Tegn på at dit forhold ikke fungerer

Vores partner er ikke bare en vi deler seng og spisebord med, men også en person vi vælger at bygge et liv og familie op med.
Tegn på at dit forhold ikke fungerer

Sidste ændring: 22 november, 2018

Når et forhold ikke fungerer, kan det være temmelig klart. Men mange gange vil vi ikke indse eller indrømme, at tingene ikke går den rette vej eller at vi ikke er glade. I denne artikel vil vi give dig nogle fingerpeg og tegn, som du skal holde øje med for at finde ud af, om dit forhold ikke fungerer, som du ønsker det.

Tegn på at dit forhold ikke fungerer

1. Mangel på kommunikation

Kommunikation er måske den vigtigste faktor i alle forhold. Vi har brug for støtte fra vores partner, hvilket inkluderer forståelse og opmærksomhed. Her er nogle tegn på, at vores forhold måske har mangel på kommunikation: Vi bliver ikke hørt, vores partner kigger os ikke i øjnene, og vi er ikke i stand til at etablere en åben og konstruktiv dialog. Og hvis vi snakker, formår vi kun at lave konflikter og argumenter. Dette er situationer, der oftest skaber en distance hos parret, da der ikke længere er den samme support som tidligere. Det er bedst at lade følelserne falde til ro, inden man begynder at snakke igen efter en konflikt, så man ikke ender i totterne på hinanden igen.

Nogle gange kan mangel på kommunikation skyldes perioder med meget stress. For eksempel kan arbejdet tage så meget af din tid, at du ikke har meget tid tilovers til din partner, hvilket gør kommunikation mere besværligt. Hold dette for øje og forsøm aldrig kommunikationen mellem dig og din partner.

2. Mangel på entusiasme, når det kommer til at lave planer

Der kan komme et tidspunkt, hvor vi opdager en mangel på entusiasme, når det kommer til at lave ting sammen: spise ude, en weekendtur… måske oplever vi en vis ensformighed derhjemme eller bemærker, at vores partner ikke ser på os med den samme intensitet som tidligere. Magien er tabt og vi ved ikke hvorfor. Vi skal være opmærksomme på, hvordan vores partner reagerer, når vi tilbyder ting – ting i fremtiden, som vi begge ønsker. Hvis din partners reaktion er kold og ikke virker til at have stor interesse i de mål du snakker om, så spørg dig selv, hvad der er sket. Måske noget har ændret sig. En vigtig indikator på dette er en mangel på entusiasme.

3. Når der er flere tårer en glæde

Der sker dårlige ting i livet. Kærlighed har nogle gange sine komplikationer, og forhold kræver indsats og ofre. Men vær opmærksom, hvis der kommer en tid, hvor du kun føler dig trist og sjældent føler glæde; lidt efter lidt vil det tage hårdt på dit følelsesmæssige helbred.

Der findes mange par, som elsker hinanden højt og alligevel er ude af stand til at gøre hinanden glade. Vi skal passe på vores forhold og gøre vores bedste for at få det til være sund og succesfuldt. Men hvis din indsats ikke er den samme som din partners, kan du ende med at have det dårligt. Du kan ikke bære vægten alene på dine skuldre og i dit hjerte. Et forhold drejer sig om to mennesker – begge sider må arbejde for det.

4. Når tilliden forsvinder

Et anden tveægget sværd, som ødelægger stabiliteten i et forhold, er mistillid. Hvis der kommer et tidspunkt, hvor du ikke længere ser din partner som en person, du kan fortælle dine dybeste følelser til,  s0m en fortrolig du kan identificere og finde opbakning hos, så er der noget, der ikke er rigtigt. Vores partner er ikke kun en person, vi kan dele vores seng og spisebord med; de er også den person, vi bygger et liv og familie med. Hvis vi mister tilliden, mister vi alt.

5. Når vi ikke længere prioriteres

At være i et forhold kræver, at begge partnere prioriterer hinanden i deres liv; at hans bekymringer er dine bekymringer, at hans velfærd er vigtig for dig. Hvis der kommer en dag hvor du bemærker, at du ikke længere er prioriteret i din partners liv, så vil der også komme lidelse og skuffelse.

I vores forhold er de følgende faktorer også vigtige: vores arbejde, personligt rum og hobbyer; men den person vi elsker mest bør altid komme først og være den, vi bekymrer os mest om. Hvis der kommer et tidspunkt, hvor andre mennesker eller arbejde kommer før vores partner, så vil vi opleve problemer i forholdet.

Par der holder i haanden

Husk, at hver gang du finder et tegn på, at dit forhold ikke fungerer, tal med din partner. Nogen gange er der udefrakommende faktorer, der skal drøftes og løses. For eksempel kan problemer på arbejdet samt økonomiske eller personlige problemer være skadende i et forholds stabilitet. Men med tillid, kærlighed og kommunikation kan overvinde dem.

Vi håber, at I kunne lide denne artikel om tegn på, at dit forhold ikke fungerer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.