Fire typer indsprøjtninger, du skal kende

Der findes fire typer af indsprøjtninger, og deres navne hænger sammen med måden, de gives på. I denne artikel giver vi dig en beskrivelse af dem.

Bedømt og godkendt af læge Mariel Mendoza.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 22 december, 2022

Der findes fire typer af indsprøjtninger, og vi klassificerer dem efter, hvordan de optages i kroppen. Injicerbare stoffer er af den parenterale type og kommer i to slags glasbeholdere: Ampuller og hætteglas.

Ampuller er et lukket system med lange halse og en indsnævring i bunden. Når du har brudt forseglingen eller “halsen”, kan du udvinde stoffet.

Hætteglas er også et lukket system, men med en kort hals og en hård plastikstopper med metal over. Du skal injicere samme mængde ilt som stoffet for at kunne få indholdet ud.

Stoffet kan være klar til brug, som det er, eller kræve blanding med et andet stof først. Her er fire typer af indsprøjtninger og en beskrivelse af dem hver især.

 Indsprøjtninger i blodårene anvendes i følgende tilfælde:

• Akutte situationer.
• Serumterapi.
• Fortyndede stoffer.

Det er den hurtigste måde at indsprøjte på, da stoffet optages i kroppen med det samme.

2. Intradermal indsprøjtning

Denne type indsprøjtning bruges til at lave diagnosticerende prøver, hudprøver til eksempelvis allergitests, samt lokalbedøvelse.

Ved intradermale indsprøjtninger skal der også maksimalt gives 0,3 milliliter medicin samtidig. Det sker som regel med en sprøjte på 1 milliliter eller en kort, skrå nål, der ofte er orange eller klar i farven.

Den kan indføres i dele af skulderen, midt på underarmen eller øverst, midt på ryggen.

Procedure ved intradermal indsprøjtning

Den ene hånd bruges til at stramme huden ved det område, der skal stikkes i, og den anden hånd fører nålen næsten parallelt med huden og med skråningen opad. Medicinen danner en vabel. Til sidst fjernes nålen uden at lægge pres på vablen.

3. Subkutan indsprøjtning

Ved denne type indsprøjtninger lægges medikamentet ind under huden. De mest almindelige stoffer til denne fremgangsmåde er:

• Vacciner.
• Hepariner.
• Insulin.

Mængden varierer mellem 1,5 og 2 milliliter med sprøjter på 1 eller 2 milliliter og en orange, mellemstor, skrå nål. Det er en metode med langsom absorbering, og de mest anvendte områder til indsprøjtningen er på ydersiden af armen, indersiden af låret, samt maven eller bag på skuldrene.

Procedure

Efter at have desinficeret området laves der en fold i huden. Nålen indsættes i en 45-grader vinkel med skråningen opad. Stemplet skal til sidst trækkes for at sikre, at der ikke er stukket hul på en blodåre.

Vinklen er dog anderledes ved indsprøjtning af heparin. Her er det vigtigt at informere patienten om ikke at trykke eller presse på indsprøjtningsstedet for at undgå blå mærker.

4. Intramuskulære indsprøjtninger

Denne type indsprøjtning bruges ved medikamenter, der skal i musklerne. De mest almindelige medikamenter til denne metode er vacciner og andre stoffer såsom smertestillende, antiinflammatoriske stoffer, kortikosteroider og antibiotika.

Der sker en hurtigere absorbering end ved subkutane indsprøjtninger, da effekten allerede ses efter 15 minutter. Der indsprøjtes mindre end 15 milliliter, og sprøjten er på mellem 2 og 5 milliliter med en mellemstor, skrå nål og grøn farve hos voksne.

De mest almindelige områder at give indsprøjtningen er på ydersiden af ballen, skulderen eller på ydersiden af låret.

Procedure

Ved denne indsprøjtning giver lægen den i en 90-grader vinkel. Stemplet på sprøjten trækkes herefter lidt tilbage for at sikre sig, at der ikke er stukket i en blodåre.

Medicinen gives langsomt, og det kan være meget smertefuldt. Det kan det, da muskelfibrene bliver skilt ad, når væsken bliver indsprøjtet. Nålen og sprøjten fjernes samtidig efter behandlingen.

De forskellige typer af indsprøjtninger afhænger af medicinen og situationen

Som du kan se, er der flere måder at give indsprøjtninger på, og hvilken der skal bruges, afhænger af flere forskellige ting. Nu kender du dog lidt mere til de forskellige procedurer, så du ved, hvad der skal ske, næste gang du skal en tur på hospitalet!