5 typer af hudsvamp og hvordan man identificerer dem
Det er vigtigt at passe på vores hud af mange årsager. For det første er den vores krops beskyttende lag, og hvis vi holder den velplejet, beskytter vi også resten af vores krop. Desuden er enhver skade, som den lider, hvad enten den skyldes hudsvamp eller andre årsager, let synlig og kompromitterer vores komfort og personlige billede.
Derfor er det vigtigt at beskytte os mod hudsvamp og vide, hvordan vi kan identificere, om vi lider af en infektion, der kræver lægehjælp. På den måde kan vi hurtigt helbrede den og undgå konsekvenser eller permanente hudskader.
Er alle tilfælde af hudsvamp ens?
Ligesom der ikke findes én enkelt dyre- eller planteart, består svampesamfundet også af mange forskellige organismer. Nogle af dem kan påvirke mennesker og forårsage hudinfektioner.
Overordnet set kan vi tale om de fem typer svampe, der almindeligvis forårsager pletter, kløe og endda smerte, når det drejer sig om hudinfektioner.
Læs denne artikel: 3 fodsvamp midler for en komplet løsning
1. Ringorm: Hudsvamp
Dermatofytose er almindeligvis kendt som ringorm. Det er en infektion forårsaget af svampe, der kaldes dermatofytter. Disse svampe har en inkubationstid på 1-2 uger hos mennesker, før de viser symptomer på infektion.
Dermatofytter vokser bedst i et varmt, fugtigt miljø og er mest almindelige i tropiske og subtropiske områder. De formerer sig også i lukkede eller dårligt ventilerede rum, i tøj, der udsættes for en overdrevet mængde sved, i sports- og motionsudstyr osv.
Dermatofytter vokser generelt kun i væv, der indeholder keratin eller “dødt væv”, f.eks. hår, negle og hudens yderste lag. De holder også op med at sprede sig, når de kommer i kontakt med levende celler eller områder med betændelse.
Disse svampe overføres ved kontakt med svampen på en anden vært. Infektionen starter normalt i det udviklede hår eller den yderste del af huden, kendt som stratum corneum, og spreder sig derfra.
Ringorm klassificeres efter det område af kroppen, som den påvirker. For eksempel påvirker tinea torsorum eller capitis håret og hovedbunden. Tinea corporis angriber vævet på overkroppen, lemmerne og ansigtet. Ringorm på hånden er en anden almindelig infektion, der påvirker håndfladerne og er skællende.
En meget almindelig type ringorm er ringorm på foden, der er bedre kendt som fodsvamp. Varme, fugtige miljøer: Sportsudstyr og -tøj, omklædningsrum i fitnesscentre er ideelle for disse hudsvampe. Alle er dog tilbøjelige til at lide af denne infektion.
Hvordan identificerer man denne type svamp?
Du kan se, om du har ringorm, hvis du oplever:
- Kløe eller en brændende fornemmelse.
- Ringformet rødme af huden.
- Blisterdannelse.
- Skællende hud.
- Nedbrydning eller blødgøring af det berørte område.
2. Candida
Candidiasis er en infektion forårsaget af gærsvamp. Det er en meget almindelig svamp, som også findes i menneskekroppen.
Infektionen opstår, når kroppens antistoffer ikke kan forsvare os mod disse svampe på huden. Det kan ske, når vi har et lavt forsvar, eller når vi tager antibiotika.
Selv om denne type infektion kan ramme alle dele af kroppen, forekommer den hovedsageligt i områder af huden med folder, f.eks. armhulerne, den nederste del af brysterne, lysken osv. Når den forekommer på huden, kaldes den kutan candidiasis.
Gærsvampe påvirker også slimhinderne: Kønsorganer, mund, tunge og endda i ekstreme tilfælde spiserøret og lungerne. Candida er den vigtigste årsag til dermatitis hos spædbørn på grund af den fugt, der er i deres bleer.
Hvordan man identificerer denne type svamp:
- Rødme og udslæt.
- Kløe eller svie.
- Hvidt udflåd fra det berørte område.
- Smerter og ubehag.
- Ændring af farve, svækkelse, strækmærker, fortykkelse eller tab af negle.
3. Neglesvamp
Svampeinfektioner kan også påvirke neglene, som de kaldes onychomycosis. Mange af de ætiologiske substanser er dermatofytter, så de kan indgå i kategorien tinea og kaldes tinea unguium. Det kan dog også skyldes andre svampe, der påvirker huden, f.eks. skimmelsvampe og gærsvampe.
Ifølge flere undersøgelser er onychomycosis den mest almindelige negleinfektion og dækker op til 30% af alle tilfælde. Alle kan lide af denne infektion. Diabetikere har dog en højere risiko.
Svampe angriber oftest tåneglene. De kan være lokaliseret i selve neglen, påvirke den omkringliggende hud og sprede sig til andre negle. Desværre er behandlingen af denne infektion vanskelig og kræver ofte en kombination af lokal og oral behandling.
Sådan identificeres denne type svamp
Identifikation af onychomycosis er meget enkel, selv i de tidlige stadier af sygdommen. Den angrebne negl ændrer normalt farve og bliver hvidere eller gullig.
Neglens form er også ændret. I nogle tilfælde er det muligt at observere en svækkelse af neglen, hvilket øger sandsynligheden for, at neglen knækker. Nogle svampe er dog i stand til at forårsage en fortykkelse af neglen. Denne type infektion forårsager normalt ikke smerter i den berørte negl, medmindre tilfældet er meget alvorligt.
