Tilknytning i barndommen og betydningen af det i voksenlivet
Tilknytning i barndommen er de følelsesmæssige og adfærdsmæssige bånd, der er etableres i de tidlige stadier af menneskelivet, hvilket kan påvirke fremtidige relationer.
Som med alle andre ting skal der dog være en balance, og dette er ingen undtagelse. For meget tilknytning, for meget forkælelse eller for meget beskyttelse kan være lige så skadelig som fraværet af kram, kærlighed eller opmærksomhed.
Tilknytning i barndommen er et grundlæggende behov
Tilknytning i barndommen giver et barns hjerne muligheden for at udvikle sig på en naturlig og sund måde. Tilknytning begynder at etablere visse dynamikker relateret til relationer og socialisering med andre.
Hvis forældre ikke tænker på deres børn eller trækker sig væk fra dem – og skaber et dysfunktionelt forhold – vil deres børn være mindre tilbøjelige til at være sikre i deres fremtidige forhold.
Sikkerhed og tryghed i de første år af livet er meget vigtigt for at kunne opbygge sunde relationer, og ikke ende med følelsesmæssig afhængighed af andre. Så det er noget man skal passe på.
Når børn lider af adskillelse fra deres forældre i den tidlige tilknytningsperiode, kan de for eksempel fokusere på dette.
I de fleste tilfælde kan forældre ignorere deres børn, fordi de tror, at de ikke er opmærksomme på disse dynamikker. Mange tror fejlagtigt, at små børn ikke kan udvikle angstproblemer i forbindelse med deres personlige interaktioner.
Typer af tilknytning i barndommen
1. Sikker tilknytning
I denne type tilknytning er forældre opmærksomme på deres børn, og opfylder deres følelsesmæssige behov. De ignorerer dem ikke, de viser deres kærlighed til dem, og de søger altid kontakt.
At søge kontakt betyder ikke kun at give kys eller krammere, det kan være meget mere end blot det. Og sommetider reagerer små børn ikke på sådanne bevægelser, fordi de ikke vil have dem.
2. Ængstelig eller ambivalent tilknytning
I denne type tilknytning er forældrene kærlige, men de ved ikke, hvordan man viser det. Der er mindre kontakt som følge heraf, og de har ikke empati med deres børn. Således opstår der er en vis afstand.
Derudover er det vigtigt at huske, at der i denne form for tilknytning altid er en negativ holdning til barnet. Forældrene peger ofte på alle de dårlige ting, de gør, men ikke de gode.
Dette kan føre til manglende selvværd.
Læs også: 10 værdier du skal lære dine børn
3. Ængstelig og afvigende tilknytning
I dette tilfælde er der en klar afvisning af barnet, og forældrene kan udvise meget ubehagelige adfærd.
Forældre, der er utro, alkoholiserede, voldelige eller opfatter barnet som usynlige eller som byrder, er eksempler på denne situation.
Afvisning er almindeligt, og ligeså er straf. Barnet vil forstå, at de er et ubehag og at de ikk er elsket. Dette vil afspejles i deres forhold senere i livet, hvor de altid vil blive skuffede.
4. Ængsteligt og uorganiseret tilknytning
Dette sidste eksempel på tilknytning i barndommen indebærer misbrug og manipulation inden for familien, især mellem forældrene.
Barnet bliver desorienteret, fordi de nærmer sig deres forældre-figurer, der først klamrer sig til dem, men derefter manipulerer dem. Dette udvikler sig til et forhold baseret på frygt og misforståelse.
Dette manifesterer sig i senere forhold, når de ikke ved, hvad de vil have. De vil ikke lære at elske, og manipulation og kontrol vil altid være til stede.
Konklusion
Som du har set, er tilknytning i barndommen en meget vigtig process, og roden til mange problemer, der manifesterer sig i relationer i vores voksne liv.
Det er vigtigt at udvikle sunde tilknytninger, fordi dine forældre er dem, du danner dine første sociale relationer med.
Som nævnt ovenfor spiller balance også en central rolle. Både for meget kontakt og mangel på kontakt og kærlighed kan have meget negativ effekt.
Den væsentligste konsekvens er, at det gør, at børnene bliver afhængige af andre, ikke kun for at søge kærlighed, men også for at søge godkendelse.
Frem for alt er det vigtigt at huske, at selvom der er nogen, der ikke har oplevet sikker tilknytning i barndommen, kan konsekvenserne af dette bearbejdes senere i livet.
Du skal huske at du i sidste ende kan lære at forbedre de frustrerende og smertefulde relationer, der er et produkt af dårlig tilknytning i barndommen, og som har påvirket din udvikling.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bowlby, J. (1979). The Bowlby-Ainsworth attachment theory. Behavioral and Brain Sciences, 2(4), 637-638. https://www.cambridge.org/core/journals/behavioral-and-brain-sciences/article/abs/bowlbyainsworth-attachment-theory/6D35C7A344107195D97FD7ADAE06C807
- Páez, D., Fernández, I., Campos, M., Zubieta, E., & Casullo, M. (2006). Apego seguro, vínculos parentales, clima familiar e inteligencia emocional: socialización, regulación y bienestar. Ansiedad y estrés, 12(2-3), 329-341. https://www.researchgate.net/publication/301650510_Apego_seguro_vinculos_parentales_clima_familiar_e_inteligencia_emocional_socializacion_regulacion_y_bienestar
- Pérez, V. R., & Martínez, L. M. R. (2015). Apego, miedo, estrategias de afrontamiento y relaciones intrafamiliares en niños. Psicología y salud, 25(1), 91-101. https://psicologiaysalud.uv.mx/index.php/psicysalud/article/view/1342/2468
- Amar Amar, J., & Berdugo de Gómez, M. (2011). Vínculos de apego en niños víctimas de la violencia intrafamiliar. Psicología desde el Caribe, 1-22. http://rcientificas.uninorte.edu.co/index.php/psicologia/article/viewFile/2076/9353