Behandling med tørre nåle - beskrivelse og fordele

23 december, 2020
Anvendelsen af tørre nåle er et af svarene i adskillige studier, der er enige om vigtigheden af at studere nye måder at forbedre vores helbred på. Det er på grund af øgningen i tilfælde af muskelproblemer blandt befolkningen.

Tørre nåle er en af de mange nye, innovative teknikker indenfor fysioterapi.

Det er en ny evidens-baseret type behandlingsteknik til at lindre smerte i muskler. I dag vil du lære mere om det sammen med dets anvendelsesmuligheder som en behandling til alle mulige former for problemer i musklerne.

For at kunne forstå, hvad behandling med tørre nåle er, og hvordan det fungerer, bliver vi først nødt til at gennemgå to koncepter: Triggerpunkter og myofascial smerte.

Triggerpunkter

Disse er hyperirritable punkter i et stramt bånd om en bestemt muskel. Dette stramme bånd er en gruppe muskelfibre, som viser en unormal spænding, der danner et vedvarende bånd. Det er alment refereret til som en sammentrækning.

Dette stramme bånd er smertefuldt og dets triggerpunkt er en knude, som ved berøring fører til den form for skarpe smerte, der får en person til at flytte sig. Derudover stråler denne smerte til andre områder, som ikke inkluderer triggerpunktet – strålende smerte. Det kan dukke op sammen med motorisk dysfunktion og andre fænomener såsom svimmelhed og kvalme.

Triggerpunkterne i en muskel stråler som regel til bestemte områder og giver en ledetråd til fysioterapeuter med hensyn til, hvor problemet stammer fra. For eksempel kan hovedpine komme fra et triggerpunkt, der sidder i muskler såsom den øvre trapezmuskel, levator scapulae eller sternocleoidmastoideus.

Denne smerte har måske ikke noget at gøre med det område, hvor den stammer fra, og triggerpunkterne kan være aktive eller latente. Et aktivt triggerpunkt betyder, at det udleder smerte til andre områder. På den anden side betyder et latent triggerpunkt, at det ikke udleder smerte.

Triggerpunkter kan blive aktiveret ved akutte eller kroniske overbelastninger i musklerne, direkte skader og nedkøling. Den mest hyppige faktor er som regel kronisk overbelastning på grund at problemer med kropsholdningen.

Kvinde har ondt i lænd

Læs også: Utrolige naturlige midler mod ledsmerter

Myofascial smerte

Denne form for smerte er en regional muskuløs proces, som kan være enten akut eller kronisk. Det er invaliderende og gængs i befolkningen, men ikke mange personer kender til det. Det opstår som regel ikke sammen med ændringer i billeddannende eller analytiske tests, og på grund af det er det underdiganosticeret og undervurderet.

Symptomerne på myofascial smerte forårsaget af triggerpunkter er:

  • Sensitive symptomer: Der er en ændring i følesansen. For eksempel får man ondt af en berøring, som normalt ikke gør ondt, og alligevel føler man smerte. Derudover vil der være en strålende smerte (som forklaret ovenstående).
  • Motoriske symptomer: Der er blandt andet en reducering i styrke og problemer med at bevæge den ramte muskel.
  • Autonomiske symptomer: Der er rinitis, lakrimation, spyt, ændringer i temperatur, sveden, gåsehud, svimmelhed, kvalme og rødme på huden.

Vi kan sige, at der er tre komponenter i myofascial smerte:

  • Et håndgribeligt stramt bånd i de ramte muskler eller spænding.
  • Et triggerpunkt.
  • Et karakteristisk mønster af strålende smerte, hvilket er triggerpunktet, som fører til smerte i et specifikt område.

Formålet med tørre nåle

Behandling med tørre nåle er en fysioterapeutisk teknik, der primært anvendes til myofascial smerteNår behandleren finder triggerpunktet, der forårsager det, kan de deaktivere det ved hjælp af en nål. Nålen minder om nåle til akupunktur, men er længere, fordi den har brug for at kunne nå ind i musklen.

Hele processen kræver rengøring af området, og fysioterapeuten skal bruge handsker, desinficerende midler og gazebind. Det skyldes, at det er en semi-invasiv teknik, som går gennem patientens hud. Nålene kommer også i pakker med en enkelt i, og de kan ikke genbruges.

Behandleren indsætter en nål i triggerpunktet uden bedøvelse og bevæger sig indefra og ud, indtil der opnås en lokal krampe – en ufrivillig spænding i musklen. De gør det uden egentlig at trække nålen ud af huden.

Punkteringen af musklen stimulerer musklens receptor, hvilket producerer afslapning efter krampen, en øgning i elasticitet og en reducering i smerten i området.

