Børnemobning: Det kan ramme hvem som helst

Hvad skal du gøre som forælder, når dit barn er offer for mobning? Vi vil gerne hjælpe dig i denne artikel.

Bedømt og godkendt af psykolog Bernardo Peña.

Skrevet af Antonella Grandinetti

Sidste ændring: 11 oktober, 2022

De seneste år er historier om børnemobning over alt i nyhederne og aviserne. Begrebet er på alles læber og selvom vi alle ved, hvad det er, så ved kun få af os, hvordan vi skal handle, når vi bliver konfronteret med det.

Vi har tendens til at vide endnu mindre om, hvad man skal gøre, når det er vores børn, som står over for et problem. Trods alt, bør børn lære, hvordan de skal løse deres egne problemer, ikke? Spørgsmålet er altid: Bør vi hoppe ind og prøve at forsvare dem eller ej?

Af den grund vil vi gerne give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre, hvis dit barn er offer for børnemobning. Læs med for at finde ud af det.

Hvad er børnemobning helt præcis?

Mobning refererer til en dynamik af vedvarende strukturel mishandling mellem jævnaldrende over et stykke tid. Denne form for mishandling er dog ikke altid fysisk.

I kontrast kan det omhandle alle mulige former for skadelige og giftige attituder overfor en ramt person. Det kan indebære fornærmelser, undgåelse, onde jokes og mobning på nettet, blandt andet.

Ifølge data fra et studie godkendt af Verdenssundhedsorganisationen, rammer chikane mellem jævnaldrende næsten 32% af børn i alderen mellem 9 og 18 i hele verden.

Flere undersøgelser konkluderede, at effekten af mobning er negativ for barnet på kort, mellem og lang sigt.

Hvis dit barn er offer for en form for mishandling af hans eller hendes jævnaldrende i et miljø, så skal du læse med her. Vi vil fortælle dig, hvordan du hjælper med at løse problemer med mobning, hvad end de er fysiske eller følelsesmæssige.

Sådan skal man handle, når man står overfor børnemobning

Forældres rolle i situationer med mobning er grundlæggende for at udrydde dette problem, eftersom det kan påvirke den følelsesmæssige og fysiske udvikling hos en person dybt.

Det er dog først vigtigt at bruge tid på at forstå mobning, før man handler.

1. Hvorfor finder børnemobning sted?

Intimidering finder sted, når en person vedvarende bliver tortureret ved at blive skubbet, bagtalt, fornærmet, slået og endda seksuelt overgrebet af en person eller en gruppe. Ret ofte, er “undskyldningen” for disse angreb:

• Fysisk udseende.
• Socioøkonomisk status.
• Anderledes adfærd (for eksempel er generte og ellers følsomme børn ofte nemme ofre for onde angreb).
• Race eller religion.
• Seksuel retning. I dette tilfælde betyder det ikke noget, om offeret virkelig har en homoseksuel retning eller ej. Det er ofte nok for at tro og sige, at de har det, for at gå videre til at true nogen.

Når du evaluerer, om dit barn virkelig er offer for børnemobning, bør du overveje hvor vidt disse handlinger har udviklet sig og om de har stået på i en længere periode eller om det kun er sket én gang.

Dette er nøglen til at afgøre, om du håndterer langvarig mobning eller et enestående tilfælde.

2. Derfor bør du gribe ind og handle

Før du finder ud af, hvordan du skal håndtere mobning, skal du først redegøre for, hvorfor du som en forælder bør handle i dette henseende. En hver form for mishandling, der står på i længere tid, vil skade dit barn.

Det kan vise sig som:

• Lavt selvværd.
• Stress.
• Angst.
• Depression. Bemærk, at tilfælde af seriøs depression kan føre til selvmord. Mange ofre for langvarig mobning vælger desværre den løsning, når de ikke længere kan klare de konstante krænkelser af deres velvære.

3. Handlingsstrategier til forældre, der håndterer mobning

Lad os nu se på, hvordan forældre kan handle overfor mobning af deres børn.

Det er vigtigt, at du forholder dig roligt, så du kan gennemgå denne proces. Du har brug for at være støttepælen af styrke, som dit barn har brug for at læne sig op ad.

Første trin: Undersøg og find ud af, hvad der skete

• Lyt til dit barn. Uanset om du finder ud af, hvad der skete, gennem dem eller ej, hvis du stoler nok på dig til at snakke om det, så bare lyt til dem uden at stille spørgsmål. Du må aldrig straffe dit barn for at fortælle dig sandheden.
• Få dit barn til at føle sig sikker. Du skal faktisk trøste dem. De er sikkert triste og har bruge for at føle sig elsket og beskyttet. Dette er uanset, hvor gamle de er.
• Kend de forskellige fakta. Viden er magt, så find ud af alle detaljerne, før du handler. Husk at lytte uden at dømme og gemme dine reaktioner til et senere tidspunkt, når de ikke er til stede. Find ud af, hvad der præcis skete og i en så detaljeret måde som muligt: Datoer, steder, vidner, mobning på nettet og bevis på det, osv.
• Lad dit barn vide, at du værdsætter, at de fortæller dig, hvad der skete. For det meste føler unge sig bedraget for at “sladre” om nogen og føler sig ret skyldige over det. Lad dem vide, at de gjorde det rigtige.

Andet trin: Handling

• Mød dit barns lærer. De bør få at vide, hvad der foregår, hvis de ikke allerede ved det, så de kan handle ud fra det.
• Tal med skolens rektor. Hvis mobningen ikke stopper, efter læreren har grebet ind, så bør du tale med en højere autoritet. Børnemobning fører til seriøse følelsesmæssig og endda fysisk skade, som sætter dit barn i fare. Bed om et møde med rektor og vær sikker på, at læreren også deltager, så du kan sætte en stopper for det så hurtigt som muligt.
• Mød med mobberens forældre. Skoleautoriteter kan arrangere et møde med forældrene til mobberen. Hav i tankerne, at det sikkert vil være ubehageligt, fordi alle forældre ønsker at tro, at deres børn opfører sig ordentligt.
• Hvis skolen ikke hjælper, så meld det til politiet. Hvis alt det ovenstående fejler og mobningen fortsætter, så tøv ikke med at melde det til politiet.

Der er mange telefonlinjer til mobning. Du kan finde en ved at søge på nettet. Derudover er der ofte anti-mobning kampagner i radio og på TV.

Det er ikke nemt at definere, hvordan man skal handle, når man står overfor børnemobning. Det kan synes overdrevet at handle nogle gange, men det er det ikke. Tøv ikke med at handle, hvis nogen mobber dit barn.

Det er ikke et problem for børn, og de bør aldrig være nødt til at løse det selv.