Symptomer på human immundefektvirus (HIV)

Human immundefektvirus (HIV) er en infektion, som manifesterer sig i et ret udviklet stadie. Det er af den grund, at dem, der er smittet og endnu ikke har modtaget behandling, fortsætter med at sprede det. Find ud af mere om dets overførsel og symptomer i denne artikel.
Symptomer på human immundefektvirus (HIV)

Sidste ændring: 28 januar, 2021

Symptomer på human immundefektvirus (HIV) varierer, eftersom infektionen ikke manifesterer sig, indtil den allerede er fremskreden. Det er dermed svært at opdage det i tide. Laboratorier har dog gjort store fremskridt, når det kommer til kvaliteten af de tests, de anvender.

Nøglen til tidlig opdagelse er at kende de mulige tegn på sygdommen. Baseret på dette kan man etablere behandlinger, som forbedrer patientens livskvalitet betydeligt. De kan også hjælpe dem til at håndtere komplikationer ved denne lidelse.

Hvad er HIV?

Human immundefektvirus hører til en særlig familie af vira ved navn retrovirus. Det skyldes, at de indeholder en enkeltstrenget RNA i sig. Dets kerne indeholder genetisk information og en lipidmembran med forskellige receptorer.

Disse receptorer er det, der giver virussen mulighed for at trænge ind i menneskets celler. Mere specifikt er det CD4 + lymfocytter, som er kroppens forsvarsceller, der er ansvarlige for at organisere immunsystemet.

De kan dermed ikke opfylde deres funktion, og kroppen kan ikke forsvare sig mod andre infektioner, når denne virale partikel angriber dem.

Stigmatiseringen af patienter med symptomer på HIV har ført til alle mulige former for myter. Folk plejede at tro, at virussen var luft- og vandbåren. De troede også, at myg og andre insekter kunne overføre den. Ligeledes mente de, at de kunne få det ved kontakt med sved fra en smittet person. Men:

  • Virussen overlever ikke længe udenfor den menneskelige krop og kan ikke reproducere uden et vært.
  • Det er derfor umuligt, at den bliver overført gennem luft eller vand.
  • HIV kan kun overføres gennem bestemte kropsvæsker såsom blod og sæd, men ikke gennem sved, tårer og spyt. Derfor er hverken kram, håndtryk, at dele toilet eller give et socialt kys til en smittet person risikabelt.
En laborant arbejder på analyse af blod

Tidlig opdagelse af HIV er nøglen til en bedre livskvalitet for patienterne.

Overførsel af human immundefektvirus

Disse kropsvæsker er midler til overførsel:

  • Sæd og præsperm. Det er vigtigt at vide, fordi det ikke forebygger spredning af HIV at trække sig ud. Kun anvendelse af præventionsmetoder såsom kondomer er effektive.
  • Rektale og vaginale sektreter og slimhinderne i disse områder.
  • Blod. Du kan overføre eller få det gennem transfusioner, selvom forekomsten af dette på nuværende tidspunkt er ubetydelig. Det skyldes, at tests af personer ved transfusion er meget strikse. Ligeledes er der en risiko ved at dele sprøjter hos misbruger af intravenøse stoffer.

De nævnte kropsvæsker skal være i kontakt med den anden persons slimhinder eller beskadigede væv, for at overførslen kan finde sted. Enten det eller det kan blive sprøjtet ind i blodbanen. På et andet niveau kan kvinder med HIV overføre virussen til deres babyer under graviditet, fødslen eller amning.

Måske du også vil synes om: Stamcelletransplantation kunne udrydde hiv

Symptomer på human immundefektvirus

Symptomer på HIV dukker ikke op, indtil sygdommen allerede er fremskreden. Primært er det, når den smittede person får andre opportunistiske infektioner eller udvikler neoplasmer. Dette skaber en lang periode uden nogen mulighed for tidlig opdagelse, og dette forværrer prognosen.

Til at starte med forårsager virussen symptomer, der minder om influenza, med feber, træthed og smerter i led, når det trænger ind i blodbanen og formerer sig. Folk forveksler dog ofte disse symptomer med en almindelig forkølelse.

Dette billede, der ligner influenza, er selvbegrænsende, og personen har det godt igen efter nogle uger eller dage. Virussen forsvinder dog ikke. Den forbliver faktisk latent i lymfecytter og lymfeknuder. Efter nogle få år kommer den ud af dvale og begynder at formere sig. Det afhænger dog af hver enkelt smittede person.

Eftersom personen finder sig selv forsvarsløs, er andre vira, bakterier og svamp i stand til at inficere dem. De samme mikroorganismer, som typisk ikke forårsager problemer hos en sund person, fører til alvorlige infektioner hos en person med HIV. Det er derfor, vi siger, at disse typer lidelser er opportunistiske.

Nogle eksempler

  • Pneumocystis jiroveci forårsager lungebetændelse, der rammer begge lunger uden ekspektoration eller smerte i brystet. Den smittede person vil også have konstant feber og en følelse af at blive kvalt.
  • Tilbagevendende pneumokokker.
  • Lunge- og ekstrapulmonal tuberkulose. De fleste af personerne, der er eksponeret for denne bakterie, formår at stoppe infektionen og forebygge dens udvikling. Dette forsvar er dog ikke nok i tilfælde af HIV.
  • Toxoplasmose. En toxoplasmose er en parasit, der findes i råt kød og kattes afføring. Det meste af befolkningen har haft kontakt med denne parasit på et eller andet tidspunkt, men sygdommen udvikler sig aldrig. Den kommer dog op til overfladen igen og sætter sig i hjernen i situationer med svækket immunforsvar.
  • Svampeinfektion i fordøjelseskanalen. Et af symptomerne på HIV i fordøjelsessystemet er en akut maveinfektion forårsaget af en sjælden svamp såsom candidiasis.