Er tørre nåle det samme som akupunktur?

Behandling med tørre nåle er en videnskabelig teknik, hvor en trænet fysioterapeut punkterer musklen for at kunne kontrollere myofascial smerte. Det varer mellem to og fem minutter og kan være smertefuldt.

I modsætning til det er akupunktur baseret på traditionel kinesisk medicin, og de trænger kun ind i energipunkterne på et overfladisk niveau uden at komme i kontakt med musklen.

En behandling varer omkring 20 minutter, det er ikke smertefuldt, kan behandle mange lidelser og udføres af en trænet terapeut.

Behandling med tørre nåle

Måske du også vil synes om: Hjemmemidler til at behandle løberknæ

Risiciene ved tørre nåle

Disse er minimale, og de fleste af dem kan undgås med forbehold, og når det udføres af en veltrænet fysioterapeut:

  • Nålen trænger gennem huden og ind i musklen, og der kan være et lille blodkar mellem disse. Den mest gænge risiko ved behandling med tørre nåle er punktering af et blodkar, hvilket forårsager et lille blåt mærke, der varer i omkring en dag. Denne risiko er mere gængs hos personer, der har tyndere blod.
  • Terapeuten kan ramme en nerve på vej til musklen. Dette forårsager en summende fornemmelse, men den forsvinder som regel lige efter.
  • En anden mindre gængs risiko er svimmelhed, som kan opstå under proceduren. Det tekniske begreb for det er “vasovagalt” anfald.
  • Der er få rapporterede tilfælde, men hvis fysioterapeuten ikke har erfaring i behandling med tørre nåle i brystmusklerne, kan deres fejl føre til pneumothorax (lungekollaps).
  • Der kan være hævelse eller en sammentrækning i musklen.
  • Det kan også føre til dermatitis efter punkteringen, hvilket er en reaktion på huden i området ved punkteringen.
  • Som det sidste kommer enhver punktering også med en risiko for infektion, hvis behandleren ikke renser området ordentligt. Det sker også, hvis fysioterapeuten ikke anvender handsker og/eller sterile nåle.

Behandling med tørre nåle kan efterlade dig med en følelse, der minder om den, du har efter en meget intens massage. Det forsvinder dog efter en dag eller to.

Kontraindikationer ved behandling med tørre nåle

De fleste kontraindikationer er relative. Blandt dem er:

  • En ekstrem frygt for nåle.
  • Problemer med størkning af blod og behandling med blodfortyndende meidicn på grund af risikoen for blødning.
  • Personer med svage immunsystemer har en højere risiko for at udvikle infektioner.
  • Personer med en risiko for lymfødem (det betyder, at området med behandling med tørre nåle fyldes med væske, som er ufiltreret, fordi lymfeknuderne i området ikke længere er til stede).
  • Hypothyroidisme øger risikoen for betændelse i musklerne.

Er det effektivt?

Ifølge adskillige anmeldelser af studier er behandling med tørre nåle effektivt til:

  • Reucering af subjektiv og objektiv smerte både lokalt og i områder med strålende smerte og smerte ved triggerpunkter.
  • Forbedring af mobiliteten af led relateret til musklen, hvor triggerpunktet er.
  • Der er utilstrækkelige beviser, men det lader til, at behandling med tørre nåle kan forbedre depression hos patienter med myofascial smerte.

Som det sidste har behandlere observeret, at bestemte ting kan påvirke effektiviteten af behandling med tørre nåle. For eksempel kan det være andre faktorer hos patienterne såsom længerevarende smerte, mangel på søvn og gentagende anstrengelse af musklen.

Tak, fordi du læste med.

  • Mayoral-del-Moral, O., & Torres-Lacomba, M. (2009). Fisioterapia invasiva y punción seca. Informe sobre la eficacia de la punción seca en el tratamiento del síndrome de dolor miofascial y sobre su uso en Fisioterapia. Cuest. Fisioter.
  • Fernández de las Peñas, C., & Dommerholt, J. (2013). Punción seca de los puntos gatillo. Una estrategia clínica basada en la evidencia. In Punción seca de los puntos gatillo. https://doi.org/10.1016/B978-84-9022-387-1.00010-3
  • Mayoral del Moral, Orlando; Salvat, I. (2017). Fisioterapia invasiva del síndrome de Dolor Miofascial. Manual de punción seca de puntos gatillo. In Fisioterapia invasiva del síndrome de Dolor Miofascial. Manual de punción seca de puntos gatillo.
  • “EVIDENCIA DE LA PUNCIÓN SECA COMO TRATAMIENTO DE LOS PUNTOS GATILLO.” (n.d.).