspejler hele situationen. Mange dødsfald, der registreres som ulykker, er i virkeligheden frivillige dødsfald. Passive selvmord (som hovedsagelig begås af ældre voksne) overses også.
Der er mange selvmordsforsøg, som, selv om de ikke ender med døden, også er alarmerende. Hvad angår ovenstående, steg selvmordsforsøgene med 250 % i børne- og ungdomsbefolkningen i 2022.
Alle disse data advarer os om, at der er en stor procentdel af befolkningen, der oplever alvorlige følelsesmæssige problemer og så stressende oplevelser, at de befinder sig i umulige situationer.
Fortsæt din læsning: Eksistentiel depression: Når livet mister mening
Fakta, der bør overvejes
For dem, der aldrig har været i en sådan situation, kan det være kompliceret at forstå, at nogen ville træffe beslutningen om at afslutte sit liv. Men sandheden er, at ingen er i sikkerhed, og at tomheden og fortvivlelsen kan snige sig ind når som helst og krybe ind, indtil personen er overbevist om, at der ikke er nogen vej ud.
Selv om årsagerne og risikofaktorerne kan variere afhængigt af ens kontekst, er der visse faktorer, som man ved, har forbindelse til selvmordsadfærd:
- At have været offer for misbrug.
- At have været udsat for chikane eller fysisk eller psykisk vold. Faktisk er mobning en af de største risikofaktorer blandt mindreårige.
- Den sensationelle udbredelse af selvmord i medierne.
- At lide af en vis psykologisk sårbarhed, at lide af en psykisk lidelse eller at have haft tidligere selvmordsforsøg.
- Mangel på stærke relationer og mangel på et støttenetværk.
- Manglende gode copingstrategier til at håndtere negative og stressende situationer.
Ud over ovenstående har den globale coronavirus-pandemi bidraget til denne stigning i antallet af selvmord på verdensplan.
Den har medført alvorlige konsekvenser med millioner af ødelagte arbejdspladser, økonomiske systemer, et konstant bombardement af frygt gennem medierne, forstyrrelser af rutiner og tab af menneskelige forbindelser på grund af fremmedgørelse.
Denne situation har utvivlsomt forringet mange menneskers mentale sundhed betydeligt. I mangel af personlige, sundhedsmæssige og sociale ressourcer til at håndtere det, der er sket, kan den frivillige død være blevet betragtet som den eneste udvej.
Få mere at vide: Selfies og psykiske lidelser: Hvordan er de forbundet?
Indsats for at forebygge stigningen i antallet af selvmord
Når vi taler om selvmord, har vi en tendens til kun at fokusere på den person, der afslutter sit liv. Men det er et strukturelt problem, som omfatter hele samfundet.
Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at bremse stigningen i antallet af selvmord fra forskellige områder: Administration, sundhed, social- og familiepleje og individuel pleje. Der er blevet udformet programmer til forebyggelse af selvmord med vellykkede resultater.
Derudover er der andre foranstaltninger, der skal overvejes:
- Befolkningen skal uddannes og gøres bevidst om selvmord, dets årsager og konsekvenser.
- Afskaf tabuet og stigmatiseringen, tal ordentligt og bevidst om det. I den forbindelse bør medierne fremhæve de mulige løsninger og måder at hjælpe på.
- Udarbejd programmer med specifikke karakteristika for hver enkelt målgruppe.
- Begræns virkningen af risikofaktorer og styrk beskyttelsesfaktorer.
- Uddan sundhedspersonale til at opdage tidlige advarselstegn.
- Tilvejebring tilstrækkelig, kvalitetsmæssig og specialiseret mental sundhedspleje.
Kort sagt skal det være en fælles indsats at sætte en stopper for stigningen i antallet af selvmord, og det er en presserende opgave i lyset af tallene og dataene. Den person, der er i risiko for selvmord, skal modtage støtte og omsorg, både fra omgivelserne og fra fagfolk. Primær forebyggelse er nøglen til at nå dette mål.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Arias López, H. A. (2012). Factores de éxito en programas de prevención del suicidio. Revista Vanguardia Psicológica Clínica Teórica y Práctica, 3(2), 215-225.
- Benítez Camacho, É. (2021). Suicidio: el impacto del Covid-19 en la salud mental. Medicina y ética, 32(1), 15-39.
- Navarro-Gómez, N. (2017). El suicidio en jóvenes en España: cifras y posibles causas. Análisis de los últimos datos disponibles. Clínica y Salud, 28(1), 25-31.
- Velásquez Suarez, J. M. (2013). Suicide in the Elderly. Revista Colombiana de Psiquiatría, 42, 80-84.
