6 typer af hjertesygdomme og symptomerne, de forårsager
Adskillige lidelser eller typer af hjertesygdomme påvirker hjertet eller blodårerne. De er meget gængse og er den primære årsag til dødsfald i adskillige lande.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var 30% af dødsfaldene, der blev registreret i 2017, desværre på grund af hjertekarsygdomme. Det er ikke overraskende, at en sygdom, som ændrer funktionen af hjertet, er en stor bekymring. Af den grund vil vi i denne artikel nævne de mest gængse af dem og deres primære symptomer.
1. Typer af hjertesygdomme: Forhøjet blodtryk
En af de mest hyppige typer af hjertesygdomme er højt blodtryk eller hypertension. Under normale omstændigheder lægger blod et specifikt tryk på væggene i blodårerne, hvilket kaldes blodtrykket.
I flere situationer kan dette tryk blive så højt, at det kan beskadige kroppens organer. Det kan være på grund af en øgning i volumen af det cirkulerende blod eller en reducering i diameteren på blodårerne.
Ifølge data fra European Society of Cardiology lider en person med et systolisk blodtryk på mere end 140 mmHg eller diastolisk blodtryk på mere end 90 mmHg af for højt blodtryk. Denne lidelse er heldigvis nem at diagnosticere, og behandlingen er tilgængelig.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Fem urter, der kan behandle højt blodtryk
Symptomer
Denne lidelse forårsager ikke specifikke symptomer. Mange personer kan derfor lide af den uden overhovedet at vide det. Nogle patienter lider dog at forskellige symptomer, når deres blodtryk stiger. Disse inkluderer hovedpine, svimmelhed, stakåndethed og næseblod.
Alle disse symptomer er dog ikke specifikke, hvilket er grunden til, at læger sjældent forbinder dem med højt blodtryk.
2. Koronar hjertesygdom
Koronar hjertesygdom er en lidelse, som påvirker pulsårerne, der er ansvarlige for at levere blod til hjertet. Pladsen i blodårerne bliver reduceret af forskellige årsager, hvilket fører til utilstrækkelig forsyning af ilt og blod til hjertet.
Åreforkalkning er en af de primære årsager til reduceret diameter i blodårer. Det er lipider eller fedtdannelser, som hober sig op på væggene i blodårerne. De kan derefter knække af og blokere en blodåre fuldstændig.
En af de mest gængse komplikationer ved denne sygdom er myokardieinfarkt, som også er kendt som en blodprop. Det opstår, når blodåren er fuldstændig blokeret, hvilket betyder, at der er en utilstrækkelig forsyning af blod. Som et resultat af det har cellerne ikke nok ilt og dør indenfor nogle minutter.
Symptomer
Det primære symptom på koronar hjertesygdom er hjertekramper eller smerter i brystet. I de fleste tilfælde dukker det op efter intens fysisk aktivitet, hvor det opstår i midten af brystet, er snærende og forsvinder som regel efter nogle få minutters hvile.
Foruden smerte i brystet kan nogle patienter også lide af disse symptomer:
- Udmattethed.
- Stakåndethed.
- Svaghed i hele kroppen.
- Hovedpine.
- Svimmelhed.
3. Hjertesvigt
En af de mest alvorlige typer af hjertesygdomme er hjertesvigt. Det er et klinisk syndrom, hvor hjertet ikke pumper blod effektivt, hvilket fører til lav eller utilstrækkelig blodtilførsel.
Generelt når der er hjertesvigt, er musklerne i hjertet meget svage. De trækker sig derfor ikke sammen korrekt. Mange forskellige strukturelle og funktionelle ændringer kan forårsage det. Det er faktisk det sidste stadie af visse hjertelidelser.
Denne sygdom kan ramme en enkelt ventrikel eller hele hjertet. Når en person når dette punkt, er der desværre ingen vej tilbage. De kan dog forbedre deres situation ved at tage nogle lægemidler og foretage ændringer i deres livsstil.
