De store fordele ved at være taknemlig
Vi har i flere sammenhænge hørt, hvordan det er meget positivt for os at være taknemlige. Men vi forstår stadig ikke helt præcist, hvad dette indebærer at være taknemlig.
Ordbogen definerer taknemlighed som at genkende og værdsætte en person, som har gjort en tjeneste, og at føle en stor lyst til at gengælde denne tjeneste.
Men taknemlighed er ikke blot det. Vi kan være taknemlige for at være i live, for at have det liv, vi har, og for alle de gode ting, der er i verden.
At tænke på alt dette og føle sig virkelig taknemlig gør os lykkelige. Så hvorfor er det så svært for os at være taknemlige?
Det er meget nemt at være taknemlig
Det er enormt nemt at være taknemlig. Det kræver blot et smil, et simpelt “tak” eller en lille seddel til den person, man takker for alt det, de har gjort for en, eller hvordan de gør en lykkelig.
Som du kan se, behøver vi ikke at lægge mange kræfter i at gøre dette. For at være taknemlig koster os ingenting. Måske er det derfor, det så ofte bliver glemt.
Nogle gange sker alt dette, fordi vi ignorerer vores omgivelser. Vi er så fokuseret på vores egen verden, at vi glemmer det, der sker omkring os.
Hvor mange gange er du stoppet for at tænke over det, du har? Og hvor mange gange har du været klar over, at du ikke har brug for noget som helst andet, fordi du allerede har alt?
Hvor mange gange har du tænkt på de personer, du har omkring dig? Dem, som har støttet dig i svære tider? Vi er sikre på, at du tilbringer mere tid med at tænke på de personer, som har såret dig, end de personer, som har givet dig en hjælpende hånd.
Vi tror på, at venner og familie altid vil være der for os. Vi indser dog ikke, at alt kan ændre sig på 24 timer. Og at det måske er for sent til virkelig at værdsætte de personer, som vi har mistet.
Vi bliver nødt til at udvise taknemlighed
Med alle disse problemer er det svært at være taknemlig, hvis vi ikke udviser taknemlighed. Præcis ligesom det kræver øvelse at lære at være venlig, oprigtig, at elske og så videre.
Derfor er det vigtigt, at man overvejer de følgende trin, der er nævnt nedenstående.
Øvelse gør mester.
- Fokusér på “nuet”: vi lever vores liv ved konstant at tænke på fremtiden og fortiden. Dette afholder os fra at nyde øjeblikket og være klar over alt det, vi bør være taknemlige for.
At tage afstand fra nuet kan få os til at længes efter det, som vi allerede har. For at være opmærksomme på nutiden bliver vi nødt til at åbne vores øjne og se os omkring. - Tag aldrig ting for givet: man går ud fra, at ens partner ved, at man elsker dem. At ens mor ved, at man elsker hende. At tage alt dette for givet er en fejl. De personer, som betyder noget for os, bliver nødt til at høre dette fra vores mund. Eller også bliver vi nødt til at vise det gennem vores handlinger overfor dem.
- Forvent ikke noget fra andre: en fejl, som man kan lave, er at forvente, at andre opfører sig, som man selv gør. Dette vil ikke ske i de fleste tilfælde, så man kan lige så godt stoppe med at tro, at det vil det.
At være taknemlig betyder, at man ikke forventer noget til gengæld. Man bør gå efter at være sådan af sig selv, fordi det vil give en følelse af velvære.
Vær taknemlig hver dag
Så snart man står op, bør man være taknemlig. Og når man går i seng, bør man være taknemlig for alle de gode ting, man har oplevet den dag.
Nogle gange bliver vi også nødt til at være taknemlige for at være i live. Og ikke kun for de personer, der er i vores liv. Dette vil få en til at føle sig heldig. Det vil også bringe et smil frem på ens løber hver dag, når man står op og går i seng.
Det koster ingenting, og det vil gøre en meget lykkeligere.
Man bør være taknemlig for alle de muligheder, man har fået takket være ens egen kamp. Og være taknemlig for de ting, man har opnået, som resultat af ens udholdenhed.
Lev dit liv ved konstant at være taknemlig for alle de skønne ting, der er i det. Og mere end noget andet ved at takke personerne omkring dig for alt det, de giver.
Jo mere man udviser taknemlighed, jo nemmere vil det blive. Og på et tidspunkt vil det blive en vane.
Taknemlighed vil blive en del af en.