Telomer - hvad er de egentlig til for?

24 november, 2020
Længden på telomerne afgør, hvor tidligt cellerne dør.

Menneskets aldring er en kompleks proces, som videnskaben stadig forsøger at forstå. Længden af telomer er en af indikatorerne, da de er områderne af gentagne nukleotide sekvenser i hver ende af et kromosom.

Telomer er området af gentagne nukleotide sekvenser af hver ende af et kromosom, og et af de mest spændende emner i nutidens videnskab. Man mener, at de indeholder svaret på komplekse og gådefulde processer, såsom aldring, cancer og død.

I 1930’erne opdagede Hermann Joseph Muller i selskab med Barbara McClintock telomerne. Faktisk gav det dem en Nobelpris. I 2009 vandt forskerne Elizabeth H. Blackburn, Carol W. Greider og Jack W. Szostak så endnu en Nobelpris i fysiologi og medicin for deres forskning inden for samme område.

Nogle forskere troede tidligere, at celler kunne dele sig i det uendelige. Men andre fandt så ud af, at cellerne kun kan dele sig et vist antal gange, og så dør de. Længden på telomerne afgør, hvor tidligt cellerne dør.

Hvad er telomer?

Som vi nævnte tidligere, er telomer enderne på kromosomerne. Ordet kommer fra græsk, og betyder direkte oversat “endestykke”. Det er lidt ligesom det stykke plastik, der sidder for enden af dit snørrebånd.

Disse sekvenser er den beskyttende del af menneskets cellers DNA. Det er altså i vid udstrækning takket være dem, at kromosomerne kan holde en stabil struktur. Denne stabilitet gør, at cellerne kan dele sig normalt.

Kromosomernes ender spiller en vigtig rolle for mange funktioner. For eksempel sætter cellerne sig ikke fast på hinanden på grund af dem. Og dette er meget vigtigt for selve livet. Bortset fra andre egenskaber, viser telomerne os også aldrings-raten for en organisme.

Kromosomer

Læs mere: Fragilt X-syndrom: Symptomer og behandling

At forstå telomer

Cellerne deler sig konstant for at genopbygge vævet og organerne i din krop. Hver af disse delinger formindsker telomerne lidt, og de bliver gradvist kortere. Der kommer et tidspunkt, hvor de bliver så små, at de ikke længere kan opretholde deres funktion med at beskytte dit DNA.

De når det punkt, fordi cellerne er blevet gamle og holdt op med at dele sig. Længden på telomer måles i en enhed, der hedder kilobase. De har en gennemsnitlig længde på 11 kilobase ved fødslen, og det tal reduceres til omkring 4 i alderdommen.

Afkortningen af telomerne, og dermed deres manglende evne til at beskytte DNA, ser ud til at være årsagen til aldring, og dannelsen af aldersrelaterede sygdomme såsom:

  • Hjertekarsygdomme.
  • Neurodegenerative sygdomme.
  • Barnløshed.
  • Sukkersyge.
  • Kræft.

Find ud af mere: Te forårsager epigenetiske forandringer hos kvinder der bekæmper kræft

Telomerase og ungdom

Det er uundgåeligt, at telomerne bliver kortere ved hver ny celledeling. Der findes dog et enzym ved navn telomerase, som kan dæmpe den proces. Det kan altså i en vis udstrækning gendanne længden på disse kromosomdele.

Stamceller er en form for forsvar for telomerase. Men dannelsen af dette genopbyggende enzym aftager med alderen, og øger hastigheden af cellernes forfald. I teorien ville vi være evigt unge, hvis dannelsen af telomerase aldrig stoppede.

Der er dog et enkelt problem. Kræftceller har meget lange telomer, og danner en stor mængde telomerase. De bliver heller ikke ældre, og deler sig voldsomt. Konklusionen er altså, at en lav produktion af telomerase får dig til at ældes, men en høj produktion øger din risiko for at få cancer.

Så på den måde er en af videnskabens problemer, at opretholde dannelsen af telomerase, uden at det fører til cancer. Derfor har man lavet forsøg med mus, som gav opmuntrende resultater. Lad os ikke udelukke muligheden for, at man vil blive i stand til at nå målet om at at styre telomerase på den måde, vi ønsker, i den nærmeste fremtid.

Forsker kigger på DNA molekyler

Vanens magt

Forskellige studier har påvist, at visse vaner forkorter telomerne. Som du måske kan gætte, så er de værste:

  • Overdreven indtagelse af sukkerholdige drikkevarer.
  • Rygning.
  • En stillesiddende livsstil.
  • Mangel på hvile.
  • Forurening.

Samtidig har man opdaget, at kronisk stress forkorter telomer, og at stresshormonet kortisol reducerer produktionen. Data omkring maden er usikker, men der er en sammenhæng mellem længere telomer og indtagelse af frugt, grønt, Omega-3 og kaffe.

Forskerne bemærkede også, at babyer, som udelukkende får modermælk i deres første 4-6 uger af livet, har længere telomer som 4-årige. Samtidig virker kortere telomer til at hænge sammen med klinisk depression.

Hernández Fernández, R. A. (1999). Telómeros y telomerasas. Revista Cubana de Investigaciones Biomédicas, 18(2), 121-129.