Symptomer
Symptomerne på hjertesvigt varierer afhængig af de påvirkede hjertekamre. Med hensyn til det vil patienten lide af symptomer i luftvejene, når hjertets højre ventrikel påvirkes. Her er nogle af symptomerne:
- Stakåndethed.
- Mangel på evne til at trække vejret, når man ligger ned.
- Man hoster lyserødt slim op.
- Natlig dyspnø.
På den anden side, hvis hjertets venstre ventrikel påvirkes, så vil patienten lide af systemiske symptomer. De følgende skiller sig ud:
- Hævelse af de nedre lemmer.
- Udmattethed.
- Forstørrelse af halspulsåren.
- Væske i bughulen.
4. Typer af hjertesygdomme: Medfødt hjertesygdom
En af de mest gængse årsager til problemer med hjertet hos børn er medfødte hjertesygdomme. De er strukturelle medfødte misdannelser, som stammer fra graviditeten, da babyens hjerte blev udviklet. De er dermed en række misdannelser, og ikke en enkelt en.
Det er desværre umuligt at etablere en specifik årsag til denne lidelse, eftersom mange situationer kan påvirke dannelsen af hjertet. Takket være videnskabelige fremskridt har børn, der lider af det, nu større sandsynlighed for at overleve. De når faktisk næsten alle voksenalderen.
Gå ikke glip af denne artikel: Dette bør du spise efter et hjerteanfald
Symptomer
Symptomerne på medfødt hjertesygdom opstår som regel i de første dage efter fødslen. Nogle af dem er hurtig vejrtrækning, lilla læber, problemer med at spise og vækstproblemer.
På den anden side lider personer, der er født med medfødte hjertesygdomme og når voksenalderen, af hjertearytmi, stakåndethed, blålig misfarvning af huden, udmattethed og inflammation i de nedre lemmer.
5. Reumatisk hjertesygdom
Forskellige systemiske sygdomme kan påvirke hjeret. Et eksempel på det er reumatisk hjertesygdom eller reumatisk feber. Det er en type hjertesygdom, som dukker op som et resutlat af en stamme af stafylokokker, der angriber bindevæv, hvilket producerer en autoimmun reaktion.
Det påvirker dermed musklen og hjerteklapperne, hvilket forårsager stor skade i tilfælde af reumatisk hjertesygdom. Denne skade er så alvorlig, at det kan føre til alvorlig hjertesvigt og endda døden.
Symptomer
Denne sygdom er svær at diagnosticere. I den forstand er diagnosen baseret på patientens symptomer og tilstedeværelsen af specifikke antistoffer i blodet. Her er de primære tegn på reumatisk hjertesygdom:
- Feber, der ikke overstiger 38° C.
- Smerter i muskler og led.
- General svaghed.
- Opkast.
- Gigt.
6. Typer af hjertesygdomme: Kardiomyopati
De tre mest gængse typer af kardiomyopati er dilateret, hypertrofisk og restriktiv. Ved den første bliver ventriklerne forstørret. Ved den anden bliver væggene i ventriklerne tykkere. Som det sidste er restriktiv kardiomyopati, når væggene i hjertet (ventriklerne) er stive på grund af infiltrering af bindevæv.
Symptomer
Selvom de kan være uden symptomer til at starte med, vil der være langsom blodgennemstrømning i det sidste stadie. Symptomerne, der manifesterer sig, vil dermed minde om hinanden. Nogle af disse symptomer er:
- Stakåndethed efter fysisk aktivitet.
- Hævelse af de nedre lemmer.
- Udmattethed.
- Hjertebanken.
- Svimmelhed og besvimelse.
De forskellige typer af hjertesygdomme forværres over tid
Som du kan se, er de primære symptomer på hjertekarsygdomme stakåndethed, hjertearytmi og hævelse i de nedre lemmer. Det er derfor meget vigtigt, at man går til lægen med det samme, hvis disse symptomer opstår, især hvis der ikke er nogen åbenlys årsag til dem.