4. Pityriasis versicolor
Pityriasis versicolor er en svampeinfektion i huden forårsaget af gærsvampe. Det mest almindelige ætiologiske substans er en gærsvamp kendt som Malassezia furfur. Den kan findes på huden som en del af den normale flora. Den kan dog blive patogen under visse omstændigheder.
Svampen kan producere et særligt stof kaldet azelainsyre, som forhindrer melaninproduktionen, hvilket forårsager de karakteristiske symptomer. Denne sygdom har en universel udbredelse. Undersøgelser viser dog, at den er hyppigere i tropiske og subtropiske lande.
De karakteristiske læsioner ved Pityriasis Versicolor kan forekomme overalt på kroppen. Et af de mest almindelige steder er på brystet, men det kan også ses på halsen, ansigtet og armene.
Sådan identificerer du denne type svamp
Det vigtigste symptom på denne svampeinfektion på huden er tilstedeværelsen af hvidlige eller gullige pletter. Pletterne har en tendens til at vokse i størrelse gradvist. Læsionen kan være rund eller oval, og der kan ses let skældannelse.
Tilstanden forårsager normalt ikke andre symptomer, selv om nogle mennesker kan opleve kløe eller svie i læsionerne. Heldigvis kan tilstanden forsvinde af sig selv sidst på sommeren i lande med tempereret klima.
5. Sporotrichosis
Denne almindelige svampeinfektion fra Latinamerika er forårsaget af en skimmel kaldet Sporothrix schenckii. Det ætiologiske substans lever i forskellige typser mos, rosenbuske, gødning og høballer. Dens udbredelse betyder, at den mest berørte befolkning er gartnere og landmænd.
Svampen trænger ind i huden gennem små snit, som regel på grund af stik med plantetorne. Heldigvis kan denne svamp ikke overføres fra person til person. Desuden er hæmatogen spredning til andre væv sjælden, så læsionerne er normalt begrænset til et bestemt område.
Sådan identificeres denne type svamp
Den primære læsion viser sig som en knude eller en absces af varierende størrelse, der er placeret i det område, hvor svampen er kommet ind i kroppen. Den er smertefri og vil gradvist vokse i størrelse. Antallet af buler kan gradvist stige og nå et varierende antal.
Efterhånden som dagene går, bliver læsionerne nekrotiske og ligner en byld. Desuden udvikler de sig ofte til sårlignende læsioner, der er lang tid om at hele.
Forebyggelse af hudsvamp er vigtigt
Den bedste måde at beskytte sig mod hudsvamp på er at undgå kontakt med andre smittede personer, deres tøj og personlige genstande.
Det er også vigtigt at opretholde en fremragende personlig hygiejne, da de fleste svampe er en del af den normale flora. Hvis du opdager, at du lider af en svampeinfektion på huden, skal du gå til din læge for at få en recept på svampedræbende medicin.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Molina de Diego, A. (2011). Aspectos clínicos, diagnósticos y terapéuticos de las dermatofitosis. Enfermedades Infecciosas y Microbiología Clínica, 29, 33-39. https://doi.org/10.1016/s0213-005x(11)70025-8
- Garrote, A. (2002). Micosis cutáneas. Revista Offarm, 21(8), 82-90. https://www.elsevier.es/es-revista-offarm-4-articulo-micosis-cutaneas-13035868
- Suárez, S. (2002). Dermatitis del pañal. Abordaje eficaz. Farmacia Profesional, 16(11), 52-57. https://www.elsevier.es/es-revista-farmacia-profesional-3-articulo-dermatitis-del-panal-abordaje-eficaz-13041486
- Mendoza, N., Palacios, C., Cardona, N., & Gómez, L. M. (2012). Onicomicosis: afección común de difícil tratamiento. Revista de la Asociación Colombiana de Dermatología y Cirugía Dermatológica, 20(2), 149-158. https://doi.org/10.29176/2590843x.224
- Walter Gubelin, H., Rodrigo de la Parra, C., & Laura Giesen, F. (2011). Micosis superficiales. Revista Médica Clínica Las Condes, 22(6), 804-812. https://doi.org/10.1016/s0716-8640(11)70493-x
- Rubio, G., Sánchez, G., Porras, L., & Alvarado, Z. (2010). Esporotricosis: prevalencia, perfil clínico y epidemiológico en un centro de referencia en Colombia. Revista Iberoamericana de Micología, 27(2), 75-79. https://doi.org/10.1016/j.riam.2010.01.001
- Ramírez-Godínez, J. B., Carreño-Gayosso, E. A., Soto-Ortiz, J. L., Tarango-Martínez, V. M., & Mayorga-Rodríguez, J. A. (2017). Pitiriasis versicolor: una actualización. Medicina cutánea ibero-latino-americana, 46(3), 166-175. https://www.medigraphic.com/pdfs/cutanea/mc-2018/mc183b.pdf
- Segundo-López LD, Sierra-Maeda KY, Arenas R. (2021). Onicomicosis en la población diabética: importancia de las complicaciones, tratamiento y prevención . Dermatología Cosmética, Médica y Quirúrgica;19(3):289-295. Consultado el 24 de marzo de 2023. https://www.medigraphic.com/cgi-bin/new/resumen.cgi?IDARTICULO=102292