Enhver infektion spreder sig gennem kroppen og bliver alvorlig hos en patient med HIV. Det skyldes, at der ikke er nok forsvar til at kontrollere dem. Dødeligheden er ikke rigtig fra selve virussen, men fra opportunistiske infektioner.

Der er også neoplasmer, som udvikler sig karakteristisk hos patienter med HIV. Det er kræft, som ikke er så hyppigt hos andre personer, og som formerer sig på grund af immunsystemets mangel på evne til at opdage unormale celler. Den mest gængse er Karposis sarkom.

Rød sløjfe på globus

HIV har spredt sig til hele verden, og sandsynligheden for smitte er høj, så tidlig opdagelse af det er vigtig.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Abacavir: Behandling af HIV og bivirkningerne ved det

Hvad skal man gøre, hvis man opdager mulige symptomer på human immundefektvirus?

På nuværende tidspunkt kan alle, der har positive tal for HIV, begynde tidlig antiretroviral behandling. Vigtigheden af at bruge disse lægemidler så hurtigt som muligt er at forebygge spredning af det og forlænge patientens forventede levetid.

Hvis man ikke får en antiretroviral behandling, vil infektionen komme ud af kontrol, og immunsystemet bliver svagere. Andre personer, der kan være smittet af den høje virale belastning, har derudover en højere risiko – ved for eksempel at have ubeskyttet sex.

Symptomer på mistænkt HIV bør få en person til at anmode om en undersøgelse af lægen. Vær ikke bange for at bede om det. Mange lande har allerede lovgivningsmekanismer for at sikre fortrolighed, så der ikke er nogen fordomme om patienters sundhedsjournaler.

Det kan interessere dig ...
Anden patient med HIV er helbredt
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Anden patient med HIV er helbredt

Den anden patient med HIV er helbredt takket være en stamcelletransplantation. Det giver håb om en definitiv behandling af denne pandemi.



  • Esteban, C. S. (2014). VIH: Infeccion aguda, pesquisa y manejo. Revista Médica Clínica Las Condes, 25(3), 419–424. https://doi.org/10.1016/s0716-8640(14)70058-6
  • Cohen, M. S., Chen, Y. Q., McCauley, M., Gamble, T., Hosseinipour, M. C., Kumarasamy, N., Hakim, J. G., Kumwenda, J., Grinsztejn, B., Pilotto, J. H. S., Godbole, S. V., Chariyalertsak, S., Santos, B. R., Mayer, K. H., Hoffman, I. F., Eshleman, S. H., Piwowar-Manning, E., Cottle, L., Zhang, X. C., … Fleming, T. R. (2016). Antiretroviral therapy for the prevention of HIV-1 transmission. New England Journal of Medicine, 375(9), 830–839. https://doi.org/10.1056/NEJMoa1600693
  • Transmisión del VIH | Información básica | VIH/SIDA | CDC. (n.d.). Retrieved July 6, 2020, from https://www.cdc.gov/hiv/spanish/basics/transmission.html#anchor_1566553338
  • Erazo, Ana María Bastidas, and Gladys Eugenia Canaval Erazo. “Más allá de los síntomas: vivir con VIH es motor de cambio.” Avances en Enfermería (2018): 338-346.
  • Bastán, Jesús Enrique Pérez, and Luisa Fernanda Viana Castaño. “Adherencia terapéutica a los antirretrovirales de gran actividad en personas con VIH/SIDA.” Archivos del Hospital Universitario” General Calixto García” 7.2 (2019): 222-233.
  • Linares Guerra, Elisa Maritza, et al. “Cambios del peso y de las células T CD4+ en sujetos VIH/sida con antirretrovirales. Angola.” Revista de Ciencias Médicas de Pinar del Río 21.6 (2017): 5-14.
  • Briel, Matthias, et al. “Adjunctive corticosteroids for Pneumocystis jiroveci pneumonia in patients with HIV‐infection.” Cochrane database of systematic reviews 3 (2006).
  • Nuñez, Fabio Domingo. “El enfoque de derechos en salud y la respuesta al VIH y SIDA en la Argentina.” (2016).
  • Martínez Machin, Gerardo, et al. “Aislamiento, identificación y tipificación de levaduras en pacientes VIH positivos con candidiasis oral.” Revista Cubana de Medicina Tropical 49.3 (1997): 174-180.
  • Pascual, I. Pintos, E. Muñez Rubio, and A. Ramos Martínez. “Diagnóstico de la infección aguda y crónica por el VIH y de sus estados evolutivos.” Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado 12.56 (2018): 3329-3331.
  • del Sida, Sociedad Española Interdisciplinaria. “Documento Informativo sobre la Infección por el VIH.” Madrid: Gesida (2017).
  • Berbesi-Fernández, Dedsy, et al. “Situación de VIH en usuarios de drogas inyectables en Colombia.” Infectio 20.2 (2016): 70-76.
  • Morales, Humberto Patricio Anangono, Glubis Wiliber Gómez Peláez, and Hugo Antonio Luna Rodríguez. “Transmisión vertical del virus de inmunodeficiencia adquirida (VIH).” RECIAMUC 2.2 (2018): 214-229.