På den anden side, hvis man lider af en eller flere hjertesygdomme, bør man gå til lægen regelmæssigt. Det er vigtigt at huske på, at de fleste af disse sygdomme er degenerative og kroniske. Ens lidelse kan derfor blive værre over tid.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Heart Association. What is Cardiovascular Disease? [Internet]. www.heart.org. 2017. Available from: https://www.heart.org/en/health-topics/consumer-healthcare/what-is-cardiovascular-disease.
- Mesa, Isis Laura Vázquez, et al. “Caracterización de la epistaxis.” Revista Cubana de Otorrinolaringología y Cirugía de Cabeza y Cuello 3.2 (2019).
- Valentín Rodríguez, Aymara. “Cardiopatías congénitas en edad pediátrica, aspectos clínicos y epidemiológicos.” Revista Médica Electrónica 40.4 (2018): 1083-1099.
- Castro, Sofía Teresa Valdez, Antonella Fanny Montenegro Villavicencio, and Lucía Andrea Jiménez Rivera. “Cardiopatía reumática diagnóstico y tratamiento.” RECIAMUC 3.4 (2019): 41-55.
- Ciapponi, Agustín, et al. “Carga de enfermedad de la insuficiencia cardiaca en América Latina: revisión sistemática y metanálisis.” Revista Española de Cardiología 69.11 (2016): 1051-1060.
- Williams B, Mancia G, Spiering W, Rosei E, Azizi M, Burnier M et al. Guía ESC/ESH 2018 sobre el diagnóstico y tratamiento de la hipertensión arterial. Revista Española de Cardiología. 2019;72(2):1-78.
- Martínez-Paz, E., Gonzalo Barge-Caballero, and María Generosa Crespo-Leiro. “Protocolo diagnóstico de las miocardiopatías genéticas.” Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado 12.43 (2017): 2585-2588.
- Chen M. Coronary heart disease [Internet]. MedlinePlus Medical Encyclopedia. 2020. Available from: https://medlineplus.gov/ency/article/007115.htm.
- Sionis A, Sionis Green A, Manito Lorite N, Bueno H, Coca Payeras A, Díaz Molina B et al. Comentarios a la guía ESC 2016 sobre el diagnóstico y tratamiento de la insuficiencia cardíaca aguda y crónica. Revista Española de Cardiología. 2016;69(12):1119-1125.
- Personal de Mayo Clinic. Enfermedad cardíaca congénita en adultos [Internet]. Mayo Clinic. 2018. Available from: https://www.mayoclinic.org/es-es/diseases-conditions/adult-congenital-heart-disease/symptoms-causes/syc-20355456.
- Cáceres G, Aceval S, Campos G, Ponce L, Echavarría M. Fiebre Reumática. Revista de Posgrado de la VIa Cátedra de Medicina. 2009;194:14-20.
- Coll Muñoz, Yanier, Francisco Valladares Carvajal, and Claudio González Rodríguez. “Infarto agudo de miocardio. Actualización de la Guía de Práctica Clínica.” Revista Finlay 6.2 (2016): 170-190.
- Suboc T. Introducción a la miocardiopatía – Trastornos del corazón y los vasos sanguíneos [Internet]. Manual MSD versión para público general. 2019. Available from: https://www.msdmanuals.com/es-ve/hogar/trastornos-del-coraz%C3%B3n-y-los-vasos-sangu%C3%ADneos/miocardiopat%C3%ADa/introducci%C3%B3n-a-la-miocardiopat%C3%ADa.
- CURTO, SERGIO, Omar Prats, and MARIO ZELARAYAN. “Mortalidad por enfermedades cardiovasculares: Uruguay, 2009.” Revista Uruguaya de Cardiología 26.3 (2011): 189-196.
